Interview
Læsetid: 4 min.

Iben forsker i syge træer: »Af alle svampe frygter jeg kulsvampen mest«

Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes
Iben Margrete Thomsen fra Københavns Universitet er Danmarks sidste forstpatolog. Hun forsker og rådgiver i syge træer. Altid har hun sin lup på sig, og efter 20 års forskning kan hun med sit blotte øje se, om træer er så syge af svampe, at de skal fældes

Jesse Jacob

Redaktionen
30. november 2019

»Jeg har den arbejdsskade, at jeg altid kigger efter syge træer. Også når jeg har fri. Derfor bærer jeg altid en lup. Hvis jeg på min vej finder en spændende svampesygdom på et træ, skal jeg kunne stille diagnosen og dokumentere det på stedet. Det sker, at jeg fra fortovet ser frugtlegemer fra en svamp på et træ i en privat have. Så bliver jeg nødt til at ringe på og fortælle ejerne, at deres træ er farligt og skal fældes. De fleste tager det pænt.«

»Min mand er vant til at finde sig i min fascination af svampe, der angriber træer. Da vi begyndte at ses i begyndelsen af 1990’erne, slæbte jeg ham rundt i København for at hjælpe mig med at samle svampe til min ph.d.-afhandling i træsygdomme. Det var, mens elmesygen hærgede i København. Ved Vesterport Station holdt han cyklen for mig, så jeg kunne stille mig på bagagebæreren og skære en paddehat ned fra et elmetræ. Svampen var en elmehat. Den er sjælden nu, fordi de store elmetræer næsten er forsvundet. Jeg har stadig den tørrede svamp i min samling.«

»Den svamp, jeg frygter mest, er kulsvampen. Det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg ser den. Svampen har kulagtige skorper ved træets bund og kan være svær at få øje på. Kulsvamp spiser bunden af stammen og de store rødder, indtil træet knækker. Engang var den årsag til, at et træ knækkede og faldt lige ned over en bil, der kørte på vejen gennem skoven. En af personerne i bilen blev spiddet af en gren, så han blev lam. Den historie fortalte min ph.d.-vejleder mig til skræk og advarsel.«

»Jeg opfordrer altid til at få et træ fældet, hvis jeg ser kulsvamp. For hvis jeg først kan se de sorte skorper på ydersiden af træet, er hele indersiden typisk pilrådden.«

Respekt

»Jeg har været den eneste forstpatolog i Danmark i snart femten år. Jeg forsker i træers sygdomme og rådgiver om, hvad man skal gøre, hvis ens skovtræer, parktræer eller juletræer har problemer.«

»Min første trævurderingsopgave som ph.d.-studerende fulgte mig 20 år frem og er ret beskrivende for mit arbejde. Jeg skulle vurdere et svampeangreb på et stort, flot egetræ, der stod midt i en skolegård. Der var to forskellige svampe på træet. En egespejlporesvamp og en kæmpeporesvamp. Det er sådan nogle svampe, der spiser rødderne på træerne, så træet til sidst er i fare for at vælte. Hvis egetræet væltede, ville det enten smadre skolen eller de legende børn.«

»Det var mig, der skulle afgøre, om træet burde fældes af sikkerhedshensyn, eller om det kunne blive stående lidt endnu. Det var en stor mundfuld. Hvis jeg vurderede forkert, kunne det blive fatalt. Jeg mente, at man kunne vinde tid ved at fjerne en tredjedel af træets krone. Vindens pres på kronen kan nemlig få et råddent træ til at tippe, og ved at gøre kronen mindre kunne træet blivende stående, hvis det blev holdt under opsyn. Jeg holdt øje med egen de næste 15 år.«

»Men i 2010 byggede skolen en ny legeplads tæt omkring træet. De respekterede ikke den lille plads, egetræet og dens rødder havde tilbage i skolegården. Året efter blev det gamle egetræ meget svækket. Overalt på træets stamme og rødder dukkede nye frugtlegemer af egespejlporesvampen op. Jeg turde ikke længere tage ansvaret. Træet måtte fældes.«

Nye træsygdomme

»Jeg har én kollega i Danmark, som også rådgiver om svampe, der nedbryder træers stamme, rødder og grene. Men min kollega er biolog og ikke generel forstpatolog, som jeg er. Som forstpatolog skal jeg kende alle de klassiske svampesygdomme. Men jeg skal også være klar, hvis der pludselig dukker nye op. De værste er altid de svampe, der kommer fra et helt andet sted i verden. De hjemlige træer er ikke i stand til at håndtere dem.«

»Sådan var det, da asketoptørre kom til Danmark for cirka 20 år siden. Det er en sygdom, der har gjort en stor del af Europas skovasketræer syge. De første skader i Danmark viste sig omkring 2002, og siden da har jeg brugt meget af min tid på at forske i asketoptørre. Symptomerne er, at asketræernes øverste kviste bliver brune og dør. Jeg klippede dem ned og studerede dem med min lup og i mikroskopet. Jeg kunne fastslå dødstidspunktet ved at tælle årringene i grenene. Der er endnu ikke nogen kur mod asketoptørre. Men jeg har været med til at identificere problemet gennem min forskning.«

Træer er det ypperste

»Det allerbedste ved mit arbejde er, når jeg kan redde træer, selv om de har problemer med sygdom eller skader. Det sker ikke så tit. Men det gør bare lykken endnu større.«

»Træer er det ypperste, naturen kan fremstille. De har en enorm betydning for folk. Æstetisk, nostalgisk og biologisk. Der er ofte stor modstand, når et ikonisk træ står til fældning. På Enghave Plads i København klatrede lokale beboere op i træets krone og nægtede at komme ned, da det skulle fældes til fordel for en metrostation.«

»Jeg forstår godt modstanden mod at fælde træer. Det tager en generation eller to for et træ at vokse sig stort og flot, og i den tid er det blevet et fast holdepunkt for de lokale. Et permanent symbol på deres kvarter og opvækst. Det betyder meget for folk.«

»Men uanset hvor meget, jeg selv holder af træer, er jeg fagperson. Hvis et træ er farligt for omgivelserne, bliver jeg nødt til at lægge følelserne til side og anbefale fældningen. Det er for farligt at lade være.«

Videnskab 2019

Videnskab er Informations særtillæg om forskning og viden. Vi dækker ideologiske brydninger og de største videnskabelige gennembrud, diskussioner og begivenheder, der ellers ofte forbliver i et akademisk vakuum. For vi har brug for videnskabens kvalificerede viden om vores samfund – men også erkendelsen af, at videnskaben kan tage fejl.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her