Læsetid: 7 min.

Der er gode udsigter for vaccinen, publikumsløse fodboldkampe og Trump truer med at trække sig fra WHO

I Sydkorea har de dog løst problemet med de tomme tribuner og placeret sexdukker på dem som publikumssubstitutter. Ja, sådan kan man også gøre det. Det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik
I Sydkorea har de dog løst problemet med de tomme tribuner og placeret sexdukker på dem som publikumssubstitutter. Ja, sådan kan man også gøre det. Det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik

Jesse Jacob og Sara Houmann Mortensen

20. maj 2020

Velkommen til Informations daglige coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund. Overblikket udkommer også som nyhedsbrev, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis.

Kære læser

Det er efterhånden velkendt og selvsagt, at denne pandemi kender sin klasse. På et overordnet niveau er det godt nok verdens rigeste lande, der indtil videre er hårdest ramt, men i de pågældende lande, er der blevet tegnet nogle klare linjer gennem samfundet. Social skævhed står markant frem, når en sygdoms spredning kaster sin skygge.

Det gælder kloden over. I USA er det de i forvejen udsatte grupper, som coronasmitten rammer hårdest: sorte og latinoer. I Sverige har man set en lignende tendens i indvandrermiljøet, og her i landet kunne Statens Serum Institut i sidste uge oplyse, at »borgere med ikkevestlig baggrund udgør 9 procent af befolkningen, men 18 procent af de COVID-19 smittede«.

Forklaringerne har været mangefacetteret og i øvrigt varieret fra land til land og fra befolkningsgruppe til befolkningsgruppe. For nogle grupper har der direkte været tale om dårlig integration, sprogbarrierer og tiltroen til myndighederne, andre steder har man talt om boligformer, kulturelle forskelle og traditioner, mens andre igen taler om frontlinjemedarbejdere i socialsektoren og i supermarkeder – de såkaldte borgernære job.

Når man tæller sine døde, synes det også at stå klart frem, at det særligt er mænd, der er blevet ramt, og også her har der været forskellige forklaringer, men der begynder dog at samle sig en vis konsensus om, at mænds sundhed generelt er ringere end kvinders og at det kan være med til at forklare overdødeligheden blandt mænd.

Nu, hvor pandemien tilsyneladende er ved at klinge af for denne gang, begynder medierne (det er sådan nogen som os) i højere grad også at interessere os for, hvilke grupper der bliver ramt af følgevirkningerne af denne krise. Hvem bliver først fyret i nedgangstider og hvilke brancher går det hårdest ud over, og her kunne de første optegnelser tyde på, at særligt kvinderne bliver ramt.

I de astronomiske arbejdsløshedstal, der uge for uge kommer ud fra USA, er det særligt kvinderne, der fylder i statistikkerne. I januar måned var der ellers en lille overvægt af kvinder på det amerikanske jobmarked, men ved indgangen til maj, var det lige omvendt. Her tegnede de sig for 49 procent af den amerikanske jobstyrke og 55 procent af de fyrede i april.

Kvinders arbejdsløshedstal steg altså markant mere end mænds, og det er faktisk helt usædvanligt for en recession, siger Matthias Doepke, der er økonomiprofessor på Northwestern University i Illinois til NPR. Doepke og hans forskningsteam er stadig i gang med at arbejde med tallene, men delrapporter antyder, at det i særlig grad hænger sammen med to forhold, der adskiller denne krise fra tidligere: Den første er tæt forbundet til de brancher, der er hårdest ramt, nemlig servicesektoren, rejsebranchen og hotel- og restaurationsbranchen, hvor flest kvinder er ansat, men den anden årsag hænger i højere grad sammen med den rolle, kvinder spiller i hjemmet. Med en majoritet af de amerikanske børn hjemme fra skole, er det nemlig oftere kvinder, der må blive hjemme eller står som soloforældre og derfor siger op eller bliver fyret.

Pandemien fortsætter med at tegne mønstre og afsløre strukturer. Det er de kommende månder og år, der vil afsløre, hvad vi vil gøre ved dem. Her på stedet fortsætter vi med vores daglige overblik over COVID-19's skygger – her er dagens aftegninger.

Her er dit nyhedsoverblik

  • Danmark: Yderligere tre coronadødsfald i Danmark. Af de tre dødsfald, der er føjet til opgørelse, er to af personerne døde i weekenden - men ikke kommet med i mandagens opgørelse. Den daglige opdatering viser også, at antallet af indlagte er faldet med tre, hvilket betyder, at der nu er 141 indlagte. Det er 36 færre end for eksempel for en uge siden.
  • Verden: 45 er døde med coronavirus i Sverige i det seneste døgn. USA passerede 90.000 døde, da næsten 800 mennesker er døde med COVID-19 siden i går. 99 mistede har mistet livet i Italien det seneste døgn, hvilket er det laveste siden den 9. marts og i det hele taget bliver der meldt om, faldende dødstal og indlæggelser i alle de tidligere såkaldte hotspots. Nu samler opmærksomheden sig om Brasilien, der stadig er på en stigende kurve med 735 døde de sidste 24 timer, og Rusland, der holder sig et forholdsvist lavt dødstal men er det land i verden med næstflest registrerede syge. 17.000 har mistet livet i Brasilien og 2.800 er officielt døde med covid i Rusland.
  • Merkel og Macron vil give EU-milliarder til coronaramte lande. Tyskland og Frankrig foreslog i går aftes en fond på 500 milliarder euro som led i en omfattende økonomisk genopretning i EU efter coronakrisen. I danske kroner er beløbet 3730 milliarder, og planen indebærer fælles EU-gæld.
  • Trump truer med at trække sig permanent fra WHO. Det skriver han selv i et brev, han har sendt til WHO og lagt på Twitter. Han har tidligere beskyldt WHO for at være for tæt på Kina og dække over Kinas håndtering af coronavirusudbruddet i Wuhan, og den kritik fastholder han. Nu giver han WHO 30 dage til at ændre på sit forhold til Kina og vil samtidig have organisationen til at indlede en undersøgelse i landet.
  • Gode vaccine-nyheder. Medicinalselskabet Moderna (der intet har at gøre med museet i Stockholm), har testet en ny vaccine mod COVID-19 på otte raske frivillige, der alle har udviklet antistoffer. Nu skal vaccinen ind i næste fase med flere forsøgspersoner og virker det ligeså godt, håber man på at have en vaccine på plads om et år.
  • 4.500 unge har bestilt tid til coronatest. I går blev det muligt for borgere mellem 18 og 25 år at bestille en coronatest uden henvisning fra lægen, og i løbet af ugen vil myndighederne gradvist åbne for, at andre aldersgrupper også selv kan bestille tests

Her er de coronahistorier, du ikke må gå glip af i dag

Medierne bør ikke ignorere de demokratisk bekymrede anti-lockdown-demonstranter

De skal mødes med oplysninger og nuancer, skriver vores tysklandskorrespondent Mathias Sonne, efter at have fulgt dem i Berlins gader i weekenden. Demonstranterne tænker ud fra en grundfigur, hvor folket skal sættes fri af de onde magthavere. Heldigvis er der en stærk tiltro til de demokratiske institutioner. Den bliver afgørende, når fordelingskonflikterne opstår i den kommende økonomiske krise. (Dagbladet Information)

Kåre Mølbak var måske ikke blevet anklaget for zigzagkurs, hvis han havde læst denne bog.

Det skriver videnskabsjournalist Peter Hyldgård om bogen med den liiiidt tørre titel »Forskningskommunikation«. Til gengæld er den et glimrende værktøj, som enhver forsker bør læse og Hyldgård har forsøgt at forstå coronakrisen gennem et par af bogens hovedpointer. (Dagbladet Information)

Judith Butler mener krisen kalder på global solidaritet

I dette interview taler den amerikanske sociolog om sin nye bog, The Force of Nonviolence og den klassekamp, der ligger slet skjult i pandemien. (The Nation)

Død over det åbne kontor

Ja, eller de fleste former for kontorer, synes denne dejlige langlæser fra The Economist magasintillæg 1843 at argumentere for. Corona-krisen har givet os et nyt syn på kontoret, og artiklen her fortæller hele kontorets kulturhistorie og kaster et blik på fremtiden. (1843)

 Wired har også været usundt optaget af kontorkultur i denne krise

Men denne her om Silicon Valleys fremtidige kontorlandskab er interessant. (Wired)

Pandemier rammer altid de svage og marginaliserede

Science har kigget i historiebøgerne og forklarer, hvorfor pandemierne altid rammer de svageste grupper hårdest. Det gælder også COVID-19. (Science)

Selv hvis muligheden er der, er lysten til at købe forsvundet under coronaen

Og hvad gør man så, når hele den vestlige verdensorden er bygget op omkring forbrug og vækst. (Buzzfeed)

Det er den stærke mand, der har tabt

Ikke de kvindelige ledere, der har vundet. Stærk analyse om coronalederskab fra det britiske journalist-stjerneskud Helen Lewis. Der begynder at tegne sig et kønstema i dagens overblik. (The Atlantic)

Benægtende superspredere

Det kommer måske ikke som en stor overraskelse for os andre, men en ny analyse af den amerikanske smittespredning viser, at de store anti-lockdown-demonstrationer har spredt COVID-19 til selv de fjerneste og mest uberørte egne af landet. (The Guardian)

Spred ordet, ikke smitten

Sådan kom vi endnu et skridt hen imod den nye normaltilstand, og nu er de første fodboldligaer endda så småt ved at komme op at rulle (stadig intet afgørende nyt om Liverpool og Premier League). Det er naturligvis uden publikummer, så rundt omkring i verden er der taget kreative alternativer i brug. Papskilte, videoskærme eller som i Sydkorea, hvor man lige har taget det et niveau op og placeret sexdukker på lægterne som publikumssubstitutter. »Mååååål«, synes deres læber at råbe. Lålålålå lålå og vi ses igen i morgen.

/ Kh Lasse Lavrsen, ikke for fin til det meste

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu