Folk
Læsetid: 1 min.

FOLK

Kinas statscensorer har forbudt Thomas Pikettys seneste værk, fordi det ikke kun analyserer stigende ulighed i det kapitalistiske Vesten, men påviser samme fænomen i den ’kommunistiske’ etpartistat
Redaktionen
1. september 2020

Thomas Piketty

Den franske lighedstænker blev i 2015 rost af Kinas præsident Xi for sin skarpe kapitalismekritik i ’Kapitalen i det 21. århundrede’ – Xi citerede endda hovedpointer fra bogen i en tale om »marxistisk politisk økonomis relevans«.

Xi Jinping

Pikettys opfølgende magnum opus fra 2019, ’Kapital og ideologi’, kan til gengæld ikke udkomme i Kina. Beijings censurmyndigheder kræver alle afsnit om etpartistatens stigende sociale ulighed sløjfet. Det afviser forfatteren pure.

Kina-oligarker

I bogen kan man blandt andet læse, at Kinas ulighed er vokset fra et niveau som Sveriges i 1990 til at være tæt et niveau som USA’s i dag. Der findes ingen arveskat i Kina, og to tredjedele af den kinesiske kapital er på private hænder.

Kristian Jensen

Det er højsæson for sårede politiske egoer. Så led er Venstres eksnæstformand ved egen detronisering, at han dagligt kun gider at slide i det for folkestyret til kl. 14 – så kedelig er åbenbart posten som bæredygtighedsordfører.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her