Podcast: Jan-Werner Müller gør status nu, hvor Trumps tid som præsident lakker mod enden

Kære lytter
Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog ’Hvad er populisme?’ samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig.
Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen.
Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«.
Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller.
Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til.
Rune Lykkeberg

Langsomme samtaler om verdenssituationen med Rune Lykkeberg
Chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer nogle af verdens førende intellektuelle – og tager sig god tid til at gøre det. Du kan blandt andet møde aktivisten Cornel West og økonomen Thomas Piketty. Interviewene kan også ses på video.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Filosoffen Michael Sandel forklarer, hvad der er gået galt for demokraterne i USA
20. januar 2021Harvard-filosoffen Michael Sandel fortæller i denne udgave af ’Langsomme samtaler om verdenssituationen’, hvorfor demokraterne tabte arbejderklassen, og hvordan de bedste universiteter i USA fastholder den enorme ulighed i USAPodcast: Thomas Piketty giver sit perspektiv på præsidentvalget i USA
23. december 2020Thomas Piketty fortæller i denne samtale fra Det Kongelige Bibliotek i København, hvad han mener med socialisme, hvordan han ser præsidentvalget i USA, og hvorfor han forventer mere af Danmark i EuropaPodcast: Forstå det splittede USA med Sarah Churchwell og Rune Lykkeberg
24. november 2020Den amerikanske historier Sarah Churchwell forklarer i et interview med Rune Lykkeberg, hvorfor det, der sker i USA i disse dage er noget fuldstændigt nyt og aldeles skræmmende. Det er endnu et afsnit i podcastserien ’Langsomme samtaler om USA’
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »