De seneste årtier har været en ferie fra historien. Sådan kan det føles, når hele verdensherredømmet igen synes bragt i spil med krigen i Ukraine. Putin, NATO, Biden, EU og Zelenskyj – det kan føles magtesløst at se til, mens krig breder sig i Europa igen, men det eneste og det bedste, vi kan gøre, er at stå sammen og blive klogere på, hvad der sker, og hvorfor det sker.
Derfor lancerer Information et dagligt nyhedsbrev, der ikke alene opdaterer dig på situationen i Ukraine, men også stiller skarpt på hele den verden, der følger efter. På Ruslands rolle i verden, på vores egen, på oprustning og nedrustning, på krigsførelse, økonomi og energipolitik. Med korte daglige analyser, døgnets vigtigste nyheder og de bedste tekster og debatter fra hele verden, trækker vi hver dag en streg i sandet og giver dig et overblik over ’Krigen og verdensorden’, som vi kalder nyhedsbrevet.
Nyhedsbrevet kommer første gang mandag den 21. marts. Du kan tilmelde dig herunder.
"De seneste årtier har været en ferie fra historien". Det er indledningen til Informations nye serie for at få et overblik over og nyt blik på verden i konstant forandring. Endnu en gang selvcentreret verdensanskuelse fra os i vesten. Hvor meget tror I folk i Afghanistan, Iraq, Yemen, Palæstina, Iran, immigranter og flygtningen m.fl. synes der har været en ferie fra historien. Og i Kina, hvor mange 100 millioner mennesker er løftet ud af fattigdom og bl.a. en utrolig teknologisk udvikling. Har de holdt ferie fra historien?
Jeg ser frem til serien, men beder til at Information kommer ud over os hvide vestliges selvforherligende fokus på verden.