Interview
Læsetid: 4 min.

»Jeg kan efter 20 års forskning hverken be- eller afkræfte, at hekse findes«

Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes
Antropolog Martin Lindhardt fra Syddansk Universitet er den eneste i Danmark, der har afrikansk heksekunst som forskningsfelt. Selv om han engang næsten blev forhekset, kan han endnu ikke be- eller afkræfte, om hekse virkelig findes

Jesse Jacob

Redaktionen
30. november 2019

»Heksedoktorer fra Tanga i det vestlige Tanzania har ry for at være de mægtigste i landet. Engang jeg var på feltarbejde, kom en af dem helt ind under huden på mig.

Normalt interviewer jeg heksedoktorer og ofre for heksekunst til min forskning, men da jeg mødte heksedoktoren fra Tanga, tog jeg en anden metode i brug. Jeg lod, som om jeg havde ondt i maven. Forsøget kunne give mig et unikt indblik i en proces.

Heksedoktoren var en ung afrikansk mand i en hvid dragt og med en lille hvid hat på hovedet. Der var røgelse i luften i hans spartansk indrettede værelse, og han bad i første omgang om 5.000 shilling for at helbrede mine mavesmerter. Det svarede til 20 kroner. Han lagde pengene i en konvolut, og da han kort efter åbnede den igen, var pengene væk. Jeg forstod ikke, hvor pengene blev af.

Han forklarede mig, at han havde tilkaldt ånderne. De havde taget pengene. Han begyndte at tale med en helt anden stemme. Den var dyb og mørk. Det var ånderne, der talte gennem ham. De sendte mig ud på gaden og ned på markedet for at købe en dåse marmelade, som jeg skulle tage med tilbage. Dåsen havde en luftsikring, som afslørede, om den havde været åbnet før. Det havde den ikke.

Jeg gav heksedoktoren dåsen med marmelade. Han gik væk med den et øjeblik, og da han kom tilbage, bad han mig åbne glasset. Jeg kunne se på luftsikringen, at den stadig var uåbnet. Men da jeg åbnede dåsen, lå der en lille pose i marmeladen med en mønt og en hvid seddel: ’Jeg vil slå den hvide mand ihjel,’ stod der.

Jeg fik kvalme og blev svimmel. Nogen ville slå mig ihjel. Min skepsis blev overdøvet af frygten. Ånderne fortalte heksedoktoren, at mit fly på vej hjem til Danmark ville styrte ned. Han kunne forhindre mordet på mig, hvis jeg betalte ham ekstra. Jeg rejste mig og tumlede væk. På vejen ud gav heksedoktoren mig noget medicin mod mine mavesmerter.

Jeg ville smide medicinen væk i vejkrydset, men jeg kom i tanke om heksetroens ritualer. Man siger, at hekse efterlader heksesubstanser i rendestenen ved vejkryds, så der opstår trafikulykker. Tvivlen satte sig i mig. Jeg ville ikke risikere at smide medicinen på gaden og høre om et uheld dagen efter. I et øjeblik var jeg blevet omvendt til at tro på heksekunst. Jeg tog medicinen med hjem og skyllede den ud i mit toilet.

Ansvarsfralæggelse

Som antropolog og forsker i afrikansk heksekunst i Tanzania er min agenda at undersøge, hvordan heksetro påvirker de troendes fortolkning af begivenheder – og deres måde at håndtere problemer på.

Oplevelsen med heksedoktoren fra Tanga viser, at heksetroende søger efter dybere forklaringslag, der ofte har at gøre med relationer til andre. Det fascinerer mig. Doktoren mente at kunne forklare mine opfundne mavesmerter med, at nogen ville dræbe mig. Det var en andens skyld, at jeg havde ondt i maven.

Jeg interviewede engang en tanzaniansk kvinde, der kaldte sig Mama Matthew. Hun var overbevist om, at hun var forhekset og havde en ånd, der betragtede hende som sin kone. Ånden havde endda samleje med hende, når hun sov. For når hun vågnede om natten og var våd i underlivet, forklarede hun det bagefter med, at hun var blevet voldtaget af hendes ånd. Den indstilling er hun ikke alene om blandt kvinder i Tanzania.

Jeg er på feltrejse i Tanzania en gang om året, og jeg bliver stadig fascineret af, hvor indgroet heksetroen er i befolkningens hverdag.

Den mest spændende udvikling i heksetroen er, at man i stigende grad beskylder folk for at bruge heksekunst til at berige sig selv. Før brugte man det primært til at skade andre.

Jeg læser og taler swahili, og i tabloidaviserne kan jeg se forsidehistorier med beskyldninger om, at vinderen af Miss Tanzania havde brugt heksekunst til at vinde. Jeg taler med folk, der beskylder politikere for at have brugt heksekunst til at vinde valget. Eller et fodboldhold for at have forhekset modstanderen. Selv nogle af heksedoktorerne har licens fra Sundhedsministeriet på grund af deres kundskaber inden for plantemedicin.

For nogle år siden forskede jeg i et optrin i provinsbyen Iringa, der illustrerede, hvor alvorligt befolkningen tager heksetroen. Det var kommet frem, at en velhavende, succesfuld forretningskvinde holdt zombier i sit hus. Folket mistænkte hende for at have brugt heksekunsten og zombierne til at blive rig.

I heksetroen er en zombie en afdød person, som en heks har lavet en dukke af, der ligner vedkommende på en prik. Folk tror, at dukken er begravet i stedet for liget. På den måde går den afdøde rundt som en levende død i heksens hjem. Folk på gaden hævdede at have set zombier komme ud af forretningskvindens hjem, og samme dag gik en vred menneskemængde til angreb på hendes hus. De kastede sten gennem hendes vinduer og overfaldt hende.

Jeg interviewede hende om det. Hun benægtede, at hun var en heks, og at der gik zombier rundt i hendes hjem. Men det var umuligt at mane rygterne til jorden, og hun måtte flytte fra byen.

Jeg kan efter 20 års forskning hverken be- eller afkræfte, at hekse findes. Selv ikke efter oplevelsen med heksedoktoren fra Tanga, der forudså min død. Jeg lever jo stadig.«

Videnskab 2019

Videnskab er Informations særtillæg om forskning og viden. Vi dækker ideologiske brydninger og de største videnskabelige gennembrud, diskussioner og begivenheder, der ellers ofte forbliver i et akademisk vakuum. For vi har brug for videnskabens kvalificerede viden om vores samfund – men også erkendelsen af, at videnskaben kan tage fejl.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen hekse findes skam; i hovederne på de som tror på dem. Også top sportsfolk her i DK har indrømmet overtro i forbindelse med topopgør.
Heldigvis fører det sjældent til masseopløb og plyndringer i vor verdensdel , hvor rationalismen er rodfæstet igennem de seneste 250 år.

Randi Christiansen

Rationalisme = overtro

Randi Christiansen

Studér kvantefysik og indse at såkaldt rationalitet ikke har fast definerede grænser

Den ægte rationalist forstår, at vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender - hvorfor vi må erkende uendelighedens mulighed og dermed også, at såkaldt 'rationalitet' udelukkende kan referere til logikken i det kendte - som altså er en begrænset størrelse i dette univers.

Kort sagt - at vide, at man ikke ved ... giver et noget mere fleksibelt og interessant perspektiv

Eva Schwanenflügel, Steen Piper, René Arestrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Hans Iver Schelde Hjort, Jens Kofoed og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Det er et ganske irrationelt samfund vi lever i, på godt og ondt.

Jens Christian Jensen

Nej Randi. Tværtimod.
denstoredanske.dk:
Rationalisme, den opfattelse, at den menneskelige fornuft (i modsætning til guddommeligt åbenbaret eller jordisk autoritet og i modsætning til følelser, fantasi og empiri) er en væsentlig kilde og muligvis hovedkilden til erkendelse.

Randi Christiansen

@jens christian - tværtimod hvad?

Med al respekt for den store danske, så er det ikke et etymologisk opslagsværk. Vi må diskutere, hvad vi forstår ved ratio, ved fornuft. Et godt sted at starte er ordets oprindelse, dets egentlige betydning.

Fra : lat. ratio, fornuft(grund); 'beregnet portion' egl beregning, regnskab, fornuft', afl. af reri 'tænke, beregne' (jvf. rate)

Og empiri fra : græsk empeiria 'erfaring', af en 'i' og afledning af peira 'forsøg'

Hvis det skal give nogen som helst mening at anvende begrebet 'ratio', må det være fordi, det tager udgangspunkt i noget, der er fælles for alle. Åndedrættet f.eks. - kan vi godt blive enige om som fælles målestoksforhold. Og hvor bringer det os så hen, når vi skal vurdere rationalitet?

Nå, for at komme til sagen - med kvantefysikens opdagelse af superpositioner, må begrebet ratio revurderes. Ratio kommer an på perspektiv.

René Arestrup, Eva Schwanenflügel og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Universet udvider sig, tilsyneladende. Om det samme er tilfældet med den menneskelige erkendelse kan vi også kun sige noget tilsyneladende om. Men det ser sådan ud. Ikke desto mindre: sæt nu vi er på vildspor og i virkeligheden som art bliver dummere og dummere år for år? Med andre ord så er den sikreste position, ikke at udelukke noget. Heller ikke at hekse findes. Hvilket selvfølgelig ikke er det samme som at sige, at de findes. Et er dog sikkert, de findes som begreb og så kan man jo altid sige at der går sjældent brand ... osv. På den anden side så har vi jo med stor fordel lagt den mest påfaldende overtro bag os, så hvorfor ikke bare blive enige om at hekse ikke findes - om ikke andet så for husfredens skyld og i hvert fald indtil Skt. Hans.

Morten Hjerl-Hansen

For at forstå hvad en heks er må man forholde sig nuanceret til hvad en lynching er. De to ting hænger sammen.

Læs mere...

Tro på hekse giver mulighed for at henføre ulykke og uforklarlig sygdom til noget konkret, som man kan forholde sig til og handle på; og når man fordriver hekse fra en afrikanske landsby, er der tale om symbolsk samfundsmæssig renselsesproces – en proces analog til forfølgelsen af etniske mindretal i Europa i øvrigt.

"Studér kvantefysik og indse at såkaldt rationalitet ikke har fast definerede grænser"

"vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender - hvorfor vi må erkende uendelighedens mulighed og dermed også, at såkaldt ’rationalitet’ udelukkende kan referere til logikken i det kendte - som altså er en begrænset størrelse i dette univers. "

"med kvantefysikens opdagelse af superpositioner, må begrebet ratio revurderes. Ratio kommer an på perspektiv."

WOW!!

'Rationalisme, den opfattelse, at den menneskelige fornuft (i modsætning til guddommeligt åbenbaret eller jordisk autoritet og i modsætning til følelser, fantasi og empiri) er en væsentlig kilde og muligvis hovedkilden til erkendelse.'

Indbildskheden er jo nærmest astronomisk!

Selvfølgelig findes der hekse og selvfølgelig findes der ikke hekse. En heks er en som kan trylle, en som kan bøje naturlovene. Det er der endnu ikke nogen der har været i stand til at bevise at de kan, så set helt nøgternt findes hekse selvfølgelig ikke. Dog er det også sådan at mennesker falder for logik og videnskab, så i hovederne på menneskene findes heksene.

Jeg vil ændre min overbevisning om at der ikke findes hekse, den dag der findes ét eneste menneske som beviseligt kan trylle. Indtil det sker har vi mere preserende ting vi bør holde fokus på, såsom bæredygtigheden og planetens tilstand, men det kræver også at man tror på videnskaben, og det gør man kun når den opfinder nye gadgets og ikke når den påpeger at man lever over evne.

Dobbeltpost og rettelse:

Dog er det også sådan at mennesker falder for logik og videnskab

->

Dog er det også sådan at mennesker IKKE falder for logik og videnskab