Radio Information
Læsetid: 1 min.

Podcast: Er der liv på Mars? Er der poesi i Glostrup?

I denne udgave af Radio Information taler vi om den aktuelle litterære fejde om Glostrup med litteraturredaktør Peter Nielsen. Vi taler om Macrons sekulariseringslov med korrespondent Christian Bennike og om opturs-Mars-missionen med Rune Lykkeberg
Ritzau scanpix/ Rune Pedersen.

Ritzau scanpix/ Rune Pedersen.

Redaktionen
20. februar 2021

Har du hørt det? Der er en fejde i gang! En litterær en af slagsen. Og den handler om … Glostrup!

For nylig lagde Gyldendals litterære chef, Simon Pasternak, et digt af Henrik Nordbrandt på Facebook som en lille appetizer op til udgivelsen af digterens nye digtsamling. Heri hedder det i de indledende strofer:

»Der er ord, der er værre end ordet Glostrup.
Der er steder, der er værre end stedet Glostrup.
Der er dage, der er værre end den sidste
dag i august på et busstoppested
lidt uden for Glostrup.«

Det fik hans digterkollega Thomas Boberg til at reagere ved at skrive et moddigt om Glostrup i Information, der så igen fik hans kollega Morten Søndergaard til at svare med et digt, som så inspirerede forfatter Merete Pryds Helle til at give hendes poetiske Glostup-replik. Og denne fredag hører vi så fra en, der mener at vide, at Glostrup er et rigtigt sted, hvor folk faktisk bor.

Sikke en fest, tænkte litteraturredaktør Peter Nielsen, der kommer i studiet og fortæller om den litterære fejdes dramaturgi.

Jeg taler også med Christian Bennike i Bruxelles om Emmanuel Macrons kontroversielle lov om ’respekt for republikkens principper’, der blev vedtaget i den franske Nationalforsamling tirsdag. Loven blev udformet i efteråret og fik luft under vingerne, da historielæreren Samuel Paty i oktober blev halshugget på åben gade af en ung jihadist, fordi han havde vist tegninger af profeten Muhammed i sin undervisning. Loven er blevet kaldt racistisk af venstrefløjen og for blød af højrefløjen. Spørgsmålet er, om den overhovedet vil virke.

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg i studiet og har sig en optur over menneskets evindelig søgen efter svar på de store mysterier, og at vi vil rejse med 20.000 km i timen for at finde dem.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: Hverdagskonflikterne er tilbage på Borgen – er det ikke som det skal være?

    26. februar 2021
    I denne udgave af Radio Information analyserer Lars Trier Mogensen ugens politiske armlægninger om genåbningen. Louise Drivsholm ser på ændringerne i befolkningens coronavaner. Rune Lykkeberg anbefaler podcast. Og Jørgen Steen Nielsen ser nærmere på Klimarådets dom over regeringens klimapolitik
  • Podcast: Biomassens bagside, Trumps rigsretsag og Parterapi

    12. februar 2021
    I denne udgave af Radio Information vil klimajournalist Martin Bahn lede os ned af en af klimakampens blindgyder: afbrændingen af træ. Lone Nikolajsen vil tale om det fremragende reality-tv ’Parterapi – elsker du mig stadig?’, og Rune Lykkeberg vil tage os igennem den rigsretssag mod Donald Trump, der bliver afgjort på mandag
  • Podcast: Støjberg takker af, landbruget klarer klimafrisag og Wall Street ryster (lidt) i bukserne

    5. februar 2021
    I denne udgave af Radio Information skal vi tale om det skrottede klimaudspil for landbruget. Absurd, siger Jørgen Steen Nielsen. Om lydkunst fra 70'erne. Sprødt, mener Maria Kjær Themsen. Om Inger Støjbergs farvel til Venstre. Vi ses, siger Anton Geist. Og en ny form for finans-aktivisme. Optur, mener Rune Lykkeberg.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her