Læsetid: 6 min.

Nye restriktioner på vej til hovedstadskommuner, faldende smittetryk i USA og Storbritannien, og så tager du faktisk større chancer under en pandemi

Derudover vil vi ikke gå i detaljer, men der er ikke noget, der giver store børneårgangen som krige og pandemier. Babyboom is coming. Det er blevet tid til dit ugentlige coronaoverblik
Derudover vil vi ikke gå i detaljer, men der er ikke noget, der giver store børneårgangen som krige og pandemier. Babyboom is coming. Det er blevet tid til dit ugentlige coronaoverblik

Jesse Jacob og Sara Houmann Mortensen

30. november 2020

Velkommen til Informations daglige coronaoverblik. Her samler, sorterer og prioriterer vi de vigtigste historier om coronapandemien og de konsekvenser, den har for vores samfund. Overblikket udkommer også som nyhedsbrev, og du kan tilmelde dig her. Det er gratis.

Kære Læser

Det er velkendt, at de sidste kampe i en krig ofte er de mest blodige. Hærledernes forsigtighed har fortaget sig, dødstallene forrået os eller måske er det fordi både soldater og krigsherrer fornemmer, at det hele er forbi om et øjeblik.

For hvad der er mere overraskende, men også velkendt, er, at store krige også stopper pludseligt. Det mest berømte eksempel er første verdenskrig, der efter de allieredes ordre stoppede præcis klokken 11, den 11.11 og helt frem til dette sekund skød de tyske maskingeværer stadig efter fjenden. Men da klokken slog 11 og frihedens klokker ringede over Europa, var det sidste skud vekslet. Stort set. Imens strømmede beskeder om faldne soldater i 100.000-vis hjem til sønderknuste forældre.

Nu skal man passe på med sammenligninger og metaforer og der har tidligere været kritik af ledere, der har sammenlignet coronapandemien med en krig, så den fejl vil vi ikke begå fuldbyrdet. Men der er dog visse lighedstræk og i en krise som denne, hvor det vi er oppe imod, er usynligt for det blotte øje, og hvor hele kampen handler om forestillingsevne, kommunikation og troværdig, da bliver billedsproget forbandet vigtigt. Og her er krigen måske alligevel det mest effektive billede.

Krig er dramatisk, alvorligt og krig er blodigt, men krig er også en situation, hvor vi mennesker kan gøre en forskel. Husk blot på John Lennons naive, men helt igennem smukke og vidunderlig enkle julesang – »War is over, if you want it«. Coronapandemien er dramatisk og den har kostet ufatteligt mange menneskeliv og hvis vi vil have det tal nedbragt i den kommende tid, kræver det at vi tager den alvorligt. For vi kan godt selv vælge at nedbringe smitten. Det handler om, hvordan vi agerer som mennesker.

Nu skal vi ikke pege fingre ad vores naboer i Sverige, der har lidt så meget det sidste års tid, men alene de sidste 14 dage har næsten 600 svenskere mistet livet til COVID-19. I Sverige har myndighederne ikke brugt krigsmetaforikken, som Dagens Nyheters chefredaktør Peter Wolodarski anfører i hans avis i går. Her har man sammenlignet det med en naturkatastrofe, som ingen har kunnet gøre noget ved. Noget, der er kommet over os og som alle lande skulle stå igennem uanset, hvilken strategi, der blev lagt. Den eneste farbare vej ud af pandemien var flokimmunitet og Wolodarski citerer den svenske WHO-epidemiolog Johan Giesecke, der sammen med statsepidemiolog Anders Tegnell, står bag den svenske strategi for at sige til Expressen, at alle vil blive smittet, før eller siden, og at Finland og Norge, vil nå det sammen dødstal som svenskerne inden epidemien er forbi.

»Man kan sammenligne denne pandemi med et vulkanudbrud eller en Tsunami,« skrev Giesecke i begyndelsen af maj til Dagens Nyheter.

»Når den først er startet, er der ikke meget vi kan gøre, end at tage hånd om de døde og de efterladte.«

Den tankegang ved vi i dag er forkert. Dette billede og denne metafor er forkert. I løbet af de sidste 14 dage har 600 mennesker mistet livet i Sverige, hvilket bringer dem op på næsten 6.700 dødsfald. Finland har registreret 12 dødsfald i samme periode og Norge 29. I Danmark har 40 mennesker mistet livet til COVID-19 de sidste 14 dage – otte det seneste døgn – og smittetallet bliver ved med at stige. 1.129 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går – det svarer til en smitteandel på 1,9 procent, hvilket er over de seneste ugers gennemsnit.

Det samme har gjort sig gældende i det meste verden den sidste uges tid og måske hænger det sammen med, at vi fornemmer, at det hele formentlig er slut inden længe. De gode vaccinenyheder er blevet ved med at strømme ind, og så sent som i dag meddelte medicinalselskabet Moderna at deres fase tre-forsøg, nu er færdig, og de vil nu søge om betinget godkendelse af vaccinen i Europa og en nødgodkendelse i USA. Dermed håber man på, at de ligesom Pfizer og tyske Biontech, vil være klar med vaccinen allerede i år.

Men krigsmetaforikken rækker desværre ikke til, at det sidste skud vil blive løsnet med den første vaccine. Der er stadig en række ubekendte og det vil tage tid at rulle en vaccine så bredt ud, at coronavirussen ikke længere vil præge vores hverdag. Men indtil vaccinerne for alvor tager fat, er der desværre grund til at sammenligne pandemien med krigens blodige sidste fase, hvor forsigtigheden måske har fortaget sig, dødstallene forrået os eller at både soldaterne og krigsherrer håber, at det hele er forbi om et øjeblik.

Her er mandagens Coronaoverblik fra Dagbladet Information

  • USA: 10.000 mennesker er døde af COVID-19 i løbet af den seneste uge, mens det daglige antal smittede har været oppe at ramme 200.000. Men strammere restriktioner i udvalgte stater ser til gengæld ud til at have virket, for siden midten af sidste uge er tallet begyndt at falde, og det seneste døgn er der registreret 160.000 nye tilfælde.
  • Storbritannien. I lighed med USA, er de skærpede britiske restriktioner også begyndt at virke. I løbet af den seneste uge har næsten 4.000 briter mistet livet, men også her er smittekurven knækket fra 20.000 daglige tilfælde til 15.000.
  • Nye coronarestriktioner på vej til hovedstadskommuner. Det skriver flere medier i hvert fald (ikke os – eller ikke før nu). Der vil ifølge Berlingske og TV2s oplysninger blandt andet være tale om en række restriktioner, som i høj grad retter sig mod de unge. Unge på videregående uddannelser overgår helt til virtuel aktivitet, ligesom der foretages indskrænkninger i børn og unges fritidsaktiviteter, hvor blot ti personer må være samlet – som på voksenområdet. Ligeledes overvejer man at sætte den nuværende grænse på 500 personer til koncerter og Superliga-fodbold ned. Der opfordres desuden til hjemmearbejde, mens der skal foretages ensretning af gader og andre befærdede steder.
  • Nye coronavacciner åbner store muligheder for at vaccinere mod andre sygdomme. Vaccinerne fra medicinalselskaber som Pfizer, Biontech, Moderna og Curevac bruger nemlig en nyskabende metode til at sørge for, at immunforsvaret danner de antistoffer, der skal beskytte mod coronavirussen. En metode, der er baseret på RNA – et genetisk materiale i familie med DNA. Hvis den metode viser sig at virke, lover det godt for kampen mod fremtidige virusser, bakterier, mutationer og endda sygdomme som kræft.

Pandemiske anbefalinger

Danmark er klar med vaccineplan.

Men vi ved stadig ikke, hvor lang tid vaccinerne beskytter. Det er ifølge en vaccineforsker et problem for strategien, mens Sundhedsstyrelsen fastholder, at det er nødvendigt at have en udrulningsplan klar. Vi har sat vores dygtigste videnskabsjournalister på sagen. (Dagbladet Information)

Coronavaccinen er på trapperne.

Nu kommer de svære beslutninger. Vi er gået helt vaccine-gear her på avisen, og i denne vidunderlige langlæser tager Kristian Villesen fat om det vi alle sammen tænker: Hvem skal med de første redningsbåde væk herfra og kan de overhovedet holde vand? (Dagbladet Information)

Glem de gamle og svage.

Giv vaccine til supersprederne. Det argumenterer teknologimagasinet Wired kløgtigt for i denne feature om vaccinestrategierne. (Wired)

Det amerikanske mareridt.

En skræmmende databehandling af, hvilke udfordringer USA, står overfor med den seneste måneds høje smittetal og et hospitalsvæsen, der er ved at give op. Pandemien er ikke forbi. (Buzzfeed)

Efterkrigsbørn.

Vi vil ikke gå i detaljer, men der er ikke noget, der giver store børneårgangen som krige og pandemier. Her er en lødig udredning af, hvad vi har i vente. (The Atlantic)

Mundbindsstudiet revisited.

Hvad så venner, er I klar til en god omgang mundbindsdebat? TV2 starter og L.A. Times får lov at slutte diskussionen om det danske mundbindsstudie, der var så svært at få offentliggjort. (TV2 + L.A. Times)

Du tager større chancer under en pandemi.

Ja, man skulle måske tro det modsatte, men din hjerne har ofte helt andre agendaer end dig selv og dine folkevalgte. (ProPublica)

Spred ordet, ikke smitten

Det er desværre ikke så tit vi ses mere, men måske går du og savner dine daglige inputs fra det bomstærke oplysningsprojekt vi kalder Dagbladet Information, helt ned i maven. Fortvivl ej min ven – du kan får meget mere end du aner, og det skal ikke engang koste dig noget. Den første måneds sus er gratis og så har vi dig. Prøv selv. Og pas på dig selv.

/Lasse Lavrsen, The pandemic is over - if you want it

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Idiotien fortsætter - masker er helt ude i hegnet - ingen ve om de virker - kun at stofmasker gør det værre - smart! PCR-testen er tilsyneladende også håbløs https://lockdownsceptics.org/the-pcr-false-positive-pseudo-epidemic/ Hvilket flere danske forskere også har påpeget. Problemet er kort fortalt, at PCR-testen kører i DK 38 replikationer, hvor et eller andet lille bitte stykke virus bliver kopieret og udvidet før den kan sige om der er virus eller ej i din krop. Men - testen kan også vise virus efter 20 replikationer og hvis den gør det - så er virus sikkert igang i din krop - men hvis testen skal køre i 38 replikationer så kan du gå på arbejde (med en positiv test), fordi virus tilstedeværelse er så absurd lille og at du med meget stor sandsynlighed enten har fået en fejl-positiv eller, at testen har fundet en rest af virus, som du allerede har bekæmpet. Altså - vi skal kende sammenhængen mellem antal replikationer kørt i testen og virus tilstedeværelse i værten. Og lige nu er det sådan, at jo højere CT jo større risiko for fejl og større sandsynlighed for at virus allerede er bekæmpet. PCR-testen duer ikke til masse-testning og det har den aldrig gjort. Så det der foregår lige nu er helt latterligt og et enormt spild af penge. Flot gået!

Det står efterhånden ganske klart, at ingen lande har opnået noget, der ligner flokimmunitet, i forårets første bølge. Måske er den opnået i nogle få byer som Bergamo eller endda en hel stat som New York, men det er så også det.

Men når det er sagt, og når man i Danmark stadig har så travlt med Sverige, så er det måske værd at bemærke, at Sverige her i efteråret stadig er blandt de lande i Europa, som har registreret færrest nye dødsfald. Det er nogle få lande som Norge, Finland og til en vis grad Danmark, der skiller sig positivt ud snarere end Sverige, der skiller sig negativt ud. Så der er nok mere grund til at have ondt af f.eks. en række lande i Østeuropa samt landene i Sydeuropa, der både har mange døde og har smadret deres økonomi godt og grundigt med omfattende nedlukninger.

Men ja det kan lade sig gøre at tæmme coronavirussen, og midlerne hertil behøver endda ikke at være særligt indgribende. Så det bør man selvfølgelig fortsætte med at gøre, indtil vaccinerne forhåbentlig rækker os en hjælpende hånd. Om ikke andet medfører det, at vi undgår at belaste sundhedsvæsenet med et stort antal COVID-19 patienter.