Læsetid: 3 min.

Coronakrisen er som et forstørrelsesglas på problemerne i den videnskabelige verden

Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser
Videnskabens ry kommer formentlig styrket ud af coronapandemien. Men krisen har understreget nogle grundlæggende problemer for forskningens vilkår herhjemme, hvor stadigt flere forskere er løstansatte, og afhængigheden af eksterne midler vokser

Jesse Jacob

13. juni 2020

De seneste måneders coronakrise har understreget, hvor afhængige vi som samfund er af videnskaben.

Det er økonomer, epidemiologer og virologer, som har rådgivet statsledere verden over om, hvordan de skulle håndtere den nye virus. Og magthaverne har lyttet. De har lukket store dele af samfundet ned, begrænset grundlæggende frihedsrettigheder og accepteret enorme økonomiske tab. Fordi sundhedsvidenskabelige eksperter anbefalede det. Og vi er kommet på fornavn med forskerne, som er blevet de nye stjerner i medierne.

Det er ikke, fordi videnskabsfolkene har svarene på alt om det historiske sundhedsmæssige, økonomiske og sociale eksperiment, corona har kastet vores samfund ud i.

»Men der er næppe nogen, som tænker, at vi ville være bedre stillet uden epidemiologer,« som professor mso David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet udtrykker det her i tillægget.

Derfor er det også så paradoksalt, at netop videnskaben på mange måder har været underprioriteret i den danske håndtering af coronakrisen. Og at krisen har bidraget til nogle af de største udfordringer i den videnskabelige verden herhjemme. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu