Læsetid: 6 min.

Folketinget frigiver feriepenge, ledigheden er faldet, og Statens Serum Institut dropper ordet ‘smittetryk’

Og så er det fra i dag af muligt at få kærester til landet fra hele EU og fra Storbritannien. Det er blevet tid til dit ugentlige coronaoverblik
Og så er det fra i dag af muligt at få kærester til landet fra hele EU og fra Storbritannien. Det er blevet tid til dit ugentlige coronaoverblik

Jesse Jacob og Sara Houmann Mortensen

15. juni 2020

Velkommen til Informations ugentlige coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund. Overblikket udkommer også som nyhedsbrev, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis.

Kære læser.

Og sådan blev det pludselig mandag eftermiddag, og vi lægger an til den ugentlige opdatering og overflyvning af den pandemi, der stadig tumler gennem verden. For selv om solen skinner, studenterne må køre i hestevogn, og der måske til oktober vil lande 1.000 skattefrie kroner på din konto (eller hvad der svarer til fire is i Tivoli), så har COVID-19 aldrig haft et hårdere greb om verden end netop nu, og udsigten til at slå den og komme videre, synes stadig meget langt væk.

Dog ikke hvis vi ser isoleret på Danmark, skal vi skynde os at sige. Vi ser nok engang ud til at have dukket os for den helt store katastrofe. Om det er krige, recessioner, pandemier eller klimaforandringer, så virker det som om, at vi næsten altid undgår det værste – det kan nærmest føles lidt skamfuldt. I hvert fald ligner landet efterhånden sig selv igen. Antallet af nye smittede bliver ved at falde, og i løbet af det seneste døgn er der blot registreret 24 nye tilfælde af COVID-19, ligesom der efter tre dage helt uden dødsfald blot er registreret ét enkelt coronarelateret dødsfald det seneste døgn. Fire personer får respiratorhjælp, hvilket er én færre end i går. I alt er 598 mennesker nu døde med COVID-19.

Det betyder naturligvis også, at politikerne stadig dagligt kan muntre vælgerne op med nye åbninger, og fra i dag er det muligt at få kærester til landet fra hele EU og fra Storbritannien. Turisterne fra Tyskland, Island og Norge må besøge os, fitnesscentrene er i gang, partybusserne kører igen, biograferne er åbne, cafeerne serverer frem til midnat, og forsamlingsloftet er fra 8. juli hævet til 100. Det er muligt, at verden aldrig bliver den samme, men den er nu alligevel begyndt at ligne lidt.

Det samme mønster tegner sig i det meste af Europa, selv om nogle lande kæmper hårdere, end vi gør. Sverige har registreret 17 nye dødsfald det seneste døgn, og selv om det er lavt for en mandag (der er som regel en del flere efter en weekend, hvor der mange steder ikke registreres), så er der i samme periode registreret 769 nye tilfælde ved knap 10.000 testede – i Danmark er godt 8.000 blevet testet. I alt har 4.891 personer i Sverige mistet livet med COVID-19, siden udbruddet begyndte i begyndelsen af marts.

Statsminister Stefan Löfven sagde selv i et interview med svensk tv i går, at situationen efterhånden er under kontrol, og her afviste han også, at landets høje dødstal skyldes svenskernes mere åbne strategi.

»Det har at gøre med, at vi har nogle mangler i samfundet, som vi nu får rettet op på,« sagde han desværre uden at blive mere konkret end det.

Men selv om europæerne er ved at have knækket kurverne, så ser det fortsat skidt ud i andre dele af verden, og det er derfor, det daglige dødstal og nye antal smittede stadig er på sit højeste. I USA er det kun lykkes at standse forårets stigende kurve, men ikke knække den, da der fortsat er stater, hvor både antallet af smittede og daglige dødsfald stiger. Det drejer sig særligt om Florida og Texas, og det til trods er der ikke iværksat nye foranstaltninger til at begrænse smitten. Som den amerikanske videnskabsjournalist James Hambling udtrykte det i sidste uge, så har regeringen tilsyneladende opgivet kampen mod corona, og i stedet for en anden bølge mener han, man skal begynde at tale om en lang bølge, der ikke lægger sig.

Også i Sydamerika ser det slemt ud. Særligt Chile og Brasilien kæmper med et stadigt stigende antal daglige dødsfald, men statistikkerne er blevet besværligt gjort af, at Brasiliens regering er holdt op med at registrere – eller i hvert fald frigive – coronadata. Det seneste estimat ligger på omkring 1.000 døde om dagen, men nogle kilder frygter, at tallet kan være højere. Brasilien er nu det land, der har næstflest antal registrerede døde med knap 45.000. I USA er mindst 115.000 døde med COVID-19. I hele verden er 434.000 menneske døde i pandemien.

Her er dit nyhedsoverblik

  • Folketinget frigiver feriepenge og giver en ekstra ‘check’. Det sker som led i en ny aftale, som alle andre end Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, er blevet enige om natten til mandag. Senest i oktober vil man kunne få frigivet tre ugers optjente feriepenge, der har været indefrosset i forbindelse med overgangen til det nye feriepengesystem. Derudover kan personer på overførselsindkomst se frem til en skattefri check på 1.000 kr.
  • Statens Serum Institut dropper ordet ‘smittetryk’. Statens Serum Institut mener, at udtrykket kan blive misforstået, og derfor vil de nu gå over til at kalde det for kontakttal i stedet. Det gør vi altså også så – vi skal ikke stå tilbage for nogen. Smittetrykket, eller kontakttallet, er et udtryk for det antal mennesker, som én smittet bærer smitten videre til. Er tallet over én, er smitten tiltagende i et samfund. Er den under én, er smitten faldende.
  • I sidste uge faldt ledigheden med 3.233 personer. Det er gode nyheder og det største fald siden coronakrisens begyndelse. Det viser tal for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er faldet de seneste uger, men ifølge DR er ledigheden stadig samlet set steget med 42.783 personer siden den 9. marts.

De vigtigste coronahistorier

Kina anklages for at sprede falske nyheder om corona i Europa

Det skal ses som led i en kinesisk påvirkningskampagne, hedder det i ny rapport fra EU-Kommissionen, som vores italienskorrespondent Martin Gøttske har læst. Heri advarer EU om, at Kinas påvirkning kan udgøre en trussel mod Europas demokrati og folkesundhed. Gøttske var i øvrigt avisens tidligere Kina-korrespondent. (Dagbladet Information)

En science fiction-forfatter og en pornomodel sidder på en tømmerflåde

Eller nej, de ændrede verdens coronaforskning. Det er Moderne Tiders Kristian Villesen, der har gravet i den besynderlige historie og set på de danske aspekter af den. Det drejer sig om et studie, der viste, at hydroxyklorokin øger dødeligheden for coronapatienter, hvilket fik myndigheder verden over til at sætte forsøg med præparatet på pause. Men studiet, som blev publiceret i The Lancet, var formentlig ren svindel og er nu trukket tilbage. Hvordan kunne det ske? Var man for ivrige? Var det Trump-bashing? Og hvordan undgår vi, at det sker igen? Villesen søger svar. (Dagbladet Information)

»Sorte amerikaneres høje dødstal i pandemien åbnede de hvides øjne for politivold og racisme«

Det siger den intellektuelle Khalil Gibran Muhammad fra Harvard University til Informations USA-korrespondent Martin Burcharth. Gibran Muhammad er historiker og i øvrigt selv afroamerikaner. (Dagbladet Information)

Hvordan undgår vi en økonomisk depression?

Blandt andet ved at få den amerikanske økonomi tilbage på sporet, og det har den glimrende og næsten legendariske podcast (der jo egentlig oprindeligt var en bog) Freakonomics indtil flere bud på i dette spændende og let tilgængelige afsnit. (Freakonomics)

Medicinalgiganternes spurt mod Anden Bølge

Bloomberg har talt med Johnson & Johnson’s vaccine-direktør og det er blevet til et underligt ærlig interview om den kamp, det er at skabe en vaccine. (Bloomberg)

Pandemi og politisk retfærdighed

Den amerikanske rockstjernepolitolog Francis Fukuyama giver en omgang mere. Denne gang om hvordan demokratiet kan se ud på den anden side af en krise. Og han er overvejende positiv, men det har han jo været før uden helt at have set rigtigt. (Foreign Affairs)

Er det slut ned globaliseringen

Og flere intellektuelle stjerner – vi har linet en parade op her. For Jeffrey Sachs, den amerikanske økonom og professor Columbia University, er med i denne podcast fra Economist om globaliseringens udfordringer efter pandemien. (The Economist)

Spred ordet, ikke smitten

Det var det – nu er du igen på omdrejningshøjde. Vi dækker naturligvis krisen dagligt i vores herlige avis, og den du jo så let som ingen ting tegne et abonnement på. Prøv hele avisen for ingen penge i en måneds tid, og se, om vi ikke skulle gå ind i en ny og mere forpligtende fase. Det kunne blive begyndelsen til noget smukt. Ellers mødes vi her igen om en uges tid til endnu en update.

/Lasse Lavrsen, stadig på bølgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det første økonomiske problem efter corona-krisen er, at øge efterspørgslen, så der igen kan komme gang i produktion og økonomi. Her gør feriepengene god fyldest, selv om der skal meget mere til. Til gengæld mangler feriepengene i efterspørgslen på et senere tidspunkt, hvor denne mangel skaber ny ubalance i økonomien.

Men - dette er formentlig et meget lille problem i forhold til det, man kan forudse i de nærmeste par år omkring import af rå- og hjælpestoffer samt eksport af færdige produkter.

Dertil kommer, at en del jobs er automatiseret væk under krisen, og det er for evigt,

Desuden kommer, at optagelsen af lån til diverse corona-pakker reelt kommer til at belaste muligheden for velfærd i samfundet, social ligestilling og grøn omstilling i mange år frem i tiden. Og der findes desværre intet alternativ

Jan Weber Fritsbøger

når emnet er økonomi er der et idiotisk mantra som er evigtgyldigt ( men absolut meningsløst ) nemlig at der er brug for vækst, jeg synes overhovedet ikke der skal mere gang i hverken økonomi eller produktion, der er jo "grænser for vækst" og de grænser har vi for længst overskredet, og vi bør derfor tilstræbe en tilbage-rulning, verden har brug for nedgang i økonomien og produktionen hvis vi skal frem til en bæredygtig livsstil,
og der er slet ikke noget problem i dette,
for vi kan skabe fuld beskæftigelse allerede i dag, ved at tilpasse arbejdstiden til det arbejde der reelt er brug for, det kunne betyde en arbejdsuge på 20 timer eller måske endnu mindre,
og der er jo også rigelig plads til en mærkbar reduktion i økonomien, dette vil heller ikke udgøre noget problem,
kagen er rigeligt stor hvis den fordeles ordentligt så ingen lider nød, der er bare nogle som ikke længere kan give deres grådighed frit afløb,
men det vil de altså faktisk ikke trives dårligere af snarere tværtimod, for det er jo ikke tilfældigt at der er koldt på toppen,
det handler om liv som helt mangler mening og om en rigtig skidt samvittighed, og så er grådighed virkelig dræbende for den grådiges trivsel og selvrespekt,
for sandheden er jo at man ikke kan narre sig selv, så derfor lader overklassen som om de har tjek på livet, alt imens de martres af en indre viden om at de er totalt mislykkede som mennesker,
der hjælper en forgyldt facade slet ikke, og ej heller omgivelsernes "beundring" / misundelse, altså ville de grådigste kun kunne blive lykkelige hvis de dropper deres grådighed.
og samfundet kan jo hjælpe dem ved ikke at give mulighed for at udleve ekstrem grådighed, og ved at sige det højt at grådighed gør mennesker til skadedyr.