Læsetid: 2 min.

I ugens podcast koger Rune Lykkeberg 1100 siders Piketty ned til 5 minutter

Og Lærke Cramon og Sally Frydenlund vil få os til at forstå, hvorfor det er vigtigt med kvinder i topledelser, Waleed Safi vil minde os om, at der altså også er en sydlig grænse i Tyrkiet, mens Jørgen Steen Nielsen hepper på domstolene for klimaet skyld
Ritzau/Scanpix, Sofie Holm Larsen og Nikolai Linares.

Ritzau/Scanpix, Sofie Holm Larsen og Nikolai Linares.

6. marts 2020

Thomas Piketty har fået øjnene op for klimaet. Og chefredaktør Rune Lykkeberg havde en mistanke om hvorfor, da han i staten af ugen besøgte ham i Paris.

»Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?«

»Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen:

»De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.«

Et nyt værk af den franske stjerneøkonom er netop kommet fra tryk og ligger her på mit skrivebord. Flot og tyk og måske kommer den med på sommerferie. Men indtil da er Rune i studiet og giver os et nedkog af de 1100 sider.

Jørgen Steen Nielsen er her også. Der er nemlig andet godt nyt fra klimakampen. En appeldomstol i England har nemlig bremset en længe planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport, med henvisning til landets klimaforpligtelser. Dette er første gang en klimabelastende aktivitet blokeres af en domstol med henvisning til Parisaftalen. See You In Court, Kastrup …

Vi skal naturligvis også tale om flygtningekrisen – set fra det sydlige Tyrkiet. Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«. Men vi har en mand ved en helt anden grænse, nemlig mellemøstenkorrespondent Waleed Safi ved den sydlige grænse mod Syrien tæt på Idlib-provinsen. Hør hvorfor. Og også hvorfor det vi oplever lige nu, langtfra er en gentagelse af flygtningekrisen i 2015.

Og så er det jo 8. marts på søndag! I den forbindelse udkommer Moderne Tider som særtillæg med noget så umiddelbart uinformationsk som et fokus på kvinder i topledelse. Hvorfor? FORDI VI FANDME VIL HAVE DEL I MAGTEN. Og af en hel masse andre grunde. Lærke Cramon og Sally Frydenlund er heldigvis både mere inde i sagerne og mere nuancerede end mig. Dem har jeg heldigvis besøg af.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Man behøver hverken være statsøkonom eller filosof for at forstå mekanismerne bag afgiftsystemer, hvor man fremmer det man vil have mere af ved at "straffe"/beskatte det man vil have mindre af. Som cyklist så dog gerne man gik skridtet videre, dvs. til en egentlig belønning for indsatsen, for der jo tale om en målbar størrelse. Eksempelvis står der et cykelbarometer på Dronning Louises Bro, som ganske vist har været ude af drift de sidste tre år, men tanken er i udgangspunktet god nok. Man måler hvor mange der cykler gennem en bestemt bydel og udviser dermed i det mindste en eller anden form for interesse for sagen. Som cyklist savner man bare, ud over en nedrivning eller reparation af det uvirksomme stykke højteknologiske gadeinventar, en konsekvens af de fine målinger, man trods alt fandt frem til da apparetet var virksomt. Men bare at lade nedbrudt henfalde på tredje år er i min optik lige provokerende nok, selv på Nørrebro. Noget lignende var sikkert aldrig gået for sig i Hellerup, af inlysende årsager. Det indlysende er selvfølgelig at befolkningen i Hellerup er vant til en første klasses kommunal service.

Tak for hintet om at tillægge sig en mørkere stemme. Den skal jeg da prøve af. Håber ikke at jeg også skal bede dem om at lukke øjnene.