Læsetid: 7 min.

Krisen er kropslig, Zlatan er syg, og Stockholm stikker af igen

Ingen er tilsyneladende for stor til denne virus, og det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik
Ingen er tilsyneladende for stor til denne virus, og det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik

Jesse Jacob og Sara Houmann Mortensen

25. september 2020

Velkommen til Informations daglige coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund. Overblikket udkommer også som nyhedsbrev, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis.

Kære læser

Nu skal vi så til det igen. Vi skal i gang med at rede trådene ud for politikerne og sundhedsmyndighederne, efter der i går blev præsenteret nye retningslinjer fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Her sendte hun to breve ud til forældre, skoler og andre institutioner, der kræver »øjeblikkelig forandring« i børn og unges omgang med hinanden og deres sociale aktiviteter:

»Du bør aflyse eller melde afbud til alle sociale arrangementer i forbindelse med skole, fritidstilbud og ungdomsuddannelser,« skrev hun bombastisk og kom også på et par bud på, hvordan man kunne fortælle det til sine børn.

»Du kan fortælle dine børn – hvis de er nået en alder, hvor det giver mening at tale om det – at der for alle coronasmittede er en risiko for senfølger. Og at der stadig er meget, vi ikke ved om corona, så derfor er det vigtigt, at vi alle bidrager til at bremse smitteudviklingen.«

Der er nu ikke noget, der bekæmper en pandemi som god gammeldags frygt, men til gengæld har vi også været længe nok i denne epidemi til at vide, hvad der sker, når sådan en besked rammer pressen og befolkningen, og vi har også været længe nok i journalistik til at vide, hvor vi på to minutter kan finde en person, der ikke kan forstå, hvorfor man gerne må svede i en håndboldhal, men ikke på et dansegulv, og hvilke polemiske åbninger sådan en opfordring ellers kan give – du ved, ’må man så ikke have det sjovt til sport?’ eller ’i Sverige må man gerne holde børnefødselsdag’, den slags.

Men coronaoverblikket er ikke sat i verden for at deltage i pjank og polemik, og vi har en helt grundlæggende anbefaling, som både vil gøre det lettere at forstå det, myndighederne siger, og forstå, hvorfor vi ikke længere vil forstå dem: Du skal opføre dig, som om vi er midt i en pandemi. For det er det, vi er, og vi burde også snart have forstået, at det faktisk er det eneste budskab, du behøver at fange, selv om diskussionen af, hvad der må åbne, og hvad der skal lukke, naturligvis er en demokratisk nødvendighed, hvor trættende den end måtte være.

Men inden du kaster dig ind i den polemiske debat og de trivielle beklagelser, skal du overveje, hvad du overhovedet selv har lyst til. Hvor meget du helt personligt har forandret dig i løbet af det sidste halve år, og hvordan dine grænser har flyttet sig. Prøv at mærke efter på din egen krop, når du går ud af din hoveddør.

Bemærk, hvordan dit fysiske forhold til andre mennesker har ændret sig. Ikke som et abstrakt sociologisk tankeeksperiment, som vi talte om i foråret, men lige nu og her. Dem, der står foran dig. Dem, der er omkring dig, mens du læser det her. Hvordan dit forhold til dit eget hylster har ændret sig, og at det, der i begyndelsen var en abnormalitet og en undtagelsestilstand, der på få dage ændrede verden, måske ikke bare ændrede den for nogle måneder eller en pudsig stund, men måske har ændret os alle sammen for altid.

Prøv at se en film, der bare er et år gammel, og læg mærke til, hvor underligt det føles helt kropsligt at se den. Se en Premiere League-kamp fra juledagene eller billederne fra sidste års nytårsaften. Du har allerede vænnet dig til det, ikke sandt? Din verden har forandret sig. Verden har forandret dig. Ikke bare som en parentes, men som noget uafvaskeligt. Selv hvis du ville og fik lov, og uanset hvor meget du end længes efter tiden før pandemien, kan du så overhovedet få din krop til at tilpasse sig det, vi før kaldte normalt?

Mange – måske ovenikøbet os selv – fik tidligt sagt, at vi snart ville finde tilbage til den gode gamle verden. At normaliteten snart ville indfinde sig, og at den menneskelige habitus ikke sådan er at ryste, men omvendt synes det mere og mere tydeligt, at når den først er rystet og har sat sig i os som noget kropsligt, så er det svært at vende tilbage. Tænk på din mobiltelefon eller på sikkerhedsselen, den sidder i os kropsligt. Rygereglerne på din arbejdsplads eller at du ikke må løbe i svømmehallen.

Coronaen er blevet en kropslig følelse. Det gælder både på det helt nære plan, som den der lille vigepligt, vi er begyndt at udvise, når nogen krydser varehylderne i supermarkedet, men det gælder også på et nationalt plan, som da vi så grænser lukke sig uden videre. Det gælder på et økonomisk plan, da vi så markeder knække sammen og flyvemaskiner blive groundet. Det gælder på et politisk plan, som da vi så USA og de populistiske ledere få problemer. Og det gælder på et mellemmenneskelig plan, som da vi så, hvordan unge mennesker var i stand til at opgive store dele af deres sociale liv for at passe på de gamle og de svage.

Det har sat sig i os, og det er den store forskel mellem første og anden bølge. Og derfor behøver vi heller ikke polemisere over brevet fra Pernille Rosenkrantz-Theil, for vi ved godt, hvad hun mener. Vi kan mærke det på vores egen krop. Men derfor kan man jo godt være træt af det alligevel.

Her kommer dagens coronaoverblik fra Dagbladet Information, der kan fortælle, at der desværre har været en markant stigning i antallet af indlagte, og at 559 danskere er blevet testet positiv i løbet af det sidste døgn. 96 er indlagte, og to har mistet livet. Det er særligt hovedstadsområdet, der er hårdt ramt, og det samme gør sig gældende i Sverige, der i stockholmsområdet nu har oplevet en kraftig stigning i antallet af smittede i løbet af de sidste døgn.

Her er dit nyhedsoverblik

  • 870.000 søger om understøttelse i USA. Det viser tal fra den amerikanske regering ifølge Wall Street Journal, og det er desværre flere end ventet. De seneste uger har antallet af nye tilmeldte, der søger arbejdsløshedsunderstøttelse, ligget i samme leje. Det er et udtryk for, at USA kun langsomt er ved at vende den negative udvikling, som coronapandemien satte gang i fra februar og marts.
  • Danmark anser officielt ikke COVID-19 for luftbåren. Det er Statens Serum Institut (SSI), der skærer igennem debatten, efter de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC) i et informationsmateriale betegnede COVID-19 som en luftbåren sygdom, men siden trak det delvist tilbage. SSI mener ikke, at »coronavirus generelt spreder sig i samfundet med luftbårne dråber og partikler«, men myndighederne fastholder til gengæld stadig mundbindskravene.
  • Pædagoger vil foran i testkøen. Mange institutioner har nået en kritisk grænse for, hvor tyndt personalet kan smøres ud, mener skoler og dagtilbud, derfor beder de i et brev til flere ministre om, at deres ansatte kommer foran i køen til en test for coronavirus. Ligesom mange sundhedsansatte og andre med samfundskritiske funktioner kan, skriver Jyllands-Posten.
  • Zlatan Ibrahimovic har fået coronavirus. Ham og det danske forsvars øverste leder, General Bjørn Bisserup. Ingen er for stor til denne virus.

De vigtigste coronahistorier

Generationskløften. Corona har gjort det kontroversielt for unge at feste, og med regeringens nye restriktioner er det vanskelige tider for selv piratfestarrangører og partybusser. Informations Martine Amalie Krogh tog i byen lørdag aften for at finde ud af, hvordan de unge så slår sig løs under en pandemi. (Dagbladet Information)

Når smitten rammer viften. Uh, den her artikel har vi ventet længe på. Den definitive forklaring på, hvad en superspreder egentlig er for et monster. Kunne det måske være dig? (Dagbladet Information)

Etnicitet betyder intet for coronasmitte. Ulighed gør. Både i Sverige og herhjemme har der været en større debat om, hvorvidt særligt nogle indvandregrupper stod for sygdomsudbredelsen, og selv statsministeren blæste i hundefløjten på et tidspunkt. Men overlæge og professor på Syddansk Universitet Morten Sodemann tilbageviste for nylig den antagelse. Det handler om ulighed. (Ræson)

Hvorfor dog demonstrere midt i en pandemi? Er det vanvid eller logik. The Economists formidable langlæser-magasin leder kløgtigt efter en sammenhæng mellem de voldsomme demonstrationer, der viser sig overalt i verden og coronaen. (1843 Magazine)

Kvinder går tre gange hyppigere i behandling for mentale følger af COVID-19 end mænd. Det er amerikanske The Lily, der har fået fingrene i en ny omfattende rapport og forsøger at finde en forklaring. (The Lily)

Biden må for alt i verden ikke få Corona. Politico har talt med en lang række kilder i det demokratiske bagland, der forklarer, hvor langt Joe Bidens kampagneteam går for at holde ham rask. I en alder af 77 kan det få katastrofale konsekvenser (Politico)

Spred ordet, ikke smitten

Det var ordene for i dag, hvor vi også lige kan nå en småidiotisk sportsnyhed fra Tyskland, hvor Ripdorf i den fjerde bedste tyske række tabte 37-0, fordi de insisterede på at holde afstandskravene til modstanderne fra SV Holdenstedt II – det havde Zlatan aldrig gjort.

/Lasse Lavrsen, contain multitudes

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Arne Albatros Olsen
  • Katrine Damm
  • Flemming Berger
  • Alvin Jensen
  • Lillian Larsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Torben K L Jensen
Arne Albatros Olsen, Katrine Damm, Flemming Berger, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Hans Ditlev Nissen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Fint at Information skiller snot fra skæg i en informationsstrøm man ikke har set siden - ja,hvornår ?

Pernille Elholm, Niels Jakobs, Alvin Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar