Interview
Læsetid: 4 min.

I de gamle papyrusruller gjorde Christian en opdagelse, som ændrede musikhistorien

Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare
Lektor Christian Troelsgård er den sidste i Danmark, der forsker i middelalderens byzantinske musik. For ham er forskningen i de gamle skrifter er som et mysterium, han skal opklare

Jesse Jacob

Redaktionen
30. november 2019

»På en bjergskråning i den italienske landsby Grottaferrata ligger et gammelt kloster med et bibliotek, der rummer tusind år gamle byzantinske håndskrifter. Jeg indkvarterede mig i byen i to måneder for at nærstudere dem. Hver morgen gik jeg op til klosteret og hilste på fader Basilios, inden jeg trådte ind i biblioteket og tog håndskrifterne frem. Fader Basilios holdt øje med, om gæsterne behandlede håndskrifterne respektfuldt. Det gjorde jeg.«

»I klosterets bibliotek fandt jeg en samling håndskrevne sange og digte skrevet til kirkelige fester i det byzantinske rige. Jeg nynnede de gamle melodier for mig selv.«

»Når jeg læser de gamle skrifter, kan jeg til tider føle, at jeg bliver forbundet med det menneske, der engang skrev teksten. Selv om det er 1.000 år siden, kan jeg se, at han har tegnet et lille ansigt i marginen.«

»Jeg lægger mærke til hans stavefejl og den ellers pæne håndskrift. De små detaljer gør ham til et menneske foran mig. Hvad betød det lille ansigt for ham? Hvilken sindstilstand var han i, da han tegnede det?«

»Min forskning i de gamle skrifter er som et mysterium, jeg skal opklare. Engang forskede jeg i en helt særligt neume fra den byzantinske tid. Et neume er den mindste enhed i den tidlige nodeskrift. Neumen hedder ’parakletike’, og tegnet stod skrevet med småt mellem linjerne og i marginen på de håndskrevne musikkompositioner. Men ingen havde kunnet afkode, hvad det betød. Folk grinede lidt af mig, da jeg begyndte at forske i det. Det blev en tåbelig mani med at finde den samme lille detalje i mange forskellige håndskrifter og sammenligne brugen af neumen.«

»Efter at have klippet tusindvis af eksempler på brugen af parakletike ud af fotografierne af håndskrifter lavede jeg en database. Jeg så et mønster, der havde udviklet sig fra den tidligere byzantinske periode til den sene.«

»I de tidlige musikkompositioner betød parakletike, at man begyndte sangen i et ubestemt højt toneleje. Men over hundredvis af år udviklede parakletike sig pludselig til at blive en præcis indikation på, at sangen her lå én terts over grundtonen. Et betydningsspring, som kan sammenlignes med en sproghistorisk udvikling.«

»Jeg havde løst et lille mysterium. Med min opdagelse blev forskningen mere sikker på, hvad tegnets sandsynligste betydning er. Og jeg dokumenterede endnu en udvikling i skriftliggørelsen af den byzantinske musikkultur. Parakletike blev min yndlingsneume.«

Den særlige node

»Jeg forsker i byzantinsk musik nedfældet på dokumenter fra riget, der spredte sig over den østlige del af middelhavsområdet fra omkring år 500 til midten af det 15. århundrede. Den byzantinske musik var en stor inspiration for meget af den senere kirkemusik i Europa. Det optager mig meget.«

»Mange af de originale håndskrifter med sange og musikkompositioner fra det byzantinske rige er spredt i klostre over middelhavsområdet. For at undersøge musikken bliver jeg nødt til at sidde i klostrenes biblioteker med de gamle skrifter i hånden.«

»Når jeg er på stedet, forsøger jeg at læse så mange originale materialer som muligt. Bagefter fotograferer jeg dem, så jeg kan nærstudere detaljerne på computeren i Danmark. Men nogle gange er jeg endt i en situation, hvor jeg bliver i tvivl hjemme på kontoret. Er det her en klat blæk, eller er det en indtørret flue på pergamentet? Den klat blæk kan være afgørende for forståelsen af dokumentet. Så må jeg tage tilbage en gang til.«

Palæstina

»Jeg kan føle en stor fascination og stolthed, når jeg sidder med et byzantinsk dokument, som kun få andre kan tyde. Jeg læser både oldgræsk og latin, og jeg kender musikvidenskaben. Jeg føler, at jeg kan noget, som ikke mange andre kan. Jeg synes, det er okay at være stolt af at kunne noget, der kan få en betydning i en større sammenhæng.«

»Som dengang jeg bestilte billeder af en række papyrusruller fra Nationalbiblioteket i Wien. De var dateret til lidt før år 600 med indhold oprindeligt skrevet i den judæiske ørken. Da jeg gennemgik dokumenterne med nedfældede byzantinske sange, opdagede jeg noget, som ingen havde set. Papyrologerne, der i første omgang bearbejder og udgiver de sarte papyrusruller, havde ikke opdaget betydningen af de små tegn i marginen af dokumentet.«

»Man skal have en helt særlig viden for at se, at tegnene ved siden af sangteksten var kirkemusikkens otte tonearter skrevet med oldgræske tal og bogstaver. Den viden havde jeg. Tegnene bestemte, hvilken toneart sangen på papyrussen skulle synges i.«

»Forskningen tilsagde på det tidspunkt, at ottetoneartssystemet var opstået i slutningen af det ottende århundrede. Jeg kunne nu datere systemet til omkring år 600. Og placere det helt specifikt i byzantinske klostre i den judæiske ørken i Palæstina. For der kunne indholdet af papyrusrullerne med toneangivelserne lokaliseres.«

»Med min opdagelse kunne jeg skrive musikhistorien om.«

»Det kriblede i mig. Jeg følte mig heldig over, at materialet var havnet i mine hænder. Jeg overvejede nøje, hvordan jeg kunne publicere det her på en særlig måde, så folk ville forstå tyngden i det.«

»Jeg lagde en artikel om det op på min hjemmeside. Den er downloadet 3834 gange. Det er pænt for fagområdet. Men det er nok også kun nørder som mig selv.«

Videnskab 2019

Videnskab er Informations særtillæg om forskning og viden. Vi dækker ideologiske brydninger og de største videnskabelige gennembrud, diskussioner og begivenheder, der ellers ofte forbliver i et akademisk vakuum. For vi har brug for videnskabens kvalificerede viden om vores samfund – men også erkendelsen af, at videnskaben kan tage fejl.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er virkelig vigtigt, at disse historier kommer ud, så folk kan forstå, at der dels er et kontiuum, men også, at opdagelser kan føre til genoptagelse af fortidige praksisser, f.eks. er bevægelsen for gammel musik virkelig stærk, og jo længere den gå tilbage, jo mere interessant bliver den.