Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sagen om oksekødsrapporten er ikke enestående. Husker du Dandy-sagen og Gyllegate?

Jævnligt dukker historier op om universitetsforskning, der på den ene eller anden måde har ladet sig påvirke af eksterne midler frem for videnskabelige standarder. Her er fem sager, hvor forskningsfriheden kom under pres
I december 2015 indgik Venstre-regeringen en politisk aftale om landbrugspakken med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. Selv om pakken lempede reglerne for landbrugets gødning, havde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) garanteret Folketinget, at den ville få kvælstofmængden i havet til at falde i alle år fra 2016 til 2021. Ministerens beregninger var baseret på en rapport fra Aarhus Universitet.

I december 2015 indgik Venstre-regeringen en politisk aftale om landbrugspakken med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. Selv om pakken lempede reglerne for landbrugets gødning, havde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) garanteret Folketinget, at den ville få kvælstofmængden i havet til at falde i alle år fra 2016 til 2021. Ministerens beregninger var baseret på en rapport fra Aarhus Universitet.

Mathias Løvgreen Bojesen

Redaktionen
30. november 2019

Dandy-sagen, metabolismecenter-sagen, gyllegate. Ja, sagen om Aarhus Universitet og oksekødsrapporten står langt fra alene, når det kommer til private interessers indblanden i forskning på universiteterne.

Information har kigget i avisernes arkiver, og fundet en håndfuld ældre sager frem.

1999: Forskere presses til at tilbagekalde rapport om tyggegummi

I 1994 indgik tyggegummifirmaet Dandy en aftale med forskere fra Aarhus Universitet om en undersøgelse af V6-tyggegummis forebyggende effekt på huller i tænderne. Men forskerne fandt, at der slet ikke var tale om en sådan effekt. Efter at 600 litauiske børn havde fået forskellige slags tyggegummi gennem tre år, nåede forskerne frem til, at tilsætningsstofferne i V6-tyggegummi er uden nævneværdig effekt.

Det resultat var Dandy, som producerer V6-tyggegummi, ikke tilfreds med. De mente, at undersøgelsen var fejlbehæftet og ubrugelig. Firmaet forsøgte derfor i 1999 at forhindre udgivelsen af resultaterne. Det kom senere frem, at institutleder på Odontologisk Institut, Thorkild Karring, sammen med Aarhus Universitets rektor Henning Lehmann også havde lagt pres på forskerne for at få dem til at trække deres resultater tilbage. Hvilket forskerne derfor følte sig presset til at gøre. 

Den grove krænkelse af forskningsfriheden fik Rigsrevisionen og daværende forskningsminister Birte Weiss (S) til at gå ind i sagen. Den førte til, at institutleder Thorkild Karring trak sig, og rektor Henning Lehmann fik en næse af forskningsministeren. 

I en redegørelse om sagen slog Forskningsministeriet fast, at Aarhus Universitets ledelse »ikke har udvist den nødvendige agtpågivenhed«, samt at den kontrakt om forskningssamarbejde, der var indgået mellem Dandy A/S og Aarhus Universitet, havde været »yderst mangelfuld«.

2010: Skal Københavns Universitet tage hensyn til Novo Nordisk omdømme?

Novo Nordisk Fonden gav i 2010 en historisk stor donation på 885 millioner kroner til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU). Pengene skulle bruges til at oprette et nyt forskningscenter for metabolisme, men de kom med en hage: »at beskytte Novo-gruppens omdømme«.

Sådan stod der i fondens standarder for god forskningspraksis. Det ville kunne betyde, at Novo Nordisk Fonden kunne trække sit bidrag tilbage, hvis der kom kritiske aspekter om Novo Nordisk A/S eller Novozymes frem i forskningen, skrev Information. Ledelsen på KU mente ikke, at det var et problem.

KU gav også Novo Nordisk Fonden ret til at godkende fondens kontaktperson på sundhedsvidenskab, som også stod i spidsen for det nye Metabolismecenter, viste en P1-dokumentar.

Kontaktpersonen var den daværende dekan Ulla Wewer, som stadig er dekan på sundhedsvidenskab på KU. I 2018 modtog centeret yderligere 700 mio. kr.

2016: Forskere får dobbelt mundkurv på i arbejdet med Landbrugspakken

I december 2015 indgik Venstre-regeringen en politisk aftale om landbrugspakken med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative. Selv om pakken lempede reglerne for landbrugets gødning, havde miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) garanteret Folketinget, at den ville få kvælstofmængden i havet til at falde i alle år fra 2016 til 2021. Ministerens beregninger var baseret på en rapport fra Aarhus Universitet.

Men i februar 2016 stod en række forskere frem i Berlingske og forklarede, at regnskabet for landbrugspakken var lavet, så effekterne så mere miljøvenlige ud, end de egentlig var. »Misinformation og kreativ bogføring« lød beskyldningerne. 

Herefter blev der afholdt en eksperthøring i Folketingets Miljøudvalg på Christiansborg. Her var syv af Danmarks førende miljøforskere indkaldt. Heriblandt tre fra Aarhus Universitet, der havde været med til at lave rapporten, som beregningerne var baseret på. Ingen af dem kunne svare ja til, at de beregninger, Eva Kjer Hansen havde fremlagt, var korrekte. Få dage efter måtte hun gå af.

Sagen blev i offentligheden kendt som ’Gyllegate’. 

Det viste sig, at årsagen til at forskerne undervejs havde været tavse om det politiske misbrug af deres arbejde, var en såkaldt dobbelt mundkurvskontrakt mellem Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen. 

Den indebar, at forskerne ikke havde ret til at udtale sig om den forskning, de leverede, i en given periode, som styrelsen fastsatte. Og den dobbelte mundkurv bestod i, at forskerne ikke engang måtte sige, at de var blevet pålagt denne tavshed. Siden er denne kontrakttype ændret hos Miljø- og Fødevareministeriet. 

2016: Bæredygtigt Landbrug skriver med på CBS-rapport

I 2016 gav Bæredygtigt Landbrug en bevilling på 400.000 kroner til et forskningsprojekt om landbrugets rammevilkår. Pengene kom fra Promilleafgiftsfonden, og forskningen blev udført på CBS af lektor i sportsøkonomi Troels Troelsen.

Da den foreløbige rapport udkom, konkluderede den blandt andet, at de danske miljøregler skaber store problemer for det danske landbrug. Det vakte kritik blandt landbrugsøkonomer, der kaldte rapporten ’ubrugelig’ og ’utroværdig’. Senere viste det sig, at Bæredygtigt Landbrug havde bidraget med dataindsamling, projektstyring og beregninger og været medforfatter på rapporten uden at det fremgik.

Universitetets praksisudvalg frikendte rapporten for videnskabelig uredelighed, men påtalte to brud på god forskningspraksis vedrørende medforfatterskab og manglende omtale af bevillingens administration hos Bæredygtigt Landbrug.

CBS endte med at droppe rapporten og lukke projektet.

2017: Københavns Universitet overgiver ophavsret til landbruget

I 2017 udgav Københavns Universitet en rapport, som viste, at det angiveligt ville blive meget dyrt for landbruget at leve op til nye krav om vandmiljøregulering. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer var ikke sene til at gribe fat i rapporten og klage over de strenge krav.

Rapporten var imidlertid bestilt og delvist finansieret af Landbrug & Fødevarers eget videncenter SEGES. Og snart viste det sig, at Københavns Universitet var gået med til nogle højst usædvanlige vilkår i aftalen med SEGES.

Universitetets forskere havde nemlig i kontrakten givet SEGES ophavsret til deres resultater, og de havde også skrevet under på »udelukkende« at »varetage SEGES’ interesser« i forbindelse med rapporten. Det afslørede Information i oktober 2017.

Kontrakten var ifølge en professor i ophavsret i strid med universitetsloven og forvaltningsloven. Forskerne havde nemlig bundet sig selv på en måde, som forhindrede dem i at gå videre med interessante forskningsresultater, hvis de stred mod SEGES’ interesser. Forskernes institutleder fastholdt dog, at kontrakten var helt efter bogen.

Kilder: ’Forskningsfrihed’ af Heine Andersen, Berlingske, Altinget, DR, Information.

Videnskab 2019

Videnskab er Informations særtillæg om forskning og viden. Vi dækker ideologiske brydninger og de største videnskabelige gennembrud, diskussioner og begivenheder, der ellers ofte forbliver i et akademisk vakuum. For vi har brug for videnskabens kvalificerede viden om vores samfund – men også erkendelsen af, at videnskaben kan tage fejl.

Andre artikler i dette tillæg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her