Interview
Læsetid: 1 min.

Video: Mikkel Vedby Rasmussen og Thomas Gammeltoft-Hansen diskuterer fremtidens globale konflikter

Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen, professor i forsvarspolitik, og Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO i flygtningeret, hvordan vi håndterer fremtidens globale konflikter
Var 2020 løsningernes eller katastrofernes år? I samtaleserien Moderne Idéer Digital Festival gør førende forskere status over tidens store udfordringer. I denne samtale diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen, professor i forsvarspolitik, og Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO i flygtningeret, hvordan vi håndterer fremtidens globale konflikter
Redaktionen
26. januar 2021

Den ottende og sidste samtale i Informations Moderne Idéer Digital Festival handler om globale konflikter. Mikkel Vedby Rasmussen, dekan og professor i forsvarspolitik, og Thomas Gammeltoft-Hansen, professor MSO i flygtningeret diskuterer globalt flygtningesystem, politik og realisme i globale konflikter.

Mikkel Vedby Rasmussen er cand.scient.pol. og ph.d. i international politik fra Københavns Universitet og dekan på det samfundsvidenskabelige fakultet. Han er tidligere leder af udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og oprettede Center for Militære Studier, som er en internationalt anerkendt tænketank på forsvarsområdet. Han er forfatter til bogen Hvad er krig og fred i dag? der er en del af vidensserien MODERNE IDEER.

Thomas Gammeltoft-Hansen har en master i flygtningestudier fra Oxford og en ph.d i jura fra Aarhus Universitet. Han er professor på det juridiske fakultet, Københavns Universitet og adj. professor, Aarhus Universitet samt fhv. forskningschef på Institut for Menneskerettigheder. Han er forfatter til bogen Hvordan løser vi flygtningekrisen? der ligeledes er en del af vidensserien MODERNE IDEER.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeg håber, de medtager Victor Orban i deres diskussioner.

Nu har den ungarske premierminister Viktor Orbán. Orban har netop hyldet ærkenazisten og kamppiloten, Andrew Frank, den nyligt døde 97 år gammel. Andrew Frank var bedre kendt som Puma-Frank. Han var det sidste overlevende medlem af den berygtede private enhed, der kæmpede side om side med ​​Nazitysklands kamppiloter.

Til ære for denne "nazistpilot" fløj tre SAAB Gripen fra det ungarske luftvåben over Budapest, og Victor Orbán kaldte ham selv for en ridder og en helt, og udtalte sloganet for denne enhed: "Vores kommandør er mod, og vores ven er held." Til sidst sagde han, at "Pumaens helte fløj nu fløj med en himmelsk maskine."

Puma-piloter, der fløj med tyske Messerschmitt Bf 109, skød 108 amerikanske bombefly og andre landes krigsfly ned over Østrig-Ungarn.

I maj 1945 blev Andrew Frank fanget af amerikanske soldater ved den østrigsk-tyske grænse. Og den ungarske historiker, Eva Balogh, finder det ualmindeligt skammeligt, at Victor Orbán hyldede Andrew Frank, idet han ikke kun så det som hans rehabilitering, men også symbolsk en revision af historien og Ungarns deltagelse i 2. verdenskrig på aksemagternes side.

For dem der ikke husker det, er Victor Orban altså præsident i EU-land.

Jacob Nielsen

I vores lille del af verden, vil det mestendels være den globale opvarmning, og dermed også klimaflygtningene der vil fylde det næste årti. Med andre ord så vil der være en migration mod Europa, og hvis det sker ukontrolleret, vil den kunne skabe ustabilitet, evt. i sidste ende borgerkrigsligninge tilstande. På det globale plan vil det være spændingerne i det sydkinesiske hav, der vil fylde meget indtil 2030, og disse vil ligeledes kunne føre til krig, afhængig af amerikanernes vilje til at forsvare det demokratiske Taiwan. Omvendt vil Kina under ingen omstændigheder gå på kompromis med at få øen under deres vinger, uanset Taiwans eget ønske om selvstændighed. En ret uløselig knude, hvis den skal løses uden tab af menneskeliv. Dè to emner og så måske et økonomisk kollaps af (petro)dollaren med hyperinflation til følge, vil mere end noget andet præge de næste 10 år.