Læsetid: 12 min.

Sådan fik vi kapitalismen ind på universiteterne – og dansk forskning i verdensklasse

Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’
Er danske universiteter blevet »forretninger, som kigger på bundlinjen«, eller er dansk forskning blevet »ubetinget bedre«? Forskerne selv er ikke enige. Information forsøger at gøre boet op to årtier efter, at tidligere videnskabsminister Helge Sander startede en revolution under slagordet ’fra forskning til faktura’

Jesse Jacob

30. november 2019

Helge Sander fortryder intet. Ikke universitetsloven, ikke sammenlægningerne og slet ikke, at han insisterede på, at forskningen skulle kunne bruges til noget. Gøre nytte.

»I dag foregår en større del af forskningen med et kommercielt sigte, og vi får kommercialiseret nogle af de resultater, som bliver skabt på universiteterne. Heldigvis for det,« siger Venstremanden, som var videnskabsminister fra 2001 til 2010.

For mange står Helge Sander ellers som den absolutte skurk i fortællingen om de seneste 20 års udvikling i dansk forskning. Ministerens slagord – ’fra forskning til faktura’ – bliver ofte udlagt som det punkt, alle universitetets problemer kan føres tilbage til. Private interesser, knægtelse af forskningsfrihed og skandalesager som Gyllegate og nu oksekødsrapporten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

"»Det var den ændring, der gjorde det hele muligt. Hvis ikke vi havde haft bestyrelser, der var til at forhandle med, havde vi fået svært ved at gennemføre alle de andre ting,« forklarer Helge Sander."

Præcis - bestyrelserne giver adgang til at udøve ledelse over universiteterne, ligesom bestyrelserne giver adgang til at udøve ledelse over daginstitutioner, grundskolerne, gymnasierne og et hav af andre samfundsinstitutioner, som ellers kunne være ledet af fagfolk ... som ofte ville have fokus på betingelserne for udøvelse af deres fag, når forandringer skal vurderes og besluttes. Dekoblingen af fagligheder og fagfolk i beslutningsprocesserne er et afgørende element i neoliberaliseringen af det danske samfund, fordi den sikrer at monetære hensyn kommer i den absolutte forgrund og at bestyrelser kan udsættes for pres i forandringsprocesser, uden at der kommer fagligt kvalificerede modspil og hvor bestyrelsens egen kompetence og overlevelse kommer på spil. Bestyrelserne bringes dermed i en situation, som på adskillige måder ligner dén livsfarlige ledelse, som store dele af de danske lønmodtagere udsættes for, og som er dokumenteret stress- og afmagtsudviklende (https://www.djoefbladet.dk/artikler/2013/8/moderne-ledelse-er-livsfarlig...).

Og at vore universiteter er udsat for stress- og afmagtudvikling er der vist ingen tvivl om, og Maja Horst får beskrevet analogien mellem den livsfarligt ledede, moderne dansker og den livsfarligt ledede samfundsinstitution, universitetet, ganske fint her:
"»Det handler altså ikke bare om, at der var frihed i de gode gamle dage, som nu er gået tabt. Det handler om, at universiteterne har fået flere ressourcer og langt mere ansvar og indflydelse, og derfor er der også flere, som har en holdning til, hvad vi gør, og hvordan vi gør det,« siger Maja Horst."

Morten Lind, Søren Jensen, Flemming Berger, Peter Knap, Arne Lund, Bjarne Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Dorte Sørensen, Martin Rønnow Klarlund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nu kan jeg ikke læse hele debatinlægget, da det er abonnementsbelagt, men jeg føler trang til at linke til dagens debatindlæg af Christoph Ellersgaard i Politiken - som desværre ligeledes er abonnementsbelagt, men som netop peger på problemet med milliardærstyret forskning:

"Milliardærer får oveni også magt gennem at forære dele af deres formue ud. For hvad der for milliardæren er et greb i lommen, er for velgørende organisationer, kulturinstitutioner og universiteter formuer. Nytteværdien af at have fem milliarder til køb af lystyachter frem for fire er, som vi ved fra økonomien, marginal.
Milliardærerne og de, som administrerer de store fondsformuer, bliver små konger, der afgør skæbnen for masser af karrierer, og bestemmer, hvilke talenter der skal leve eller dø. Som den enevældige konge kan milliardæren ikke få en dårlig idé.
Tærsklen for, hvilke idéer der føres ud i livet, bliver alt for lav, som det illustreres i verdens rigeste mand (alt afhængigt af børsernes udsving) Jeff Bezos’ absurde investeringer i rumrejser for beløb, der kunne bringe millioner ud af fattigdom. "

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7523547/Vi-skal-ikke-have-mil...

Morten Lind, Steen Obel, Jørgen Mathiasen, Mogens Holme, kjeld jensen, Arne Lund, Lars Løfgren, Bjarne Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Thessa Jensen, Hanne Utoft og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang. Bare et par bemærkninger.

Men Rolf Henningsen var udpeget af bestyrelsen, hvor ministeren også havde haft en "finger med".
Den sidste demokratiske valgte rektor på KU var Linda Nielsen.

7 minister har ikke rettet et komma. - Ja her har "vi" faren ved de mange, omlægninger. Det er besværligt både menneskeligt og økonomisk at trække reformerne tilbage igen. (Husk spørgsmål hvor skal pengene komme fra - det kan bremse mange gode investeringer og omlægninger) Derudover bliver de forslåede reformer præsenteret mere lovende og gode end de viser sig at være. Fx blev LLR's kommune sammenlægninger beskrevet som udgift neutral, da stordrift fordelene nemt kunne dække udgifterne ved sammenlægningerne. Det førte til nedlæggelser af skoler biblioteker osv..osv.. som "vi" nu lider under.

Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Thessa Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Vi kommer ikke tilbage til forskningen for forskningen skyld. Med den uforpligtethed og ofte slasket tilgang for nogle som lå i det.

Men det burde være muligt at få den samme kvalitet vi har i dag har i de enkelte studier isoleret set, uden at vores forskere skal spilde tid på meningsløse projektansøgninger, og samtidigt med at der er en styring på hvad der forskes i. Mere kartofler mindre oksekød. Salt til kræftbehandling frem for noget forkromet patenterbart genetik. Vores meta studier i dag er tynde og ofte temmelig ubrugelige paradoksalt netop på strategisk niveau, ikke pga kvaliteten af de studier de bygger på, for den har aldrig været bedre, men pga hvad der forskes i. Det usynliggør potentiel nye politikker og teknologier.

Informations fine dækning med oksekødsrapporten giver desværre det indtryk at problemet sådan er lidt fusket forskning. Lidt som Heine Andersens eksempel med forskere som er betalt bekræfter det de er betalt for. Kritikken er skudt ved siden af. Det er super ærgerligt den typiske venstreorienterede selvfede vinkel sådan blev sat fra starten for det betyder det løber ud i sandet. Vi får ikke den nye styringsmodel vi savner.

Der er ingen grund til ikke at forvente, at når virksomhederne interesserer sig for universiteterne, så handler det om hvad de kan få ud af det. Så nok skal vi da alle glæde os over at der udvikles/opfindes fx medicin, der helbreder osv., men det gælder primært for de patienter, der er mange af, og hvor der er en hurtig og sikker forrentning.
Derimod er der ikke én krone til et utal af de mange sygdomme og skavanker, som "blot" rammer en minoritet, men som dog er/kan være lige så lidelsesfyldte som de "store" sygdomme. Folk dør som bekendt også af andet en kræft og hjerte-/karsygdomme.
I bedste fald sker der først noget med "nichesygdommene" hvis en kendis rammes deraf. Eksempel: Det var først da Reagan blev ramt af Alzheimer, at der for alvor kom gang i forskningen.

Selvfølgelig kommer vi tilbage til forskning for forskningens skyld, Søren Kramer, alt andet er meningsløst.
Men jeg orker ikke at læse hele den misforståede og dystopiske udvikling af ikke blot danske, men egentlig europæiske og tilliggende landes nedbrudte universitetssystemer.
Helt grundlæggende er det den regnskabsmæssige kræmmertankegang, der har overtaget, efter hvilken man i denne kontekst misforstår videnskabelige resultater som i sig selv brugbare. Det er de aldrig: de er modeller over en mere kompleks og kun stykkevis erkendbar virkelighed, opstået i evalueringen af det allerede overståede. Mens videnskaben således kan forklare os, hvordan noget var, kan den aldrig erkende, hvordan noget er, og slet ikke: hvordan noget vil blive.
Det skal ikke forhindre os i at reagere på resultater, der kan betyde enden på menneskeheden, hvis prognoserne holder; men det er omvendt nødvendigt, at vi indser, på det nære, materielle niveau, at vi kun har forestillinger, som vi slet ikke kan basere radikale skift i vores forståelse med.
Videnskab er først og fremmest et narrativ og kan ikke overskride narrativets fiktive karakter.

Helge Sander du er ikke en skurk, du er en snævertsynet idiot, det var du dengang og det er du sikkert stadig. Et universitets opgave er at producere viden vi kan stole på. Universitet undersøger verden og prøver at forstå hvordan den hænger sammen. En gang imellem er der noget af den viden der kan kommercialiseres direkte og det er fint når det sker, men ofte får vi brudstykker at virkeligtheden at se, som måske ikke lige kan laves om til billigere burgere i morgen. Men som tjener til forklaring og forståelse af andre problematikker. Det sætter os i stand til at tænke over morgendagens problemer, på en fornuftig og ærlig måde. Det ved jeg godt er fjernet fra politik, men ser vi hvor lidt politikerne bidrager til samfundet i forholdt il universiteternes bidrag, så ville det være fint hvis politikeren, dig, var lidt ydmyg over for mennesker der arbejder på at forstå universet som det er og ikke som man ønsker det skal være. Du skulle skamme dig over dit dumsmart " fra forskning til faktura". På 10 år har du lært ingenting. Havde du brugt 6 af de år på universitet, kunne du have fået en uddannelse og brugt den til at gøre samfundet bedre i stedet for værre. Helge tåbeligheder kan aflæres, der er også håb for dig.

Universitetet skal netop være denne lille enklave, der er et korrektiv til uforgribelige meninger blandt folk flest.
Konsekvensen er - og det gælder jo ikke bare Danmark, men hele den vestlige verden - at der ikke længere findes et universitet.