Interview
Læsetid: 9 min.

Forskningsminister: Der er så meget magt i forskning. Derfor er det afgørende, at integriteten er intakt

Socialdemokratisk forskningspolitik handler om, at videnskaben kommer ned på jorden og bliver relevant for danskernes hverdag, fortæller forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. En af hendes vigtigste ambitioner er at sikre den frie og uafhængige videnskab i Danmark
Klimakrisen er en af videnskabens vigtigste opgaver i dag, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Samtidig er den ifølge hende et oplagt område, hvor danskerne skal kunne mærke, at forskningen spiller en afgørende rolle i deres hverdagsliv.

Klimakrisen er en af videnskabens vigtigste opgaver i dag, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Samtidig er den ifølge hende et oplagt område, hvor danskerne skal kunne mærke, at forskningen spiller en afgørende rolle i deres hverdagsliv.

Sarah Hartvigsen Juncker

Redaktionen
30. november 2019

Det skal kunne mærkes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet for første gang i 20 år er blevet indtaget af en socialdemokrat.

Det er en af de vigtigste ambitioner for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der tiltrådte embedet i juni.

Ifølge hende handler socialdemokratisk forskningspolitik både om, hvilke emner man fra politisk side prioriterer at forske i – grøn omstilling og værdien af vores velfærdssamfund eksempelvis – men også mere grundlæggende om, hvilken rolle videnskaben skal spille i vores samfund.

»Jeg vil gerne arbejde for, at videnskab kommer meget mere ned på jorden og bliver relevant og vedkommende for helt almindelige danskeres hverdag. Det er også vejen til, at vi i fællesskab som land kan se gevinsten af at prioritere så mange midler til forskning og udvikling,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Ane Halsboe-Jørgensen

  • Født 4. maj 1983 i Fjerritslev.
  • Cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 2009.
  • Konsulent hos LO 2009-2011.
  • Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2011.
  • Udgav sammen med Pernille Rosenkrantz-Theil bogen ’Det betaler sig at investere i mennesker’ i 2018. Bogen er et forsvar for at indregne værdien af velfærd i politiske beslutninger.
  • Uddannelses- og forskningsminister siden 27. juni 2019.

I de første måneder af ministerperioden har hun primært arbejdet for at videreføre det opgør med perfekthedskulturen på uddannelsesområdet, som hendes forgænger, Tommy Ahlers (V), igangsatte.

Allerede da Ane Halsboe-Jørgensen tiltrådte som minister, garanterede hun, at »vores uddannelser« skal styrkes, at »de unge skal kunne vælge om, og vi skal stoppe besparelserne og fjerne uddannelsesloftet«.

Herudover har den socialdemokratiske uddannelses- og forskningsminister blandt andet prioriteret at styrke pædagoguddannelsen, både økonomisk og fagligt.

Videnskabs- og forskningspolitik har fyldt mindre. Indtil nu. Derfor har Ane Halsboe-Jørgensen takket ja til et interview med Information om sine visioner på området.

Forskning skal forankres bredt i samfundet

I begyndelsen af november faldt aftalen om forskningsreserven på plads i en sjældent bred aftale med alle Folketingets partier. Det er Ane Halsboe-Jørgensens hidtil største forskningspolitiske bedrift.

Forskningsreserven, som i 2020 er på 1,9 milliarder kroner, er en del af finansloven og dækker over, hvordan politikerne hvert år vælger at prioritere penge til initiativer inden for dansk forskning, udvikling og innovation. Denne gang er hele 1,5 milliarder afsat til grøn forskning. I sidste års forskningsreserve var der til sammenligning øremærket omkring 500 millioner til samme område.

Klimakrisen er en af videnskabens vigtigste opgaver i dag, mener Ane Halsboe-Jørgensen. Samtidig er den ifølge hende et oplagt område, hvor danskerne skal kunne mærke, at forskningen spiller en afgørende rolle i deres hverdagsliv.

»Forskning kan være nøglen til, at vi også i fremtiden kan leve det liv, vi kender, selv om vores samfund skal gennemgå en omstilling. Fordi vores hverdag bliver mere bæredygtig. Jeg vil som forskningsminister arbejde for, at det er okay at køre i bil på arbejde, hvis man bor i Fjerritslev, hvor jeg kommer fra, og har 50 km ind til Aalborg. Det er min politiske opgave, via forskningen, at sørge for, at vi bliver klogere på, hvordan det eksempelvis kan foregå på en mere bæredygtig måde end i dag,« siger hun.

Ligesom forskningen skal opleves som relevant for den brede befolkning, er det også vigtigt for Ane Halsboe-Jørgensen, at den forankres bredt.

Det gælder både i forhold til, hvad der forskes i, og hvor det foregår.

»Ud over klima handler en af de største poster på forskningsreserven om at forske i effekter af en tidlig indsats over for udsatte børn og unge, unges mistrivsel og i værdien af vores velfærdssamfund. Det skal ikke kun ske på universiteterne, men også i samarbejde med professionshøjskolerne og praktikere. Det er for mig et klart socialdemokratisk aftryk på forskningspolitikken,« siger ministeren.

Herudover er det vigtigt for hende, at dansk forskning foregår på tværs af og i samarbejde mellem alle videnskabelige traditioner. Det gælder ikke mindst på det grønne område.

»Grøn forskning handler også om arkitektur og design, humaniora og de samfundsvidenskabelige discipliner. Den grønne omstilling skal udvikles på alle parametre,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og henviser igen til forskningsreserven, hvor der er afsat seks millioner til pilotprojekter for forskning i bæredygtigt design og arkitektur.

Sarah Hartvigsen Juncker

De seneste år har forskningspolitik ellers primært været centreret omkring de såkaldte STEM-fag, som omfatter naturvidenskab og teknologi.

»Det vil gøre os rigere, klogere og gøre tilværelsen bedre for mange af os,« lød det eksempelvis fra tidligere uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, da VLAK-regeringen præsenterede sin Teknologipagt i 2018:

»Der er brug for, at flere uddanner sig inden for teknik og it, for eksempel matematikere, datamatikere og ingeniører. Det skaber vi nu.«

Ane Halsboe-Jørgensen anerkender, at der ligger »en enorm kraft« i de naturvidenskabelige og teknologiske fagdiscipliner både inden for uddannelse og forskning.

»Men jeg synes, fokusset på STEM-fagene i en årrække har overskygget, at det videnskabelige potentiale er bredere, eksempelvis i forhold til den grønne omstilling. Alle løsninger behøver ikke komme fra en ingeniør på Aalborg Universitet, der kan også komme gode bud fra Arkitektskolen på, hvordan vi bygger mere bæredygtigt i fremtiden. Eller løsningerne kan opstå i fællesskab mellem faglighederne,« siger hun.

Flere private forskningskroner

I 2003 formulerede daværende videnskabsminister, den konservative Helge Sander, sit siden så berømte ’Fra forskning til faktura’-paradigme.

»Populært sagt vil vi erstatte hullede grusveje mellem forskning og erhvervsliv med nye, firesporede motorveje,« som han beskrev det. Ambitionen var, at forskningen i højere gad skulle skabe værdi i kroner og øre.

Ane Halsboe-Jørgensen mener også, at kommerciel og anvendelsesorienteret forskning beriger vores samfund.

»Videnskab har den værdi, at det gør os rigere som land og hjælper vores virksomheder med at udvikle nye produkter og tjene penge på dem. Selvfølgelig. Men der er også en anden del. For i dag, hvor en af forskningens vigtigste opgaver er den grønne omstilling, er der opstået en ny bundlinje. Her er hovedmålet at finde bæredygtige løsninger på, hvordan vi lever vores liv. Jeg tror, vi kommer til at tjene penge på det, men det er sekundært,« siger hun og tilføjer:

»Den prioritering er en ny dimension, jeg vil tilføje som forskningsminister.«

Selv om forskningen skal ud og leve i samfundet og skabe mærkbar forandring i folks hverdag, er det ifølge Ane Halsboe-Jørgensen også vigtigt, at der fortsat er plads til den helt frie og offentligt finansierede grundforskning.

»Der, hvor både erhvervslivet og jeg som politiker skal holde nallerne fuldstændigt væk. Hvor forskerne arbejder med deres egne verdensklasseideer og udvikler noget, ingen af os andre havde tænkt på. Noget af det lykkes, noget hører offentligheden aldrig om. Og det skal der være plads til,« siger hun.

Men i dag kommer stadigt flere forskningskroner fra private hænder. Det gælder særligt fra private fonde såsom Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden, men også virksomheder og interesseorganisationer. 

Imens er universiteternes basismidler – som er frie og offentlige – stagneret siden 2015, og de bliver i stadigt højere grad bundet til eksternt finansierede projekter, fordi private forskningsmidler sjældent dækker faste udgifter til eksempelvis husleje. Det betyder også mindre økonomi til forskernes egne projekter og ideer.

Den store afhængighed af eksterne midler kan ifølge eksperter udfordre forskningsfriheden, fordi forskerne har svært ved at kritisere eller sige fra over for dem, som betaler deres arbejde. Sidste år viste en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at 16 procent af de medvirkende forskere havde oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.

Og senest har Information afdækket sagen om den såkaldte oksekødsrapport, hvor forskere ved Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) på Aarhus Universitet blandt andet tillod, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer – som havde bestilt rapporten – sammen med slagterigiganten Danish Crown skrev hele afsnit i den, nedtonede en sætning om oksekøds klimabelastning og påvirkede den pressemeddelelse, universitetet sendte ud.

Ikke kun et spørgsmål om økonomi

Man kan ikke reducere sager som oksekødsrapporten til kun at være et spørgsmål om universiteternes økonomiske rammer og det faktum, at en stadigt større andel af forskningen er privat finansieret, mener Ane Halsboe-Jørgensen.

»Frie midler og uafhængig forskning er ikke hinandens forudsætninger. Det er vigtigt, at vi holder fast i begreberne. Du kan sagtens have uafhængig forskning finansieret af et privat firma, hvor integriteten er lige så intakt, som når pengene er frie offentlige basismidler,« siger hun.

Samtidig påpeger ministeren, at den privatfinansierede forskning også er værdifuld og uundværlig for vores samfund.

»Jeg er stolt over, at vi har et erhvervsliv, der i stigende grad bidrager til dansk videnskab. Jeg tror på, at det både gavner de enkelte virksomheder og vores samfundsøkonomi. Det må bare aldrig erstatte den offentlige forskning og de frie ideer,« siger hun.

– Men de private midler kan jo også komme til at betyde, at universitetsforskere bruger al deres tid på at lave forskning betalt af andre i stedet for at forfølge egne ideer. I dag er hele forskningscentre på universiteterne finansieret af eksempelvis de store private fonde. Hvad vil du som minister gøre ved det?

»Det er derfor, at basismidlerne er så vigtige. Jeg anerkender, at vi både har brug for offentlige og private forskningskroner. Jeg synes ikke, at de bør stå i modsætning til hinanden. Vores land har en kæmpe gevinst ved, at fonde og virksomheder investerer i forskning og udvikling. Hvor fokus faktisk er på at udvikle morgendagens løsninger på det, vi har brug for,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

I regeringens forståelsespapir står der, at man vil bruge »mindst« én procent af BNP på offentlige investeringer i forskning. Med det seneste finanslovsforslag lægger regeringen op til at afsætte netop det, i tråd med hvad den tidligere VLAK-regering gjorde. Men heller ikke mere end det.

I konkrete tal betyder det dog, at der afsattes 300 millioner flere offentlige kroner til forskning i 2020, påpeger Ane Halsboe-Jørgensen. »Det er et løft,« siger hun.

– Men de ekstra midler er jo bare en konsekvens af, at forskningsbudgettet følger væksten i BNP. Vil du som minister arbejde for en decideret opprioritering af offentlig finansieret forskning?

»Jeg er stolt over de ekstra midler, vi har afsat. De penge vil helt sikkert kunne mærkes. Økonomien spiller selvfølgelig en vigtig rolle for forskningen. Men for mig handler det også om, hvordan midlerne fordeles. Og her er det vigtigt at se på, hvor stærk en kraft private penge spiller i forhold til de offentlige forskningsmidler. Det er vigtigt, at der er frie basismidler, som er uafhængige af pengeinteresser, og som universiteterne kan skabe vigtig forskning for vores land med.«

Afgørende med uafhængig forskning

I kølvandet på oksekødsrapporten bad Ane Halsboe-Jørgensen Aarhus Universitet om en redegørelse for forløbet. Siden har samtlige danske universiteter i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan lignende sager kan undgås fremover. Fokus bliver på de gråzoner, der kan opstå i forbindelse med eksterne forskningssamarbejder.

»Hvis vi skal have troværdig forskning i verdensklasse, som kan danne fundament både for den offentlige debat og politiske beslutninger, er det afgørende, at vi kan stole på, at der er gennemsigtighed omkring pengestrømme samt om, hvem der står bag forskningen og formidlingen af den. Det var noget af det, der var udfordret i sagen fra Aarhus Universitet,« siger ministeren.

»Der er så megen magt i forskning. Derfor er det afgørende, at den er uafhængig, og at integriteten er intakt.«

Udvalgsarbejdet for at sikre fri og uafhængig forskning kommer primært til at ligge hos universiteterne, fortæller Ane Halsboe-Jørgensen. Det er ifølge hende ikke noget, der kan forhandles politisk.

»Jeg kan ikke som minister lovgive om, at en forsker ikke må opleve pres og skal turde sig fra. Meget af det ansvar ligger ledelsesmæssigt på universiteterne. De skal skabe en kultur, som giver den enkelte forsker følelsen af at være på sikker grund til at sige fra, hvis vedkommende eksempelvis bliver mødt med krav om at ændre i konklusioner, lade andre skrive med eller på anden vis ikke føler, at han eller hun kan udtale sig frit om forskningen.«

– Forskerne selv peger på usikre løsansættelser og afhængighed af eksterne midler som nogle af de store udfordringer i forhold til at sikre videnskabelig frihed og ytringsfrihed. Har du ikke et politisk ansvar for at gøre noget ved det?

»Politisk er det vigtigt, at vi har fokus på det her. Det betyder meget, at der er politisk rygdækning til det arbejde, universiteterne skal i gang med. Det er min rolle som minister på et overordnet plan at insistere på, at vi som land værner om forskningens integritet og uafhængighed.«

Videnskab 2019

Videnskab er Informations særtillæg om forskning og viden. Vi dækker ideologiske brydninger og de største videnskabelige gennembrud, diskussioner og begivenheder, der ellers ofte forbliver i et akademisk vakuum. For vi har brug for videnskabens kvalificerede viden om vores samfund – men også erkendelsen af, at videnskaben kan tage fejl.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kære Ane Halsboe-Jørgensen. Det bedste du kan gøre for samfundet, danskerne og forskningen er at sætte universiterne fri, som de var engang. Lad forskerne vælge deres egne bestyrelser og egen ledelse. Lad dem vælge hvad de vil forske i og hvordan. Lad være med at tro at politisk indblanding gavner, det gør det ikke. Jo mere selvstyrende et Universitet er jo mere produktivt, jo mere relevant bliver forskningen og jo mere gavner det os alle sammen. Jo mere politikerne og industrien blander sig jo mere elendigt bliver resultatet. Se bare på Oksekødsrapporten, Århus Universitet er jo kørt halvt i sænk af den skandale. De kan ikke tåle flere i den kaliber, så kan de lige så godt bare lukke og slukke.
Hvis du vil huskes for at have gjort en forskel, så sæt Universiteterne fri.