Nyhed
Læsetid: 5 min.

Her er de mest læste artikler i 2020 – plus en af redaktionens favoritter

Informations abonnenter læste en del i 2020. Her er de artikler, de brugte mest tid på i året, der gik – én fra hver redaktion
Informations abonnenter læste en del i 2020. Her er de artikler, de brugte mest tid på i året, der gik – én fra hver redaktion

Mia Mottelson

Redaktionen
31. december 2020

Der er ingen vej udenom det: 2020 var ikke et opmuntrende år, det var faktisk decideret nedmuntrende, og det uomgængelige faktum afspejler sig også i årets mest læste historier på Information.dk. De handler blandt andet om et bestialsk drab, coronakrise og moderne fascisme.

Men inden du smækker computeren i og iler hen for at dulme nerverne med den flaske Grand Cru, du alligevel ikke kommer til at nyde med vennerne nytårsaften, skal det siges, at der også findes mere håbefulde takter blandt artiklerne. De leveres ikke mindst af den franske stjerneøkonom Thomas Piketty:

»Jeg tror på, at vi kan bygge videre på de store fremskridt, vi så i det tyvende århundrede, gøre uligheden mindre, give borgerne flere rettigheder og finde en bedre måde at fordele formuer på,« sagde han til Rune Lykkeberg i marts. Her beskrev han også tanken bag sit økonomisk-historiske storværk Kapital og ideologi: »Jeg prøver at sætte udviklingen i et historisk perspektiv, og mit budskab er: ’I skal ikke være bange, I skal ikke holde jer tilbage’.«

Og den melding er det jo meget godt at blive mindet om efter et år, hvor frygten har trængt fremskridtstroen noget i defensiven. Her på falderebet kan vi samtidig lune os ved, at ikke alt gik galt i 2020: Donald Trump vandt ikke præsidentvalget, og efter en flirt med afgrunden fik USA’s demokrati fire år mere at løbe på. Danmark endte ikke med italienske coronatilstande, som vi frygtede i foråret. Og trods rygter om det modsatte ramte en faretruende asteroide ikke vores klode i november: »Asteroide 2018 VP1 er meget lille« og »udgør ingen trussel mod jorden!« forsikrede NASA.

Indrømmet, det sidste er en lidt lav barre at opstille, men i denne tid må vi tage alle de opmuntringer, vi kan få. Og lad os så se på de artikler, som påkaldte sig mest interesse på Information.dk i 2020.

1. Da corona ramte Danmark

Johan Nilsson/TT
Anders Fomsgaard troede ikke, at det ville ske her. Da journalister tidligt på året spurgte virusforskeren fra Statens Serum Institut, om COVID-19 kunne komme til Danmark fra Kina, mente han ikke, at det var tilfældet.

»Men jeg tog fejl,« konstaterede han i en lang tekst i vores weekendtillæg, Moderne Tider, den 21. marts, skrevet mens hans datter lå syg med coronavirus. Det er en dramatisk genfortælling af pandemiens begyndelse fra en af nøglepersonerne blandt de hjemlige COVID-19-eksperter, og den vidner om, hvordan den nye virus overrumplede alle.

»Det må være den hurtigst spredende virus, jeg nogensinde havde hørt om.«

Læs Anders Fomsgaards essay her

2. Berygtede brødre

Martin Thaulow
Det brutale drab i sommer på en 28-årig mand med afrikanske rødder udløste en diskussion om, hvorvidt ugerningen på Bornholm kunne være racistisk motiveret. De to brødre bag drabet blev idømt 14 års fængsel den 1. december, hvor der blev lagt vægt på, at de havde udsat offeret for »særdeles kraftfuld, mangeartet og brutal vold«. Anklagemyndigheden kunne imidlertid ikke føre bevis for et racistisk motiv, som derfor ikke var del af tiltalen.

I sommer besøgte Informations Sebastian Abrahamsen øen for at finde ud af, hvad de to brødre var rundet af. Det blev til en historie om sociale problemer, psykiske diagnoser og voldelige tilbøjeligheder: »For folk med kendskab til den yngste bror har det været som at følge en tidsindstillet bombe. Før eller siden var det dømt til at gå galt.«

Den mørke historie kan du læse her

3. Den belgiske tragedie

Jean-Christophe Guillaume
Belgien er et af de lande, som har været allerhårdest ramt af coronakrisen. Her er der 162 coronadødsfald pr. 100.000 indbygger mod 17 i Danmark, viste et overblik fra Johns Hopkins University den 20. december.

Informations europakorrespondent Christian Bennike bor i Bruxelles og skrev i efteråret denne beretning fra »et vanvittigt land« fyldt med bureaukrati og uklare magtstrukturer, men blottet for nationalt bindevæv.

Den blanding har vist sig skæbnesvanger. For »fraværet af en social kontrakt – fraværet af ’et samfund’ for nu at sige det, som det er – gør også kampen mod COVID nærmest umulig,« skrev han i den fascinerende og foruroligende beretning.

Læs den her

4. Striden om Stidsen

Peter Hove Olesen, Ulrik Hasemann, Ulrik Hasemann & Stine Bidstrup
2020 har også været et turbulent år for en af de fornemste institutioner i dansk åndsliv, Det Danske Akademi, der også kan ses som »en slags avanceret bogklub«, som Informations Rasmus Elmelund lidt mere prosaisk udtrykker det.

Akademiet, der historisk har talt koryfæer som Inger Christensen og Klaus Rifbjerg, mistede tidligere på året fire medlemmer, heriblandt Suzanne Brøgger, Ida Jessen og Jens Smærup Sørensen, som højst uvant forlod foretagendet. Det hang sammen med en frustration over akademimedlem Marianne Stidsen, der blandt andet har gjort sig bemærket ved at sammenligne #MeToo med en terrorbevægelse.

Elmelunds oprulning af striden var årets mest læste kulturhistorie.

Læs den her

5. Pikettys opskrift på socialisme

Den franske økonom Thomas Piketty blev en intellektuel stjerne efter udgivelsen af Kapitalen i det 21. århundrede i 2013, som analyserede årsagerne til vor tids ulighed. Det kunne dog være svært at se, hvad man egentlig politisk skulle stille op over for ondet, for ifølge Piketty var nogle af de vigtigste fald i uligheden historisk sket på grund af kriser, krige og teknologiske ændringer.

Men i sin seneste bog, Kapital og ideologi, viser han gennem store historiske undersøgelser, at også ideer og politisk mobilisering ofte har været afgørende for at nedbringe uligheden. Ifølge Piketty er tiden i dag moden til en ny ’deltagersocialisme’.

Hvordan den bør se ud, kan du læse om i interviewet her

6. Fascisterne findes

Sille Veilmark
Berøringsangste journalister undlader at kalde tingene ved deres rette navn, når det gælder højreradikale politikere og debattører. Sådan lød det i årets mest læste debatindlæg på Information.dk, skrevet af aktivist og religionsvidenskabsstuderende Harald Toksværd. For når folk opfordrer til etnisk udrensning, er det kun på sin plads at kalde dem fascister og ikke ’islamkritikere’, anførte han:

»’Islamkritik’ er noget, der foregår på Religionsvidenskab. Racisme og fascisme er noget, der foregår i Danmark. Ja, det er pisse uhyggeligt, og jeg ved godt, at du ikke kan lide at tænke på det. Men det forsvinder ikke ved at hive Rasmus Paludan i Debatten på DR hver torsdag.«

Læs eller genlæs indlægget her

Og en af vores egne favoritter …

Jenz Koudahl
Umiddelbart er det en forbløffende udvikling: Mens coronakrisen har raset og ramt den økonomiske vækst, er boligpriserne steget kraftigt. I tredje kvartal lå priserne for ejerlejligheder for eksempel 6,6 procent over niveauet sidste år, rapporterede Nationalbanken for nylig.

Hvis man vil forstå den tendens – og blive klogere på et boligmarked, som især i storbyerne virker tiltagende vanvittigt – kan det varmt anbefales at læse denne artikel af Lærke Cramon fra september. Her fortæller hun også om sin egen hæsblæsende boligjagt, der endte med at bringe hende og familien til Rødovre.

Læs Lærkes historie her

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her