Kønsskævheden på naturvidenskab kan løses ved at se på vores kultur

Cathrine Hasse var netop vendt hjem fra et feltarbejde i mandeklubber i Sardinien, da hun blev suget ind i spørgsmålet om, hvorfor så få kvinder i Danmark interesserer sig for naturvidenskab. Også i midten af 1990’erne var det et varmt emne, at kvinderne ikke valgte de naturvidenskabelige retninger på universitetet.

»Mange mente, at det var kvinderne, som var problemet, hvilket man til dels også gør i dag, hvor man stadig laver særlige kampagner rettet mod kvinder. Dengang blev det diskuteret, om kvinderne skulle have særlig hjælp via kvoter, men ingen havde spurgt, hvad det var for en kultur, der gjorde, at kvinderne valgte fysikstudiet fra,« fortæller Cathrine Hasse, der i dag er professor i pædagogisk antropologi på Aarhus Universitet og de seneste 20 år har forsket i kulturen på naturvidenskab. 

For at finde svar på det spørgsmål i sin ph.d.-afhandling indskrev Cathrine Hasse sig derfor som fysikstuderende på Niels Bohr Institutet. Det betød, at hun hurtigt kom tæt på de få piger på studiet.

»Jeg blev virkelig lukket ude og mobbet af drengene, for der herskede en drengerøvskultur, hvor det var o.k. at nedgøre de kvindelige studerende,« fortæller Cathrine Hasse.

Værst gik det ud over en kvindelig studerende, som var med i Fysik-revyen, og som fik delt et billede taget op under hendes lårkorte nederdel, uden hun vidste det. Drengene så mange af de kvindelige studerende som sexobjekter – og hvis de var det, kunne de ikke være gode fysikere, fortæller Cathrine Hasse. Den kvindelige fysikstuderende droppede ud af studiet efter den oplevelse.

»Jeg tror ikke kun, at det var fysikstudiet, som var sådan dengang,« siger Cathrine Hasse.

»Siden er der blevet strammet op på reglerne, men hvordan skal man få kvinder til at føle sig velkomne i sådan en kultur?«

Fra Afrika til fysikstudiet

Egentlig var det under et feltarbejde blandt de lokale konger i Cameroun, at det gik for antropolog Cathrine Hasse, at køn og magt ikke bare kan tages for givet.

Kongen af Kom-folket i landet er kendt for at have hundredvis af koner, men selv om han umiddelbart var billedet på maskulin magt, så viste det sig, at det i realiteten var kongens mange koner, der havde magt og frihed. Konerne sad nemlig på fødevareproduktionen og havde en lang række privilegier, mens kongen kun havde en lang række forpligtelser og ingen reel magt.

»Det gik op for mig, at vi har en masse indbyggede fordomme om køn og magt, men at vi ikke kan tage kønnet og dets magt for givet, fordi det kommer forskelligt til udtryk i forskellige kulturer,« siger Cathrine Hasse.

Italiens kvindelige fysikere

Under sit arbejde på Niels Bohr Institutet fandt Cathrine Hasse dog ét sted, hvor der var mange kvinder, og det var blandt de ph.d.-studerende. Langt de fleste af de kvindelige forskerstuderende kom fra Italien, og det fik Cathrine Hasse til at undre sig over, hvorfor der var den forskel mellem Danmark og Italien.

Hun fortsatte derfor sin forskning i kulturen på fysik i Italien, hvor hun lavede feltarbejde til sin postdocafhandling blandt de ansatte fysikere. I Italien var godt 35 procent af ansatte fysikere kvinder, mens kun fem procent af fysikerne i Danmark var kvinder. Hun blev tilknyttet en gruppe af forskere, som arbejdede på et projekt under CERN, hvor der forskes i højenergifysik, og måtte undervejs konstatere, at i Italien handlede fysik ikke særligt meget om køn.

Her betød det mere, hvilken forskningsgruppe du tilhørte, og fysikforskerne arbejdede langt mere sammen end i Danmark, hvor fysikmiljøet var mere individuelt og konkurrencebetonet. Der var også flere kvindelige forskningsledere, og som oftest var de gift eller i familie med andre fysikere, forklarer Cathrine Hasse.

Den helt store forskel på, hvorfor der var og stadig er flere kvinder i fysik i Italien, er dog, at de kan komme ind på studiet med en klassisk sproglig eksamen i græsk og latin.

»Det synes danske fysikere er helt absurd, men de sydeuropæiske universiteter er koblet til en anden videnskabelig tradition end den germanske, hvor det tekniske og naturvidenskabelige er skarpt adskilt fra det humanistiske,« forklarer Cathrine Hasse.

En klassisk sproglig eksamen er en af de fineste og mest prestigefulde eksamener i Italien. I den latinske universitetskultur er der nemlig historisk set en tæt forbindelse imellem humanistiske discipliner som sprog og filosofi og naturvidenskab.

»En af de italienske forskere fortalte, at når man lærer filosofi, græsk og latin, lærer man at tænke, og det er lige så vigtigt som de mere tekniske færdigheder i fysik,« siger Cathrine Hasse. 

Sammenhængen mellem de humanistiske discipliner som sprog, litteratur og filosofi har også tidligere været langt tættere i Danmark.

»Før i tiden var der jo også herhjemme en tæt forbindelse mellem astronomi og musik. Og filosofi og matematik blev set som discipliner, der befrugtede hinanden. Det er jo ikke tilfældigt, at H.C. Andersen og H.C. Ørsted kendte hinanden i 1800-tallet.«

At de humanistiske discipliner også kan føre til en naturvidenskabelig karriere i Italien, betyder ikke kun, at der er langt flere kvinder på fagene. Det skaber også en naturvidenskabelig kultur, hvor der er en anden respekt om og indsigt i det humanistiske felt. 

»Herhjemme er de humanistiske discipliner især politisk blevet set som et onde, der skulle begrænses, og der eksisterer også en del spot og spe om humanister på naturvidenskab,« siger Cathrine Hasse.

Bløde og hårde videnskaber

Koblingen mellem de hårde og bløde humane videnskaber har også herhjemme tiltrukket langt flere kvindelige ansøgere på eksempelvis ingeniørstudier med design- eller sprogfokus, og Hasse mener, at der er behov for en langt bredere forståelse af naturvidenskab – især i uddannelsessystemet.

»Du kan jo ikke arbejde med maskiner og matematik, uden at du tænker mennesket med,« siger hun med henvisning til den forskning, hun har lavet de seneste år i robotteknologi. Her har hun blandt andet observeret en forskergruppe, som havde udviklet en robot til handicappede, der manglede en arm eller et ben.

»Og så stod de der tre personer og spændte robotten fast til den handicappede, mens de fortalte, at de håbede, den snart var klar til hjemmebrug. De havde bare glemt at tænke på virkeligheden, hvor der sjældent er tre mand til at hjælpe en handicappet,« fortæller Cathrine Hasse med et grin og tilføjer, at der heldigvis er en voksende forståelse for, at teknologi også skal have blik for det humane aspekt.

Teknokratisk kultur

Siden 1990’erne har vi levet i en teknologisk tid, som set fra Cathrine Hasses antropologiske synsvinkel har skabt en teknokratisk kultur. Det kan man blandt andet se, når teknologisk udvikling bliver så selvfølgeligt positivt, at der ikke bliver stillet spørgsmål ved, hvad man egentlig skal bruge det til, og hvad de negative konsekvenser kan være, forklarer Cathrine Hasse. Teknologiforblændelsen har ikke kun hersket i forskningen, men også i skolen og i samfundet generelt.

Men den teknologiske tidsalder er også stødt ind i problemer netop på grund af den skarpe opdeling, der er imellem det tekniske og naturvidenskabelige og det humanistiske felt.

Efter teknologien er blevet indført i industrien, er turen de seneste år kommet til traditionelle kvindefag som pleje og undervisning. Nu skulle teknologien også effektivisere og revolutionere velfærden. Ofte har det dog vist sig, at resultaterne bliver dårligere, fordi man har glemt at lytte til de mennesker, der arbejder med pleje, sundhed eller undervisning i praksis.

»Hvad er god pleje? Det er ikke nemt at lave en algoritme, der kan rumme noget så komplekst, og det er netop humanioras særkende, at de beskæftiger sig med menneskets kompleksitet,« siger Cathrine Hasse.

Derfor er der ikke nogen vej uden om at genetablere respekten for de humanistiske discipliner. For det er i krydsfeltet mellem det humanistiske og det teknisk-naturvidenskabelige, at der for alvor sker nytænkning og skridt fremad.

»Hvis vi får genetableret respekten for det humanistiske felt også i de hårde videnskaber, tror jeg også, vi vil få flere kvinder på de fag. For det er ikke alle steder i verden, at det er iboende, at mænd vælger teknik og naturvidenskab,« siger Cathrine Hasse med henvisning til, at der også i Østeuropa og i Asien er flere kvinder i de fag.

»Så det skal løses ved at se på kulturen, og det ville også åbne for, at vi får langt flere stemmer i spil, når det gælder den videnskabelige og teknologiske udvikling,« siger hun og tilføjer, at vores forestillinger om, hvad de forskellige køn har af professioner, heldigvis er under opblødning i de her år, hvor flere kvinder søger ind på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

»Naturvidenskab og teknik er jo ikke løsrevet fra resten af vores kultur, så selvfølgelig vil der langsomt komme flere kvinder ind på de fag, men det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at nytænke, så der kommer flere krydsfelter mellem naturvidenskab og humaniora. Det vil ikke bare tiltrække flere kvinder, men også flere mænd, hvis der kommer mere fokus på mennesket og klimaet,« siger Cathrine Hasse.