Interview
Læsetid: 7 min.

Kønsskævheden på naturvidenskab kan løses ved at se på vores kultur

I Italien var der masser af kvinder på fysik. Anderledes så det ud i Danmark. Den kontrast satte antropolog Cathrine Hasse i gang med at forske i kulturen på fysik og naturvidenskab, og det har hun gjort lige siden. Hasses konklusion er stadig, at vi må gentænke vores forståelse af naturvidenskab og erkende, at det er tæt knyttet til humanistiske discipliner som sprog og filosofi
Under sit arbejde på Niels Bohr Institutet fandt Cathrine Hasse ét sted, hvor der var mange kvinder, og det var blandt de ph.d.-studerende. Langt de fleste af de kvindelige forskerstuderende kom fra Italien, og det fik Cathrine Hasse til at undre sig over, hvorfor der var den forskel mellem Danmark og Italien.

Under sit arbejde på Niels Bohr Institutet fandt Cathrine Hasse ét sted, hvor der var mange kvinder, og det var blandt de ph.d.-studerende. Langt de fleste af de kvindelige forskerstuderende kom fra Italien, og det fik Cathrine Hasse til at undre sig over, hvorfor der var den forskel mellem Danmark og Italien.

Peter Hove Olesen

iBureauet
9. september 2020

Cathrine Hasse var netop vendt hjem fra et feltarbejde i mandeklubber i Sardinien, da hun blev suget ind i spørgsmålet om, hvorfor så få kvinder i Danmark interesserer sig for naturvidenskab. Også i midten af 1990’erne var det et varmt emne, at kvinderne ikke valgte de naturvidenskabelige retninger på universitetet.

»Mange mente, at det var kvinderne, som var problemet, hvilket man til dels også gør i dag, hvor man stadig laver særlige kampagner rettet mod kvinder. Dengang blev det diskuteret, om kvinderne skulle have særlig hjælp via kvoter, men ingen havde spurgt, hvad det var for en kultur, der gjorde, at kvinderne valgte fysikstudiet fra,« fortæller Cathrine Hasse, der i dag er professor i pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet og de seneste 20 år har forsket i kulturen på naturvidenskab. 

For at finde svar på det spørgsmål i sin ph.d.-afhandling indskrev Cathrine Hasse sig derfor som fysikstuderende på Niels Bohr Institutet. Det betød, at hun hurtigt kom tæt på de få piger på studiet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Superinteressant! jeg synes stadig, at Thomas Bonde (som jeg ikke i øvrigt kender), formulerede det så godt i en debat om Jordan Peterson i 'Eftertryk': "Det er formodentlig håbløst at skille det sociale fra det empiriske. Vi foretager målinger med udvidelser af vores nervesystemer, i menneskeligt vedtagne måleenheder, som til syvende og sidst, nødvendigvis må udlægges indenfor dette nervesystems lingvistisk baserede fatteevne, i et fælles vedtaget sprog, som udfolder sig indenfor en græsk og latinsk grammatisk arkitektur og indenfor et specialiseret vokabularium, som typisk henter sin inspiration i engelsk, oldgræsk og latin (og undertiden i bizarre hybrider, som hverken er fugl eller fisk jf. “biodiversitet”). Endvidere udlægges forskningens resultater typisk narrativt, hvilket vil sige, med en begyndelse, en midte og en slutning. En ejendommelighed som måske knytter sig til mennesket og dets sproglighed, snarere end til naturens verden som sådan."

"Den helt store forskel på, hvorfor der var og stadig er flere kvinder i fysik i Italien, er dog, at de kan komme ind på studiet med en klassisk sproglig eksamen i græsk og latin."

Jeg synes at erindre en artikel om, at piger (i Danmark, vistnok) tabte interessen for matematik og naturvidenskab omkring det tidspunkt, hvor de gik i puberteten. Gør noget tilsvarende sig gældende i Italien? Og hvis nej, hvad gør de italienske skoler, som vi kan lære noget af?

Jeg har på fornemmelsen, at Cathrine Hasse adskiller naturvidenskab og filosofi som to uforenelige størrelser. Men ægte naturvidenskab ER filosofi, og uden filosofi i håndtasken ville de (især) germanske naturvidenskabsfolk nok aldrig have udviklet den naturvidenskab, der er grundlaget for den teknologi, der har muliggjort dagens samfund.

I øvrigt: Traditionelt er naturvidenskab et humanistisk fag og altså ikke adskilt fra humanismen.

Og derudover: I under mit kemistudium var rundt halvt halvdelen af de studerende hunkøn. Det gjaldt også til festerne.....