Folk
Læsetid: 1 min.

FOLK

Liberal Alliance-profilen Joachim B. Olsen blev ikke genvalgt til Folketinget – men måske kan den kontante mand sælge billetter fra en anden talestol som ny politisk kommentator for Ekstrabladet
Redaktionen
18. august 2020

Rafik Hariri

En udskudt domsafsigelse i sagen om bombedrabet på Libanons tidligere premierminister for 15 år siden ventes i dag at falde ved en særdomstol i Holland – fire formodede medlemmer af shiamilitsen Hizbollah er tiltalt for at stå bag.

Jill Biden

Hovedtaler på det demokratiske partikonvent i dag er præsidentkandidat Joe Bidens 69-årige hustru. At gemalen ynder at berøre og kramme andre mænd og kvinder, har hun forsvaret. »Mange opsøger jo selv Joes empati,« siger hun.

Joachim B. Olsen

LA-profilen, der ikke opnåede genvalg, har meldt sig ud af partiet for at blive kommentator på Ekstra Bladet. Ekskuglestøderen forsikrer, at han vil levere analyser, som er »skarpe og saglige« og ikke »skåner blå partier«.

Quique Setién

FC Barcelonas cheftræner er fortid i den catalanske storklub – en nyhed, der næppe kommer bag på mange i lyset af det seneste spektakulært ydmygende 2-8-nederlag til Bayern München. Ny favorit til at tage over er Ronald Koeman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her