Læsetid: 7 min.

Coronadødstal runder en million, ny gruppe af fattige i Sydøstasien og rift om feriepenge

Det er blevet muligt at bestille feriepenge, hvilket over 356.500 personer allerede har benyttet sig af. Over 7,1 milliard kroner er udbetalt indtil videre. Det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik
Det er blevet muligt at bestille feriepenge, hvilket over 356.500 personer allerede har benyttet sig af. Over 7,1 milliard kroner er udbetalt indtil videre. Det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik

Jesse Jacob og Sara Houmann Mortensen

30. september 2020

Velkommen til Informations daglige coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund. Overblikket udkommer også som nyhedsbrev, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis.

Kære læser

»En mands død er en tragedie – en million menneskers død er statistik,« Josef Stalin.

Det samlede globale tabstal til COVID-19 har nu passeret 1.000.000 mennesker. Det er kun 10 måneder siden, det første dødsfald blev registreret i Wuhan-provinsen i Kina, og i morgen vil der være mindst 5.000 mennesker mere, der er døde med sygdommen.

I en verden med næsten 8 milliarder mennesker, er det så et højt tal? Er tallet lavt i forhold til andre sygdomme, krige og katastrofer? Var de døde alligevel, og giver det overhovedet mening at tale om så svimlende tal?

Det er en svær disciplin at tælle de døde, og det kan være endnu sværere at tale om det, for der er politik, følelser, historie, forskning, forsoning, vrede og lettelse i de samme tal. Uanset standpunkt er opgørelsen en hjørnesten i den demokratiske debat om sygdomsbekæmpelsen, men det er alligevel et forholdsvist nyt begreb at tælle de døde på den måde. Hvad enten der har været tale om krig, sygdom, terror eller folkesundhed har man helt frem til midten af 1900-tallet ikke opgjort samlede tabstal og slet ikke lagt det frem til offentlig debat. Først med det øgede fokus på individets rettigheder efter Anden Verdenskrig, er det blevet et offentligt diskussionsemne, og ofte er tallene blevet kørt igennem en triviel cost-benifit-analyse, men dødsopgørelser handler om meget mere end det.

Dødsopgørelser tjener det dobbelte og tilsyneladende modstridende formål at gøre døden nærværende og forståelig, og på samme tid vil en opgørelse alene i sin skala flytte fokus fra “den døde” til “døde”. Den døde blev et individ. At blive talt betyder, at man havde levet, og dødsopgørelserne blev en bearbejdning af tab. Sådan fungerer denne milepæl for COVID-19-ofre også.

I Danmark var Mette Frederiksen hurtigt ude at sige, at én død med COVID var én for meget, men mere konkret har hun klogeligt undladt at blive. Hun har ikke offentligt talt om et succeskriterium eller hvor langt hun ville gå for at holde dødstallene nede, og i de lande, hvor myndighederne eller politikere har gjort det, er deres citater ikke ligefrem ældet med ynde.

USA’s Donald Trump har gentagende gange måttet æde sine ord, særligt i begyndelsen af pandemien, men selv på toppen af sin selverkendelse og i en af præsidentens mest ædruelige optrædener under pandemien sagde han, at et ikke utænkeligt skrækscenarium ville være mellem 150 og 200.000 døde. Det blev sagt med den anerkendte direktør for National Institute of Allergy and Infectious Diseases Anthony Fauci ved hans side. Det passerede USA i sidste uge.

I Sverige mente den i dag verdenskendte statsepidemiolog Anders Tegnell så sent som i april, at man ville lande på omkring 800 døde samlet. Nu nærmer landet sig som bekendt 6.000. Samme måned vurderede de britiske sundhedsmyndigheder med dyster mine, at landet ville nå et tab på 29.000 britter, inden sygdommen var kæmpet ned, eller en vaccine fundet. I dag er 43.000 døde med COVID-19 i Storbritannien. I gennemsnit mister 30 briter stadig livet dagligt med sygdommen, og i løbet af det sidste døgn er 4.400 nye registreret smittet.

En million mennesker er nu døde. Langt størstedelen er døde i lande med relativt velfungerende sundhedssystemer. De er døde, selv om vi over hele verden har gennemført de mest gennemgribende nedlukninger i historien med voldsomme økonomiske konsekvenser. I flere europæiske, asiatiske og sydamerikanske lande har der været tale om et decideret udgangsforbud i månedsvis, og alligevel tæller vi dag i de døde med seks cifre.

Seks cifre ville måske ikke have været nok, hvis ikke man havde taget sygdommen så alvorligt eller ikke havde gennemført så restriktive tiltag. Dertil kommer, at der er en udbredt konsensus blandt statistikerne om, at det reelle tal er langt større – nogen taler om tre gange så mange – eftersom ikke alle covidramte er diagnosticeret med sygdommen, og eftersom man i mange lande kun registrerer coronaofre, der har været indlagt med sygdommen.

Det modsatte synspunkt har ganske vist også været fremme. At COVID ikke er værre end en influenza, og at langt størstedelen af de døde ville være døde alligevel inden for en overskuelig årrække. Det er et legitimt synspunkt, men det ændrer ikke ved, at en lempeligere tilgang til sygdommen ville have belastet sundhedsvæsnet i endnu højere grad og ultimativt kunne have fået det til helt at kollapse med uoverskuelige konsekvenser for både den brede folkesundhed og for borgernes tiltro til systemet, myndighederne og politikerne.

En million døde er et meget stort tal. Det er et skræmmende tal. Covid-19 er en sygdom, ingen kendte for et år siden. Med næsten ubegrænsede midler bliver forskere over hele verden hver dag klogere og klogere på virussen, men der er stadig meget, vi ikke ved om den og de senfølger, der er begyndt at vise sig. Og vi har endnu ikke nogen troværdig vaccine på trapperne.

En million mennesker har allerede mistet livet. Mange flere kan nå at dø og vi gennem hele forløbet set, hvor hurtigt og overraskende denne virus kan udvikle sig. Derfor er det fortsat nødvendigt med de drastiske værktøjer vi som det eneste har set virke. Også selv om det fører til drastiske, ødelæggende ændringer af det samfund, vi kender.

Heldigvis er de danske smittetal for COVID-19 endnu en gang faldet i løbet af det seneste døgn, hvor der er blevet registreret 392 nye coronasmittede. Der er blevet registeret ét coronarelateret dødsfald siden i går, og der er 107 indlagte, hvilket er tre færre end i går. 24 af dem på intensiv, heraf ni i respirator. Det oplyser Statens Serum Institut, der dog gør opmærksom på at dagens tal kan være påvirket af, at der kun er lavet 40.000 test per dag i weekenden, og det er dem, vi får svar fra nu. På hverdage foretages der omkring 50.000 test.

Her er dit nyhedsoverblik

  • Forbandet ungdom. De unge driver smitten i både Danmark og Europa. Der er fortsat stor smitte blandt de unge, når vi bryder smitten ned på aldersgrupper. »Tæt på 42 procent af de smittede de i Danmark seneste 14 dage er mellem 10 og 29 år,« siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han uddyber, at der er konstateret smitte i 96 ud af de 98 kommuner i Danmark den seneste tid. I 74 kommuner er der over 20 smittede per 100.000 indbyggere.
  • 50.000 testes nu hver dag. Men nu ønsker læger et opgør med strategien, da de praktiserende læger sander til i henvendelser om coronavirus. Alt for mange bliver testet uden grund, mener de.
  • Dobbelt så stor risiko for at dø, hvis du også har influenza. Ifølge analyser foretaget af de engelske sundhedsmyndigheder, så mere end fordobles risikoen for at dø efter smitte med coronavirus, hvis man samtidig har influenza, sammenlignet med patienter, der ’kun’ er smittet med coronavirus.
  • Rift om feriepenge. 7,1 milliard udbetalt på syv timer. I morges blev der åbnet for at kunne bestille ens feriepenge, og frem til klokken 15.30 har 356.500 personer benyttet sig af muligheden. Man vil kunne bestille pengene frem til 1. december. Hvis man ikke har gjort det, vil man først få pengene, når man går på pension. Vi siger det bare.

De vigtigste coronahistorier

Historier om senfølger efter corona er overalt – men vi ved stadig meget lidt.

En af avisens bedste gravere, prøver at opklare mysteriet om senfølgerne for de smittede. Vi kan ikke sige, at han har opklaret det, men han gør i hvert fald os alle sammen klogere. (Dagbladet Information)

Corona har skabt en helt ny gruppe fattige i Sydøstasien.

På baggrund af en ny rapport fra Verdensbanken, fremlægger Bloomberg den bekymrende udvikling. (Bloomberg)

En dansker har udviklet en lovende behandling mod Corona.

Men Danmark står ikke først i køen til den. Hakon Mosbech fra Zetland har mødt Danmarks yngste professor på DTU og det er der kommet et aldeles fremragende og øjenåbnende interview ud af. (Zetland)

Forbered dig på vinteren.

Det vil du blive glad for, så læs og lyt til de gode råd her. (NPR)

Kan du huske dengang, hvor et dansk rødbedefarvet pas kunne få dig frem i verden?

Sådan ser verden ikke ud længere og det betyder mere end bare hvor din ferie går hen næste gang. De skarpt optrukne landegrænser pandemien har givet os har også givet os et helt nyt investeringsmønster. (Quartz)

 

Spred ordet, ikke smitten

Det var ordene for i dag. Vi ses igen i morgen, hvor vi forhåbentlig ikke har nogen jubilæer at markere. I mellemtiden – husk at spritte af.

/Lasse Lavrsen, bare en del af mængden

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu