Baggrund
Læsetid: 8 min.

Vores uddannelser er stadig pilskæve, når det gælder køn

Selv om der er kommet flere kvinder på ingeniørskolerne og flere mænd på sygeplejerskestudierne, er mange uddannelser stadig pilskæve, når det gælder køn. For der hersker stadig ret kønsstereotype opfattelser af, hvad mænd og kvinder er gode til, og det er et problem, mener forskere, uddannelse og erhvervsliv
På ingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de i mange år forsøgt at tiltrække flere ansøgere og flere kvinder, og sidste år nåede andelen af kvinder op på 37 procent af de optagne på civilingeniøruddannelserne.

På ingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de i mange år forsøgt at tiltrække flere ansøgere og flere kvinder, og sidste år nåede andelen af kvinder op på 37 procent af de optagne på civilingeniøruddannelserne.

Lars Bahl

Redaktionen
9. september 2020

Selv om unge ifølge den store SEXUS-undersøgelse forholder sig mere frit og flydende til deres køn, så vælger mænd og kvinder stadig relativt traditionelt, når det gælder uddannelse: Kvinder dominerer på humaniora, sundheds- og velfærdsuddannelserne, mens mænd er i overtal på de tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske uddannelser.

Sådan har billedet været i mange år, og selv om der er kommet flere kvinder ind på naturvidenskab og ingeniøruddannelserne, så er skævheden stadig stor. Kun knap hver tiende studerende på sygepleje- og dyrlægestudiet er en mand, mens der kun er tre procent kvinder på de maritime uddannelser og maskinmesteruddannelsen.

Selv om det langsomt går i den rigtig retning, er kønsskævheden altså stadig et problem, fordi mange af de kønsskæve fag ofte også mangler arbejdskraft. Men skævheden på uddannelserne risikerer også at gøre vores samfund mere ulige, mener Mads Eriksen, der er uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

»Når den it og de algoritmer, som styrer store dele af vores liv, kun er udviklet af mænd, så bliver det en skæv udvikling. Og når langt de fleste læger og psykologer er kvinder, så risikerer vi også at få et skævt sundhedsvæsen,« siger Mads Eriksen.

 
 

Kvinderne har indtaget mandefag

De seneste årtier har kvinderne talstærkt bevæget sig ind på historiske mandefag som medicin, jura og teologi, men mændene har ikke lavet den omvendte bevægelse ind i de mere kvindedominerede omsorgs- og humanistiske fag endnu, forklarer Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning, AAU. Det kan skyldes, at valg af uddannelse handler meget om identitet.

»Køn fungerer som retningsgivende og meningsskabende for den måde, vi forstår os selv og orienterer os på i livet. Samtidig er køn et socialt anliggende, hvor vi spejler os i hinanden og i omgivelsernes normer og forventninger. Dem, der bryder med normen og vælger kønsmæssigt utraditionelle uddannelser, kan stå over for et krævende stykke arbejde, når de er i mindretal og ofte skal legitimere sig selv i forhold til omverdenen,« siger hun.

Christian Groes, der er kønsforsker og lektor på Roskilde Universitet, mener stadig, der eksisterer nogle ret indgroede ideer om, at det ikke er feminint at arbejde med kemi eller maskiner eller maskulint nok at arbejde med omsorg og børnepasning. Når mændene ikke i samme grad har erobret kvindefagene, mener han, at det handler meget om status.

»Maskuliniteten er mere sårbar eller mere rigid i forhold til, hvad mænd kan lave, hvis de skal bevare deres status. Det kan være svært at vælge at blive sosu-assistent eller sygeplejerske. Heldigvis har vi set, at der er kommet flere mænd ind der også, men det er stadig meget rigidt, hvad man ser som maskuline fag,« siger Christian Groes.

Corona har hjulpet

Sygepleje er et af de fag, der kæmper med at få flere mænd ind. På professionshøjskolen UC SYD er det i år lykkedes at fordoble andelen af mænd fra fem til ti procent på sygeplejestudiet. Heidi Have, der er institutchef for sundhedsuddannelserne på UC SYD, mener, at coronakrisen kan have været en medvirkende årsag. Sundhedsuddannelserne på UC SYD har nemlig i flere år arbejdet på at få flere mænd ind, uden at det har hjulpet.

»Sygeplejefaget har været mere i medierne i forbindelse med corona, og der har været mere fokus på det tekniske og det hurtige. Mænd vælger ligesom kvinder uddannelsen, fordi de gerne vil gøre en forskel, men det er ofte det akutte og det, der handler om liv og død, der appellerer mere til mændene,« siger Heidi Have.

Og netop det tekniske og akutte i sygeplejefaget er også noget af det, som UC SYD har arbejdet med at formidle til potentielle ansøgere for at tiltrække flere mænd. For billedet af sygeplejefaget er ofte præget af mange forudindtagede ideer om, at det primært handler om omsorg.

»Det gør det også, men folk har ofte et lidt forældet billede af, hvad sygeplejersker laver i forhold til virkeligheden, og corona har givet et mere reelt billede,« siger Heidi Have.

 

Når så få mænd søger mod sygeplejefaget, skyldes det også, at der hersker nogle fordomme om, at mænd, der er sygeplejesker, er særligt bløde, mener institutchefen. Mændene mangler også rollemodeller, for de har sjældent mandlige familiemedlemmer eller venner, der er sygeplejersker, siger Heidi Have. Men også på studiet og ude på arbejdspladserne i sundhedsvæsenet kan det være svært at være ene mand.

»Vi skal passe på med ikke at møde mændene med fordomme i undervisningen og praktikken, for mange har ofte ubevidst nogle ret kønsstereotype billeder af, hvad mænd og kvinder kan, og at mænd for eksempel ikke kan yde omsorg eller ikke gider at snakke om tingene,« siger Heidi Have.

Hun håber, at fordoblingen af mandlige sygeplejestuderende kan give andre mænd nogle rollemodeller og lyst til at gå den vej.

»Det er da ærgerligt, hvis mænd tænker: Jeg er mand, så jeg kan ikke blive sygeplejerske, i stedet for at se på, hvad man interesserer sig for. Mænd er jo gode sygeplejersker, og professionen handler også om at kunne tage beslutninger og kunne matematik, for eksempel når man skal give medicin. Men det er, som om omsorgsdimensionen har overskygget alt andet.«

Kønsstereotyper

Især på de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics, red.) er der i årtier blevet arbejdet på at få flere kvinder ind. Henriette Holmegaard, der forsker i børns og unges interesse i og valg af STEM-fag på Københavns Universitet, forklarer, at der hersker en forestilling om, at man skal være særligt intelligent for at vælge STEM-fag.

»Der er en myte om, at naturvidenskab er for den oftest mandlige nørd, som er særligt klog og talentfuld, og at det ikke er nok at være 12-talspige. Og det er en uheldig cocktail, når vi også kan se, at pigerne tvivler mere på deres evner i de tekniske og naturvidenskabelige fag, selv om de er mindst lige så dygtige,« siger Henriette Holmegaard.

 

En del af forklaringen på, at uddannelserne stadig er præget af kønsskævhed, er, at drenge og piger stadig får anerkendt deres evner i ret kønsstereotype kasser både derhjemme, i skolen og i samfundet som helhed, mener Henriette Holmegaard:

»Hvorfor er det ingeniøragtigt at bygge lego? Det er, fordi vi har et blik, der genkender det, drenge laver, som teknisk. Det dukker ikke op på samme måde med piger, der i en periode lavede deres egen slim, som let kunne have en kemisk kobling. Vi bliver genkendt og anerkendt for forskellige evner afhængigt af køn, og det er de konkrete erfaringer, vi bærer med os, når vi vælger studier. Så vores kønsstereotyper er med til at præge de unges opfattelse af, hvad de kan.«

Henriette Holmegaard mener dog ikke, at det handler om at fikse pigerne, så de vælger STEM. Det handler også om at se på fagenes indhold og metoder.

»På universitetet er der et faghierarki, hvor det, der bliver genkendt som kernefag, primært er områder, der også tiltrækker flest mænd. Hvis vi virkelig ønsker diversitet, så handler det om at åbne fagene, så der ikke er så snæver en vej ind, og så der er plads til forskellige studerende med forskellige interesser.«

Formålet er vigtigt

På ingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de i mange år forsøgt at tiltrække flere ansøgere og flere kvinder, og sidste år nåede andelen af kvinder op på 37 procent af de optagne på civilingeniøruddannelserne. Når det er lykkedes, skyldes det især, at DTU er begyndt at fokusere mere på, hvad formålet med uddannelserne er, og hvad man kan komme til at lave, forklarer Lars D. Christoffersen, der er dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø på DTU.

»Måden vi har italesat vores uddannelser på, har afholdt nogen fra at søge. Nu lægger vi mere vægt på bæredygtighed og mindre på tekniske gadgets, og på hvad det er, man kommer til at kunne, for ingeniører har jo en væsentlig aktie i at løse vores klimaproblemer. Og sjovt nok tiltaler det ikke bare kvinderne, men også flere mænd,« forklarer Lars D. Christoffersen.

 

Når DTU har lavet aktiviteter målrettet kvinder på ungdomsuddannelserne, har erfaringen været, at der er behov for at vise kvinderne, at de også godt kan finde ud af de ting, som man skal kunne på en ingeniøruddannelse.

Selve uddannelserne er der dog ikke lavet noget om på, ud over at de ingeniørstuderende i stor stil arbejder med bæredygtighed og FN’s verdensmål. Men det er ikke af hensyn til kvinderne, men for at vise de studerende, at man kan bruge naturvidenskab til at løse verdens store problemer, forklarer Lars D. Christoffersen.

Et større problem

Over tid har det altså virket med fokus på at få flere kvinder ind i STEM-fagene på universiteterne. På de kortere tekniske og naturvidenskabelige uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler mangler der dog stadig kvinder, viser en analyse fra Ledernes Hovedorganisation. På de it-faglige uddannelser er der kun 13-procent kvinder, mens de maritime uddannelser og installatør og maskinmesteruddannelserne kun har 2-3 procent kvinder.

Ifølge uddannelsespolitisk chefkonsulent i Lederne, Christina Laugesen, skyldes den store skævhed her også, at den uddannelsespolitiske dagsorden primært handler om universitetsuddannelserne.

»Men vi snakker ikke om de praksisnære videregående uddannelser på STEM-området, selv om det jo er nogle store uddannelser, som erhvervslivet er dybt afhængige af, fordi mange af de her uddannelser er udviklet og tilpasset mere direkte til arbejdsmarkedets behov. Men på mange af de her uddannelser er det stadig rigtig svært at få kvinderne med,« siger Christina Laugesen.

Hun mener, at der skal sættes ind allerede i folkeskolen, hvis flere piger og drenge skal vælge anderledes end i dag. Eksempelvis viser den internationale ICILS-undersøgelse fra sidste år, at danske piger i folkeskolen har markant dårligere selvtillid, når det gælder it og teknik, selv om de på nogle områder er dygtigere end drengene.

»Op til mellemtrinnet i skolen (4.-6. klasse, red.) er pigerne superinteresserede i naturvidenskab og teknik, og den interesse er vigtig at holde ved lige og arbejde med,« siger Christina Laugesen, der dog også mener, at kombinationsuddannelser mellem it/teknik og design, etik og bæredygtighed kunne gøre, at flere piger blev interesserede også i de kortere STEM-uddannelser.

Kønsskævhed på uddannelserne er dog et langt større og bredere problem, end at der ikke er nok kvinder i STEM-fagene eller nok mænd på pædagoguddannelsen, mener Mads Eriksen fra Dansk Erhverv. Det største problem er, at kun godt 50 procent af mændene mod 70 procent af kvinderne forventes at tage en videregående uddannelse. Ligesom dobbelt så mange mænd som kvinder forventes ikke at få anden uddannelse end grundskolen.

»Vi er nødt til at kigge på køn og uddannelse mere bredt, ellers får vi ikke fat om problemets rod: Hvorfor har vi stadig så kønnede uddannelser? Og hvad er det i vores uddannelsessystem, der ikke evner at løfte mænd,« siger Mads Eriksen.

Dansk Erhverv har derfor tidligere på året foreslået regeringen at nedsætte en tværministeriel kønskommission, der skal finde ud, hvad årsagerne til kønsskævheden i uddannelsessystemet er, og hvad man kan gøre ved den. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Valg af uddannelse
Jeg ser det som et slemt problem, hvis man ikke må bryde kønsrollerne, for vi er ikke ens. Men jeg har et stort problem med, at vi vil rive tingene ned, fordi alle ikke passe ind i kønsrollemønster af forskellig årsager.

Er dette ikke en "undertrykkende" opfattelse af, hvad mand og kvinder er. Og at man ikke vil anerkende biologi? Det er meget tydeligt, at der bliver forsøgt på at udøve social kontrol og shame for at få en til underkaste sig, den ny ”rigtige” progressive syn på verden. Og IKKE et ”traditionelt" syn på verden

For dykker man ned i hormonforsøg og biologiske forskelle i dyrerigets Køn. Så er der en del, der påviser den biologiske indflydelse på deres adfærd. Med mindre man er af den overbevisning, at vi ikke er dyr.

Jeg er ikke ude på at sige kun det ene. men at det er et både-og spørgsmål. For ja hvor starter og slutter biologien og de sociale normer, og hvordan er deres sammenspil. Dette er et meget godt spørgsmål.

Men Ret til selvbestemmelse over vores egne social kultur og normer, ude religiøse fanatiker skal bestemmer.... TaK!!

"piger er til mennesker og drenge er til ting."
Over 100 infants were studied on the day of their birth. They were given a choice between looking at a young woman's face or a dangling mobile. The researchers were not told the sex of the babies while they recorded their eye movement. The boys were twice as likely to prefer gazing at the mobile and the girls were more likely to look at the face. (Sax, Leonard. “Why Gender Matters” 19)

– In the first few months of life, a baby girl's eye contact and mutual facial gazing will increase by over 400% while the boys will show significantly less improvement. (Brizendine. “The Female Brain” 15) https://www.math.kth.se/matstat/gru/godis/sex.pdf

Thomas Østergaard

Er det ikke snarere vores befolkning der er pilskæv når det gælder uddannelser?