Læsetid: 1 min.

Ny podcast: Langsomme samtaler om USA med Rune Lykkeberg

I en ny podcast interviewer Rune Lykkeberg internationale tænkere op til det amerikanske præsidentvalg i 2020 – og tager sig god til det. Den første gæst er stjerneforskeren Robert Reich, der var arbejdsminister under Bill Clinton
I en ny podcast interviewer Rune Lykkeberg  internationale tænkere op til det amerikanske præsidentvalg i 2020 – og tager sig god til det. Den første gæst er stjerneforskeren Robert Reich, der var arbejdsminister under Bill Clinton

Jesse Jacob

13. oktober 2020

Kære lytter

Her kommer noget, jeg har glædet mig til at dele med jer.

Det amerikanske valg den 3. november bliver måske det vigtigste i vores levetid. Og for at forstå at forstå de store linjer og landets voldsomme opbrud, har jeg i en ny podcastserie taget kontakt til nogle af de intellektuelle i USA, som jeg allerhelst har villet tale med.

Vi skal blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden, og vi tager os god tid til at gøre det.

Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller.

Den første er den amerikanske professor Robert Reich, som altid har fascineret mig. Han på den ene side skrevet nogle af de mest kapitalismekritiske bøger om, hvordan overklassen løb med pengene, og hvordan globaliseringen smadrede det hele for arbejderklassen.

Men han evner også at være en del af systemet – blandt andet som arbejdsminister under præsident Bill Clinton og som rådgiver for præsident Barack Obama.

Reich er den første af i alt fire intellektuelle, jeg taler med op til skæbnevalget 3. november. Du kan lytte med lige her eller i din foretrukne podcastafspiller. Søg blot på ’Langsomme samtaler om USA’.

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg
Chefredaktør

Langsomme samtaler om USA med Rune Lykkeberg

Chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer nogle af USA’s førende intellektuelle op til præsidentvalget i 3. november 2020 – og tager sig god tid til at gøre det. Du kan blandt andet møde aktivisten Cornel West og den tidligere arbejdsminister Robert Reich.

Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Seneste artikler

  • Taber Trump, er det kvinderne, der vælter ham

    27. oktober 2020
    Kvinder foragter Donald Trump. Selv hvide kvinder i forstadskvartererne, som traditionelt stemmer republikansk og også støttede Trump i 2016, har vendt ham ryggen. Ifølge den toneangivende amerikanske feminist Katha Pollitt er årsagen åbenlys: Han er en karikatur på alt det værste ved det mandsdominerede samfund
  • Kina spejler sin styrke i USA – og spår langvarig konfrontation uanset udfaldet af valget

    26. oktober 2020
    Beijing ser det som uundgåeligt, at USA’s globale indflydelse er på vej tilbage, og at Kinas er på vej frem. Rivaliseringen vil tage til, hvad enten præsidenten hedder Trump eller Biden, men valget bliver afgørende for, på hvilke områder kampen bliver mest intens
  • Husker du Russiagate, pornostjernen og blegemidlet i blodårerne? Vi har samlet fire års Trump-skandaler

    24. oktober 2020
    Det er svært at huske alle Trumps skandaler. Rystelserne fra den ene saftige sag om sexchikane, magtmisbrug og korruption nåede dårligt at lægge sig, før den næste var i gang. Spørgsmålet er, om den politiske sensation nogensinde bliver den samme igen. Med et fyldigt udpluk forsøger vi at give et overblik over fire års tabloid feberdrøm
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer