Podcast: Thomas Piketty giver sit perspektiv på præsidentvalget i USA

Goddag kære lytter
Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper.
Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden.
Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden.
Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den.
Glædelig jul.
Rune Lykkeberg

Langsomme samtaler om verdenssituationen med Rune Lykkeberg
Chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer nogle af verdens førende intellektuelle – og tager sig god tid til at gøre det. Du kan blandt andet møde aktivisten Cornel West og økonomen Thomas Piketty. Interviewene kan også ses på video.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Filosoffen Michael Sandel forklarer, hvad der er gået galt for demokraterne i USA
20. januar 2021Harvard-filosoffen Michael Sandel fortæller i denne udgave af ’Langsomme samtaler om verdenssituationen’, hvorfor demokraterne tabte arbejderklassen, og hvordan de bedste universiteter i USA fastholder den enorme ulighed i USAPodcast: Jan-Werner Müller gør status nu, hvor Trumps tid som præsident lakker mod enden
5. januar 2021Filosoffen Jan-Werner Müller fortæller i denne udgave af ’Langsomme samtaler om verdenssituationen’, hvordan han mener, at Donald Trump skal ses som en tegneserieudgave af Ronald Reagan – og måske afslutningen på en epokePodcast: Forstå det splittede USA med Sarah Churchwell og Rune Lykkeberg
24. november 2020Den amerikanske historier Sarah Churchwell forklarer i et interview med Rune Lykkeberg, hvorfor det, der sker i USA i disse dage er noget fuldstændigt nyt og aldeles skræmmende. Det er endnu et afsnit i podcastserien ’Langsomme samtaler om USA’
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Der er ingen tvivl om at Pikketys pointe omkring nødvendigheden af en langt mere åben diskussion af fordele og ulemper ved forskellige politiske og økonomiske systemer er bydende nødvendig.
Der er i den grad brug for et oprør fra de mange liberale der tror på civilsamfundets vigtige rolle i skabelsen af bærende folkelige samfundsstrukturer som modspil til statsstyring. De stemmer nu på partier der i praksis styrker en liberalistisk monopolkapitalisme totalt domineret af en skruppelløs oppustet finanssektor. Der er meget lang vej til et mere retfærdigt skattesystem, bevægelsen går stadig mod flere lettelser til toppen i samfundet uanset ændringen i den politiske retorik. Samtidig er den massive udpumpning af penge fra centralbankerne, de negative renter og stigningerne på aktie og boligmarkedet med til kraftigt at forøge uligheden. Hvis udviklingen skal vendes kræver det en voldsom regulering af finansmarkederne så det politiske system igen får kontrol med samfundsøkonomien i stedet for at være helt afhængig af hele tiden at kunne stille likvid kapital til rådighed for finanssektorens pyramidespil. På arbejdsmarkedet er det slet ikke nok med centralt fastsatte mindstelønninger, der skal sikres ubetinget ret og mulighed for at tegne kollektive overenskomster på hele arbejdsmarkedet og arbejdsgiverne skal underlægges effektivt kædeansvar. Alle ideologiske love omkring offentlig budgetkontrol og krav om privatiseringer skal fjernes da deres primære formål ikke er fornuftige besparelser men minimering af den offentlige sektors vægt i samfundsøkonomien. Spørgsmålet er om denne transformation overhovedet kan foregå fredeligt og demokratisk. Indtil nu har det kapitalistiske system kun gået i den retning i en kort historisk periode hvor systemet var voldsomt udfordret af frygten for sammenbrud og revolution. Hvis vi skal gøre os håb om en fredelig overgang kræver det at der bygges den bro mellem socialisme og liberale værdier som Pikkety taler for. Det er helt nødvendigt at fjerne illusionen om at neoliberalisme overhovedet har noget med liberale værdier at gøre.
Bare på med "vanten", Mette F & Lars Rohde, finanssektoren skal minimeres til tidligere tiders samfundsopgaver, at stille financiering til rådighed for erhverv. Ikke som idag, hvor deres indtægter kommer fra "gearing" og spekulation i valuta, aktier, obligationer og ejendomme. Realkreditten tilbage til låntagerne, således at alle i DK kan få husfinaciering, også i "udkants-danmark".