Læsetid: 7 min.

To partier ude af coronaforhandlinger, hvad vi (tror) vi ved om mundbind, og udsigten til det åbne kontors endeligt

Derudover går ny effektiv opsporingsstrategi gennem kloakken og folks afføring. Der er jo ingen, der har sagt at opsporingen også skulle være hygiejnisk. Det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik
Derudover går ny effektiv opsporingsstrategi gennem kloakken og folks afføring. Der er jo ingen, der har sagt at opsporingen også skulle være hygiejnisk. Det er blevet tid til dit daglige coronaoverblik

Jesse Jacob og Sara Houmann Mortensen

27. oktober 2020

Velkommen til Informations daglige coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund. Overblikket udkommer også som nyhedsbrev, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis.

Kære læser

Så er der altså kun godt et døgn, til det store maskeradespil begynder, og vi skal til at påføre os mundbind i det meste af det offentlige rum. Til sprogpedanterne vil vi lige slå fast, at vi udmærket er klar over forskellen mellem et mundbind og en maske, men for læsbarheden, skønheden og den generelle trivsels skyld ynder vi at yde lidt sproglig variation og kan derfor indimellem finde på at kalde det for en ansigtsmaske – betragt det som punk.

Til gengæld kommer vi ikke til at tage os nogen friheder i forhold til påbuddet. Punk eller ej, så er vi stadig små velopdragne børn af den danske velfærdsstat, så selvfølgelig gør vi, hvad videnskaben og politikerne befaler, men vi ville da også lyve, hvis vi ikke har været en lille smule tvivlende i forhold til dokumentationen for, om bindene for alvor virker sygdomsforebyggende.

Dels fordi Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm selv var tvivlende og skeptiske i de første lange måneder af pandemien, dels fordi lande som Italien, Frankrig og Spanien tidligt har ført en meget offensiv maskepolitik, uden det tilsyneladende har reddet dem, og dels fordi det faktisk er en lille smule ubehageligt konstant at føle sin egen ånde. Og så ser det fjollet ud.

Men til gårsdagens pressemøde, som vi belært af skade ikke ventede på, slog Søren Brostrøm fast, så autoritativt og tørt, som kun han kan gøre det, at påbuddet ikke er symbolpolitik, men et valg taget ud fra dokumentation. Han stillede endda selv spørgsmålet:

»Har vi dokumentation for vores udvidede brug af mundbind? Ja, det har vi. Det er ikke symbolpolitik. Vi har dokumentation for, at det har supplerende effekt i forhold til yderligere forebyggelse af smitte,« begyndte han og indrømmede, at dokumentationen dog ikke var »perfekt«.

»Men vi har rigeligt til at anbefale det,« sagde han uden at henvise til det store danske studie, der har være i medierne de seneste par dage, fordi det ikke er lykkedes forskningsholdet bag mundbindsundersøgelsen at få det publiceret i verdens tre mest anerkendte sundhedstidsskrifter: The Lancet, The New England Journal of Medicine samt den amerikanske lægeforenings tidsskrift med det reggaelignende navn Jama.

Det er i sig selv ikke kontroversielt, at redaktionerne på de pågældende tidsskrifter har afvist studiet. Som nævnt er tidsskrifterne det ypperste inden for sundhedsvidenskaben og et mikroskopisk nåleøje at komme igennem. Optagelsen af en tekst i The Lancet alene bygger på adskillige tykke guidelines, de har en egen ombudsmandsfunktion, og selv når et studie er antaget, er der et ti sider langt dokument om udgivelsesproceduren, så bare fordi et dansk studie ikke kommer igennem, kan man ikke slutte, at det er udueligt eller kontroversielt. Men Berlingske, som har bragt historien til torvs, antyder det blandt andet gennem et pudsigt interview med Christian Torp-Pedersen, der er professor og overlæge ved forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital og står bag studiet: I avisen svarer han lakonisk ’ja’ til, at forskningsresultatet i nogles øjne kan opfattes som kontroversielt.

Berlingske spørger så igen, om man kan »tolke et kontroversielt forskningsresultat i retning af, at der ikke påvises nogen nævneværdig effekt af maskebrug i jeres studie?«.

»Jeg synes, at det er et meget relevant spørgsmål, du stiller,« svarer Christian Torp-Pedersen pirrende.

Der er endnu ikke kommet noget ud om studiets resultater, men store amerikanske studier tyder på, at mundbindene har en effekt. I staten Kansas til eksempel udstedte den demokratiske Guvernør Laura Kelly et mundbindpåbud i det offentlige rum, men efter stor opstandelse fra adskillige distrikter måtte hun sande, at man ved lov ikke kunne gennemtvinge påbuddet, så kun 20 ud af statens 115 countys gennemførte det. Præcis de 20 countys havde kun halvt så mange coronatilfælde som de øvrige, der ikke havde påbuddet, viser studier fra University of Kansas. Yderligere studier viste desuden, at hverken demografi eller bevægelsesmønstre gjorde nogen forskel. De samme resultater har man set i andre mundbindpåbudsstater som Alabama, Oklahoma, South Carolina og Texas – færre døde, færre indlæggelser og lave positive test. En ny rapport fra den amerikanske sundhedsstyrelse Centers for Disease Control and Prevention beskriver desuden, hvordan antallet af nysmittede i Arizona faldt med 75 procent, efter man blandt andet havde indført et mundbindpåbud i staten.

Her på Overblikket har vi set de der ubehagelige animerede videoer af folk, der nyser med eller uden mundbind og den slags, og det virker overbevisende. Men man skal heller ikke undervurdere mundbindenes psykologiske effekt. Både for dem, der tager dem på og for dem, der ser andre bruge dem, er det en påmindelse om, at vi er midt i en pandemi, ligesom det helt konkret afholder folk fra at pille næse, sutte på fingrene eller spise i det offentlige rum. Igen er vi ikke sikre på, om det hele her bare drejer sig om at opføre sig ordentligt, og som din mor har lært dig. Det hemmelige supervåben, du ved – opfør dig hygiejnisk, vask dine hænder, hold tungen ude af fremmede menneskers ører og nys i   albuen. Det er i hvert fald vores læresætning. Brug den, eller lad være – her kommer dagens coronaoverblik fra Dagbladet Information, der kan fortælle at vi fortsat er i en opadgående kurve med et kontakttal på 1,2 ifølge Statens Serum Institut. Der er 745 nye coronasmittede de seneste 19 timer og 26 nye indlæggelser. Bemærk, at der på grund af tekniske problemer kun er foretaget registreringer af 19 timer.

Ifølge den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell nærmer man sig nu et »kritisk punkt« i Sverige, hvor der siden fredag er registreret 15 dødsfald med COVID-19. I alt er 5.918 svenskere døde med virussen. I hele Europa er billedet fortsat uændret, og især Belgien er hårdt ramt. Her er mere end 10.000 mennesker nu døde. Også i USA stiger smitten voldsomt, og i løbet af det seneste døgn er der registreret mere end 80.000 nye smittede. Det daglige dødstal ligger stadig lige omkring de 1.000, og 225.000 amerikanere har nu mistet livet.

Her er dit nyhedsoverblik

  • To partier er ude af coronaforhandlingerne. Det drejer sig om forhandlingerne til de hjælpepakker, der skal holde hånden under dansk erhvervsliv, hvor både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti udvandrede. Efterfølgende forhandlede regeringen videre med de øvrige partier frem til klokken 02 i nat uden at nå et resultat, skriver Ritzau.
  • Coronaimmunitet falder hastigt efter infektion. Gentagne screeninger af 365.000 briter viser, at antallet af mennesker med COVID-19-antistoffer i kroppen er faldet med 26 procent i løbet af sommeren. Det svækker håbet om at opnå flokimmunitet.
  • 200 lufthavne i Europa risikerer at gå nedenom og hjem. Det skriver ACI Europe, der repræsenterer lufthavnene. Organisationen skønner, at 193 lufthavne under coronakrisen er endt som "risikolufthavne". De lufthavne, der er i farezonen, er overvejende mindre regionale flyvepladser med hver færre end fem millioner passagerer om året
  • 19 personer er blevet smittet med COVID-19 på sygehuse i Region Syddanmark. De fleste tilfælde har fundet sted på Odense Universitets Hospital (OUH) og Sygehus Lillebælt, der har registreret ni smittede personer hver. Det sidste smittetilfælde har fundet sted på Sydvestjysk Sygehus.

Pandemiske anbefalinger

Er tvungen nedlukning bedre end folks frivillige holden afstand?

Det mangler vi svar på, skriver Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS på avisens debatsider. Står omkostningerne ved nedlukningen mål med gevinsterne? Virker nedlukning overhovedet? Det er godt debatstof. (Dagbladet Information)

Giv gratis psykologhjælp til de mange ensomme unge

Flere gode sager på debatsiderne i dag. Her er det retorikstuderende Emma Rose, der mener, at regeringen burde give de unge under 30 en hjælpepakke i form af gratis psykologhjælp i stedet for en opsang. (Dagbladet Information)

Raceulighed og COVID.

Vi har været inde på det før, men særligt i USA fordeler coronavirussen ekstremt skævt mellem sorte og hvide. Så længe man ikke taler åbent og klart om det, er det en direkte katalysator for smitten, argumenterer denne sag fra (VOX).

Gav nedlukningen nu også færre ekstremt tidlige fødsler?

»Antallet af ekstremt for tidligt fødte børn er faldet dramatisk under COVID-19-lockdown-perioden”, lød overskriften på den undersøgelse, Rigshospitalet havde lavet i foråret sammen med Statens Serum Institut. Det viste et fald i antallet af ekstremt for tidlige fødsler på 90 procent. Men nu viser det sig, at selv rapportens forskere tvivler på de opsigtsvækkende resultater og advarer imod forhastede konklusioner. (DR)

Corona kan betyde døden over det åbne kontor.

Ja, man har da lov at håbe. Som Allan Randrup Thomsen, virolog og professor ved Københavns Universitet, siger i denne artikel: »Storrumskontorer er noget, Fanden har skabt.« (TV 2)

Vis mig din afføring.

Ny effektiv opsporingsstrategi går gennem kloakken og folks afføring. Der er jo ingen, der har sagt at opsporingen også skulle være hygiejnisk. (NPR)

Græsk karantæne.

Fine illustrationer af, hvad de græske guder mon foretager sig under pandemien. Det er illustratoren Jonathan Muroya, der står bag, og her er et lille bonusinterview med ham. (JW)

Spred ordet, ikke smitten

Og sådan blev det igen sidst på dagen og tid til fyraften, selv om det kan være svært at mærke det, hvis man arbejder fra privaten. Gør du det – og er du en mand – er der en god statistisk sandsynlighed for, at du har brugt dagen i et værelse, man kunne lukke døren til. Er du en kvinde, og har du siddet hjemme sammen med din mand, er der til gengæld en overhængende risiko for, at du har placeret dig i et af boligens centrale rum, hvor der ikke er den samme ro eller en dør at. Altså, vi er ikke ude på at hænge nogen ud her – vi refererer bare hvad statistikken siger. Vi ses på kontoret igen i morgen.

/Lasse Lavrsen, hygiejnisk og velopdragen

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver uge
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

For snart nogle måneder siden læste jeg en argumentation for, at masker burde virke:

Forestil Jer 2 mænd (ikke m/k) A og B, som står nøgne overfor hinanden. Pludselig begynder A at tisse på B. B er høflig og tager et par bukser på, for da at undgå noget tis. Det hjælper ikke så godt, men da B får A til også at tage bukser på, stopper det meget mere effektivt tisstrålen.

/Thomas Tanghus, som letter masken, og går på WC.

Lasse Nielsen, Brian W. Andersen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Mundbind er irriterende at gå med, men de er trods alt et mindre onde end udgangsforbud og andre drakoniske foranstaltninger. Hvad angår effekten af dem, så har jeg ikke nogen kvalificeret mening. Jeg kan blot som Lasse Lavrsen konstatere, at anvendelse af mundbind i hvert fald ikke har kunnet forhindre nye kraftige udbrud i adskillige europæiske lande, så nogen mirakel-løsning er de ikke.

Klavs M. Christensen

Sjovt nok stiger positivtegistreringer i Frankrig også dramatisk på trods af at de har haft hårde restriktioner i ugevis????? Undrer mig bare lidt...

@Klavs M. Christensen

Der går altid mindst et par uger, før man ser den fulde effekt af restriktioner. At udvikle symptomer kan tage 5-6 dage, herefter går der måske et par dage, før folk bliver testet, og herefter går der nok nogle dage, før testresultatet foreligger og dukker op i en statistik. Frankrig startede med at indføre restriktioner nogle få steder som Paris, og de er desuden ikke så voldsomt hårde endda. Så for mig er det ikke specielt overraskende, at de franske smittetal fortsat stiger.