Baggrund
Læsetid: 9 min.

Ny forskning: En grøn genstart gavner ikke alene klimaet, men også økonomien

Mange har appelleret til at gøre klimainvesteringer til omdrejningspunktet for den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Ifølge et nyt internationalt studie vil det have positive konsekvenser for både klima og økonomi
Mange har appelleret til at gøre klimainvesteringer til omdrejningspunktet for den økonomiske genopretning efter coronakrisen. Ifølge et nyt internationalt studie vil det have positive konsekvenser for både klima og økonomi
iBureauet
30. maj 2020

Man siger, at ingen kriser er ens. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lære af de foregående.

Den globale finanskrise lærte os eksempelvis, at genopretter vi den samme fossile økonomi, så risikerer vi også at låse det næste årti til en verden præget af stigende udledninger af skadelige klimagasser.

Vi falder tilbage i den rille, vi prøver at gøre os fri af.

På den måde markerer coronapandemien nu en skillevej. Verdensøkonomien er i knæ, og det store spørgsmål er, hvordan vi rejser os igen. Over hele verden appellerer politikere, aktivister og organisationer til, at genopretningen først og fremmest bliver grøn. At når vi om lidt skal genstarte økonomien, så er tiden også inde til en historisk transformation af vores produktion, forbrug og livsform.

Vi ved endnu ikke, hvor dyb recessionen bliver. Eller hvornår det rette tidspunkt er til at kickstarte økonomien. Men i EU taler man om en European Green Deal. Og herhjemme har statsminister Mette Frederiksen (S) på forhånd præsenteret »tre pejlemærker« for genopretningen: 

»Det skal være retfærdigt. Det skal være økonomisk ansvarligt. Det skal være grønt,« sagde hun i sin tale 1. maj.

Og det er måske ikke så vanskeligt igen at få til at gå op i en højere enhed. I hvert fald er det konklusionen i et nyt studie fra University of Oxford, at det økonomisk ansvarlige og det grønne går hånd i hånd. En grøn genstart hjælper ikke bare klimaet. Den er også det mest effektive for økonomien, konkluderer det såkaldte paper.

»Det er en triple-win,« fortæller Brian O’Callaghan, medforfatter og ph.d. i økonomi ved The Smith School på University of Oxford.

»På kort sigt gør en grøn genopretning det muligt at komme ud af den forestående recession. På mellemlang sigt gør den det muligt at skabe ny vækst i nye industrier. Og på lang sigt gør den det muligt at sikre væsentlig klimahandling,« uddyber han.

Den grønne vej

Gennem de seneste måneder er der kommet mange bud på, hvordan økonomier bedst muligt rejser sig efter coronakrisen. Forslagene har spændt lige fra traditionelle finanspolitiske paroler om at svinge dankortet til mere radikale tanker om et opgør med BNP-vækst som ledestjerne for økonomien. Det er den debat, som Oxford-analysen rammer ind i.

Og det er ikke hvem som helst, der står bag. De i alt fem medforfattere tæller blandt andre den tidligere nobelpristager i økonomi Joseph Stiglitz, der er professor på Columbia University, samt økonomiprofessor Nicholas Stern fra London School of Economics.

Forskerne mener at have fundet en grøn vej ud af coronakrisen, som ikke kompromitterer vækst og beskæftigelse. De har gennemgået omkring 700 politiske stimuluspakker lavet efter finanskrisen i 2008 og foretaget surveys med 231 økonomiske eksperter fra universiteter, centralbanker og finansministerier fra 53 lande.

Økonomerne blev bedt om at rangere 25 typer af politiske tiltag efter deres vurderede effekt på økonomi og klima. Sammen med den omfattende gennemgang af finanskrisens genopretningspakker indikerer resultaterne, at klimavenlige stimuluspakker ikke blot afbøder klimaforandringer, men også er »højest økonomisk effektive«.

»Ved klimavenlige tiltag er de økonomiske gevinster ofte langvarige. De skaber større økonomisk afkast for hver dollar investeret. Samtidig ser vi, at klimavenlige tiltag ofte resulterer i flere job pr. investeret dollar. Specielt på kort sigt, hvilket er særligt relevant under corona, hvor vi ser en større arbejdsløshed end under normale kriser. Og ud over at skabe flere job, så skaber klimavenlige tiltag også ofte bedre lønnede job,« siger Brian O’Callaghan.

Omvendt finder forfatterne, at tiltag som skattelettelser og redningspakker for luftfartsselskaber fungerer decideret dårligt. Både økonomisk og klimamæssigt.

»Skattelettelser for virksomheder tillader allerede eksisterende selskaber at blive ved med at gøre, som de gør. Og i forhold til skattelettelser for borgere, så er der ikke noget incitament til at bruge pengene med det samme. Du ved måske, at du får en skattelettelse, men der er risiko for, at pengene i stedet går til opsparing,« siger Brian O’Callaghan.

Særligt fem politiske initiativer viser ifølge studiet en høj effekt: Energieffektiviseringer i både private og kommercielle bygninger, investeringer i grøn energi, investeringer i skovrejsning, naturområder og økosystemer samt investeringer i forskning og uddannelse.

Det giver god mening, mener Brian O’Callaghan. Store energiinvesteringer fører til mange ansatte på det sted, hvor projektet skal bygges. Samtidig understøtter man jobskabelse inden for forskning og uddannelse samt produktion af forskellige komponenter.

»Så du har både et højt antal ansatte på jorden i den indledende fase, og du støtter job inden for fremstilling og udvikling,« siger Brian O’Callaghan.

Ikke i alle tilfælde er det dog ensbetydende med bedre lønnede job. Hvor vedvarende energiprojekter typisk kræver specialiseret arbejde med høj løn, kræver etablering af skov og natur ikke nødvendigvis særlige færdigheder. Til gengæld kommer jobbene hurtigt, siger Brian O’Callaghan.

Gammel vin på nye flasker

Siden coronapandemien ramte verden, har mange lande reageret med historiske hjælpepakker, der har holdt hånden under økonomien. Strategien med at pøse penge ud har været at sikre produktionskapaciteten og undgå fyringer og konkurser. Man har frosset økonomien ned, så den hurtigt kan tøs op igen, når sundhedskrisen er drevet over.

Næste skridt er så den klassiske finanspolitik, der skal kickstarte de økonomiske aktiviteter.

»Nu, hvor vi åbner landet op igen, er det tid til at se på nye redskaber,« som finansminister Nicolai Wammen (S) har udtalt. 

Og det er her, at Oxford-folkene advokerer for store grønne krav til genopretningsplanerne.

Christian Bjørnskov, der er økonomiprofessor på Aarhus Universitet, har som eneste dansker bidraget til analysen gennem det survey, som forfatterne sendte til de 231 udvalgte økonomer. Og han er »ikke voldsomt enig« med konklusionen.

»Der har i mange år været den her idé, som man kalder ’build back better’. Det handler om, hvad man gør efter særligt naturkatastrofer, der ødelægger en masse bygninger og udstyr. Så har man en idé om, at man kan bygge det hele igen bare bedre. Og erfaringerne er ret dårlige,« siger han.

Christian Bjørnskov er en del af et mindretal i analysen, som ikke mener, at Oxford-forfatternes anbefalinger er god medicin som modgift til krisetider. Problemet er, at store offentlige investeringer ofte har for lang forberedelsestid. Det så vi både under krisen i 1993/94 og tiden efter finanskrisen.

De er for langsomme om at komme i gang, og mange når aldrig at blive realiseret. Dermed risikerer effekterne først at vise sig i privatforbruget på et tidspunkt, hvor der ikke længere er brug for den finanspolitiske stimulans.

»Det tager lang tid at implementere og planlægge de her investeringer. Alene at finde placeringen til vindmøller kan tage et par år. Og så er løbet kørt. Det private erhvervsliv og civilsamfundet har nået at bygge tingene op, som det plejede at være, før det offentlige overhovedet kom i gang,« siger Christian Bjørnskov.

»Jeg synes, det er gammel vin på nye flasker. Det er påstande, vi har hørt i 40 år, bare pakket ind i corona.«

I stedet mener Christian Bjørnskov – ligesom økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard – at man skal give penge direkte til de borgere, der har høj forbrugstilbøjelighed. Eksempelvis folk med lavindkomster og yngre personer.

»Hvis man skal have noget i gang hurtigt, så er det den eneste måde, man kan gøre det på,« siger han.

Flere energirenoveringer

Det helt afgørende spørgsmål er altså, om vi kan lave nogle investeringer, som både sætter retningen for en fremtid, der respekterer de planetære grænser, men som også virker hurtigt og effektivt nok til at stimulere økonomien postcorona.

Brian O’Callaghan mener, at svaret ligger i analysen. Forskernes arbejde viser, at særligt energieffektiviseringer af bygninger og investeringer i skov og natur virker effektivt hurtigt.

»Det er tiltag, der viser deres effekt på kort tid. Med skovprojekter eksempelvis er der næsten ikke nogen uddannelseskrav, så for folk, der lige er blevet arbejdsløse, vil det være relativt nemt at komme i arbejde igen,« siger han.

På energidelen har et bredt politisk flertal herhjemme allerede taget initiativ til en del af arbejdet. Der er blevet afsat 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til grønne renoveringer af almene boliger fra 2020 til 2026. På kort sigt vil det kunne finansiere renoveringen af 72.000 boliger.

»Det vil gavne både lejere, beskæftigelsen og klimaet,« har klimaminister Dan Jørgensen udtalt i en pressemeddelelse.

Christian Bjørnskov er stadig skeptisk over for, om virksomheder og produktionsapparater kan nå at være klar til så store projekter i tide. Hans økonomkollega Jeppe Druedahl, adjunkt på Københavns Universitet, er mere positiv.

»Støtte til forskellige former for klimavenlig renovering er noget af det, der er rimeligt effektivt til at stimulere økonomien og virker hurtigt,« siger han. 

I det store billede handler det om at finde den rette kombination af kort- og langsigtede tiltag, mener Brian O’Callaghan.

»Når man skal designe en samlet genopretningspakke, bliver man nødt til både at tænke over initiativer, der viser effekt hurtigt, og initiativer, der spreder effekterne over længere tid. Men det er klart, at vi skal bruge tiltag, der kan blive sat i værk lige nu. På længere sigt vil det være godt med større infrastrukturprojekter i vedvarende energi,« siger Brian O’Callaghan.

Fra coronaaske til klimaild

Hvis man overhovedet kan sige noget positivt om coronakrisen, er det måske, at klimaet har fået en pause. CO2-udledningerne er faldet med rekordniveau, og luften i byerne er blevet renere. Men det er kun et midlertidigt billede.

Samfundene genåbnes allerede hastigt, og ændrer vi ikke kurs, genoptager vi blot det gamle mønster med lige så hastige stigninger i CO2-udledninger til følge. Det er Brian O’Callaghans pointe. Krisen kan udnyttes progressivt til at afbøde de eskalerende klimaforandringer. Men det kræver, at man nu ændrer rammerne for den økonomi, der snart skal kickstartes.

»Uden et grønt opsving vil vi ikke bare hoppe fra coronaasken og ind i klimailden. Vi vil også fyre mere op under den ild. Og dermed gøre det værre for både os selv og kommende generationer,« siger Brian O’Callaghan.

»Vi er nødt til at gentage reduktionerne i det her års drivhusgasudledninger år efter år for at opnå CO2-neutralitet. De reduktioner, vi ser i år, er udelukkende et resultat af begrænsningen i den sociale mobilitet og produktion. Det har ikke noget med institutionelle forandringer at gøre.«

Omvendt mener Christian Bjørnskov, at man generelt skal være varsom med at blande konjunkturpolitik og strukturpolitiske klimatiltag sammen. Ikke fordi vi skal forsømme klimapolitikken. Men hver ting til sin tid.

»Man bliver nødt til at lave klimapolitik, som man vil gøre normalt. Også hvis der ikke havde været corona. For strukturpolitik er noget, der tager lang tid. Og konjunkturpolitik er noget, vi skal bruge nu og her.«

Han tilføjer dog, at det kan være en god idé at fremrykke offentlige grønne investeringer, hvis man alligevel ville have gennemført dem.

Tiden er nu

Hvor finanskrisen skyldtes et globalt sammenbrud på kapitalmarkederne, er det nuværende kollaps udløst af et virusudbrud i Kina. En udefrakommende hændelse, som lukkede samfund, lammede produktionskapaciteten og satte alt i stå.

Men netop det har givet os en god mulighed, mener Brian O’Callaghan. For mens mange lande under finanskrisen næsten udelukkende bekymrede sig om næste års BNP, har vi nu haft tid til at planlægge pandemiens efterspil.

»Det er en vigtig forskel på corona og tidligere kriser,« siger han.

»Under finanskrisen gjorde vi meget lidt for at indrette vores lande til de industrier, vi gerne ville have i det næste årti. Men efter corona har vi muligheden for at gøre netop det. Vi har haft god tid til at planlægge de større projekter. Så når tiden er til at lave genopretningen, er det bare et spørgsmål om at trykke på startknappen.«

Dermed er vi tilbage ved begyndelsen og læren fra finanskrisen. Det hele handler om, hvilken økonomi vi ønsker de næste ti år, mener Brian O’Callaghan.

»Offentlige investeringer i status quo med aktiver, som ikke passer til en klimaneutral fremtid, vil fange os i et fossilt økonomisk system i det kommende årti. Men bruger vi stimuluspakkerne rigtigt, kan det have store fordele,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

kan ikke læse artiklen, men føler mig provokeret af overskriften, for det er altså ikke gavnligt med vækst i økonomien,
især ikke så længe vækstens provenu tilfalder dem som for længst har fået alt for meget,
vækst er udelukkende gavnligt når den ender i hænderne på nogen som ikke får deres basale behov dækket,
alle vi andre kunne sagtens tåle lidt tilbagegang uden at ville forringe vores trivsel det mindste.

Vibeke Hansen, Mikkel Zess, erik pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Palle Raabjerg, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

Grøn genstart, økonomisk genopretning, strukturpolitik, konjunkturpolitik, finanspolitik.
Fællesnævneren er vækst, vækst og atter vækst. Et samfund uden vækst er for økonomerne lige så utænkeligt som en kirke uden Gud.

Vækst er benzin på et bål, der allerede er ude af kontrol. Økonomernes diskussion og uenighed drejer sig kun om forskellige oktantal i benzinen. Vækst er en fællesnævner, man enige om. At dæmpe bålet og dermed væksten og dermed CO2-udledningen er den eneste vej frem.

Hvis vækst-motoren kører samtidigt med forskellige tiltag til CO2-reduktion, vil vækst-motoren vinde og resultatet vil uvægerligt blive mere CO2 i atmosfæren.

Arne Albatros Olsen, Mikkel Zess, erik pedersen, Palle Raabjerg, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Omstilling ér vækst - i nye ideer,innovation og investeringer til at skrotte en helvedes masse forurenende industrier og bygge et smart-grid for elektrificeringen af hele infrastrukturen med el fra en bæredygtig energiproduktion fra sol-celler,vindenergi,termisk varme fra undergrunden og i sidste ende et livsgrundlag for milliarder af mennesker man ikke bare kan bede om at lægge sig til at dø eller drukne.

Eva Schwanenflügel, Ingrid Olsen og Frank Borchorst anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvis det er så fantastisk, hvorfor har vi så ventet i over 40 år før vi tænker på at gå i gang? 40 år, hvor vi kunne have forhindret den nu kommende og uundgåelige katastrofe. Allerede den gang, for 40 år siden, fortalte ny forskning os den var gal.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

Helt generelt er energiforbrug (eller egentlig -produktion) jo ikke i sig selv skadeligt for klimaet - det afgørende er, hvordan energien produceres. Der findes masser af lovende, fossil-frie energiformer, som med mere eller mindre videreudvikling vil kunne erstatte kul og olie - herunder også nogle, der ikke kræver fossil backup-produktion, eller at vi bomber samfundet tilbage til stenalderen. Men dét er selvfølgelig ikke så interessant, hvis man så ikke længere kan spænde klimasagen for sin egentlige anti-vækst-, anti-kapitalisme-dagsorden...

Den primære forudsætning for at kunne løse en udfordring er nu engang, at man fokuserer på netop den pågældende udfordring.

Vækst er ikke i sig selv et problem, men er tværtimod et særdeles potent middel til at sikre, at vi ikke løser ét problem ved at skabe andre problemer.

_Fossil-drevet_ vækst kan være et problem. Men vækst generelt er jo også eksempelvis udvikling af mere energi-effektive produkter, arbejdsmetoder, der bruger færre ressourcer osv..

Ligeledes er flytrafik heller ikke i sig selv et problem - men flytrafik baseret på fossile brændstoffer er. Hvis nogen i morgen opfandt et pålideligt, 100% soldrevet fly, skal dét naturligvis ikke pålægges samme CO2-afgifter som fly, der rent faktisk genererer CO2-udslip.

Derfor er det også så vigtigt, at vi angriber udfordringen på en intelligent måde. Som det p.t. påpeges fra flere forskellige sider, er afgifter på dét, der skaber problemer, er her et fremragende middel - men de skal selvfølgelig skrues rigtigt sammen. Når der eksempelvis ofte tales om, at der ville blive slået et kæmpe hul i statskassen, hvis folk pludselig i større grad kørte i miljøvenlige biler, er det jo et tydeligt tegn på, at afgifterne er konstrueret forkert - for med den rigtige afgiftsstruktur vil færre indtægter fra miljøafgifter jo blive modsvaret af tilsvarende færre problemer med klima og forurening. Hvis det virkelig giver problemer for statskassen, når folk begynder at reagere på de incitamenter, der ligger i afgifterne, må det jo være fordi afgifterne er blevet misbrugt til at betale for alt muligt andet...

Jeppe Lindholm

Et par faderlige ord... Hvad skal man sige.