Nyhedsbrev
Læsetid: 7 min.

En fejde er brudt ud i Tysklands intellektuelle elite om våbenleverancer til Ukraine

Her er dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
Jürgen Habermas er en af de intellektuelle, der har blandet sig i den politiske diskussion i Tyskland om at sende våben til Ukraine. Det gjorde han med et længere essay i Süddeutsche Zeitung sidst i april, og det kan læses på tysk her, men I kan også bare læse det på dansk – naturligvis hos os i Information.

Jürgen Habermas er en af de intellektuelle, der har blandet sig i den politiske diskussion i Tyskland om at sende våben til Ukraine. Det gjorde han med et længere essay i Süddeutsche Zeitung sidst i april, og det kan læses på tysk her, men I kan også bare læse det på dansk – naturligvis hos os i Information.

Dpa/AP/Ritzau Scanpix

Redaktionen
5. maj 2022

Tyskland befinder sig i en intens diskussion med sig selv. Diskussionen handler om, hvor langt landet skal gå med sin støtte til Ukraine. Især om hvorvidt tyskerne skal levere tunge våben til ukrainerne. Nu er landets intellektuelle og kulturelle elite for alvor begyndt at blande sig, og det skal vi se nærmere på i dette nyhedsbrev. Men vi begynder med den seneste nyhedsudvikling.

Dagens overblik

Hårde kampe på stålværket i Mariupol. Efter at russiske tropper er trængt ind på selve stålværket Azovstal i Mariupol, fortsætter kampene mellem russerne og de ukrainske soldater fra det såkaldte Azov-regiment, der har forskanset sig i de dele af stålværket, som stadig ikke er under russisk kontrol. Det oplyser kommandøren for regimentet ifølge The Guardian.

Danske diplomater bliver udvist. Rusland udviser fire diplomater og tre medarbejdere på den danske ambassade i Moskva. Det skriver Ritzau. »Det er en helt uberettiget og dybt problematisk beslutning, som sætter to streger under, at Rusland ikke længere ønsker reel dialog og diplomati,« udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.

Amerikanerne deler efterretninger med Ukraine. Når det er lykkedes Ukraine at likvidere en række russiske generaler, så skyldes det i høj grad, at det amerikanske efterretningsapparat har forsynet ukrainerne med efterretninger fra slagmarken. Det rapporterer The New York Times.

Rusland forsøger at afskære Ukraine fra omverdenen. Helt systematisk angriber russerne ifølge CNN ukrainske togstationer og anden kritisk infrastruktur, der forbinder Ukraine med omverdenen og især Vesten. En talsperson for Pentagon siger til CNN, at det dog fortsat er muligt for USA at transportere militært materiel ind i landet.

Den tyske fejde om våben til Ukraine

En intellektuel fejde er brudt ud i Tyskland. Mens én gruppe forfattere, forskere og kulturpersonligheder advarer mod at sende tunge våben til Ukraine, opfordrer en anden gruppe til at gøre netop det.

Hvorfor denne debat om våbenleverancer er særlig ophedet i Tyskland, er ikke vanskeligt at forstå. »Nie wieder« siger tyskerne om Anden Verdenskrig og nazismen, og der hersker en bred konsensus i landet om, at de har et særligt ansvar for at bidrage til at sikre fredelig sameksistens i verden.

Men hvordan? Historisk har tyskernes svar været at arbejde for nedrustning og deeskalation og at fremme samarbejdet og samhandlen mellem øst og vest.

Den strategi har imidlertid nu vist sine grimme sider. For den tyske samhandel med Rusland på især gasområdet har som bekendt bragt Tyskland og Europa ud i et afhængighedsforhold til russerne. Og samtidig appellerer ukrainerne indtrængende om hjælp til oprustning.

Som vi skrev i gårsdagens nyhedsbrev, advarede gode gamle Jürgen Habermas i et længere essay i Süddeutsche Zeitung sidst i april mod »en uhæmmet forpligtelse på oprustning af Ukraine«. Essayet kan læses på tysk her, men I kan også bare læse det på dansk – naturligvis hos os i Information.

Dagen efter offentliggjorde fremtrædende forfattere som Martin Walser og Julie Zeh sammen med en række professorer, tænkere og kunstnere et åbent brev til kansler Olaf Scholz, hvor de appellerede om ikke at sende tunge våben til Ukraine.

De skrev, at de deler overbevisningen om, at der findes en politisk-moralsk pligt til at modgå den russiske aggression og det klare brud på folkeretten. De skrev imidlertid også – uden direkte reference til Habermas, men i klar forlængelse af hans essay og med en meget habermask wording: »Alt, hvad der kan udledes af dette, har dog sine grænser inden for andre imperativer af den politiske etik.«

Deres pointe var, at leverancer af tunge våben til Ukraine er for farligt af særligt to årsager:

For det første fordi det kan gøre Tyskland til en part i krigen og forsyne Putin med et motiv til at udløse en tredje verdenskrig. For det andet fordi bidrag til at eskalere kampen mod russerne kan få direkte omkostninger for den ukrainske civilbefolkning i form af endnu mere lidelse og død.

Det åbne brev var mere entydigt end essayet af Habermas, der i højere grad havde karakter af et forsvar for Olaf Scholz’ insisteren på, at spørgsmålet om våbenleverancer langtfra er trivielt, men kræver grundige overvejelser. Og den tyske kansler gjorde også klart, at han ikke er enig med afsenderne af brevet.

På arbejdernes internationale kampdag skrev den socialdemokratiske Olaf Scholz på Twitter: »Jeg respekterer enhver pacifisme og enhver holdning. Men det må forekomme borgerne i #Ukraine kynisk at få besked på at forsvare sig mod Putins aggression uden våben. Det er ude af trit med tiden.«

Kansleren og hans regering har således også besluttet at sende tungt militært udstyr til Ukraine i form af antiluftskytskampvogne af typen Gepard. Hvilket vel at mærke sker, efter at de ved krigens begyndelse afviste at sende våben og siden nøjedes med at sende lettere våben.

Og dét er det helt rigtige at gøre, skriver en anden gruppe tyske intellektuelle nu i et nyt åbent brev til kansleren. En gruppe, der vel at mærke også tæller en lang række fremtrædende personligheder som nobelpristageren i litteratur Herta Müller og hendes forfatterkolleger Daniel Kehlmann og Wladimir Kaminer.

»Den, der angriber den europæiske sikkerhedsorden, træder folkeretten under fode og begår massive krigsforbrydelser, må ikke forlade slagmarken som sejrsherre,« skriver de.

Afsenderne understreger, at de ikke tager let på truslen om atomkrig. De mener bare ikke, den kan afværges »ved at give indrømmelser til Kreml«. Tværtimod kan det tilskynde russerne til »yderligere aggression«, hvis et land som Tyskland bøjer sig for truslerne fra Putins regime, mener de.

Hvem der har ret i denne intellektuelle fejde, vil vi overlade til jer, læserne af dette nyhedsbrev, selv at danne jeres holdning til. Herfra vil vi blot konstatere, at det da er vidunderligt, når et lands store ånder blander sig i den politiske diskussion. Det kunne vi godt bruge noget mere af herhjemme.

Det bedste vi har læst, set og hørt

Vil Putin eskalere krigen? Om få dage, den 9. maj, fejrer russernes deres vigtigste nationale helligdag. Nemlig årsdagen for sejren over Nazityskland i 1945. På forhånd er det så godt som givet, at Putin vil udnytte dagen til at kæde russernes kamp i Ukraine sammen med Den Store Fædrelandskrig. Og der bliver også spekuleret i, om han officielt vil udråbe den såkaldte militære operation til en egentlig krig og eskalere den yderligere. Det skriver Informations Mikkel Vourela alt sammen om i en, hvis vi selv skal sige det, fremragende fortælling i Moderne Tider. Som bekendt udkommer Moderne Tider først i weekenden, men vi vil så gerne have, at så mange af jer som muligt læser artiklen, og derfor er den allerede nu tilgængelig digitalt.

Putins krig kan svække Lukasjenko. Da Rusland indledte invasionen af Ukraine, tillod diktatoren i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, at det skete fra belarusisk territorium. Da russiske soldater begyndte at dø på den ukrainske slagmark, blev mange af dem behandlet på hospitaler i Belarus. Og da tropperne trak sig tilbage fra Kyiv-regionen, skete det i høj grad også via Belarus. Men størstedelen af befolkningen i det hårdt trængte diktatur er modstandere af krigen, og Lukasjenkos bistand til Putin vil komme til at revitalisere den prodemokratiske opposition, skriver Foreign Policy.

Russisk påmindelse til Danmark. Fredag fløj et russisk fly ind i dansk luftrum og fortsatte ind over Sverige, hvorfra det blev mødt af svenske kampfly og eskorteret ud igen. Begivenheden skal selvfølgelig ses i lyset af krigen i Ukraine. Russerne er ude på at minde os, svenskerne og resten af den vestlige verden om, at eskalation altid er en mulighed. Det skriver Bo Elkjær, Informations fremmeste flynørd, på lederplads i dagens avis.

Kører russerne på dæk fra sovjettiden? Vi forlænger opholdet ved nørderne og vender os mod amerikaneren Trent Telenko, der ved en helt utrolig masse om dæk. Han har tidligere skrevet en lang twittertråd om, hvordan nedslidte, billige dæk kunne være en af årsagerne til, at russernes meget lange konvoj af militærkøretøjer med kurs mod Kyiv gik i stå tilbage i marts. Nu er han tilbage med en lidt kortere, men også interessant tråd om et foto af et dæk på en af den russiske hærs lastvogne i Ukraine. Dækket er punkteret og fuld af revner og bærer inskriptionen »USSR«. Det kunne tyde på, at det er overordentlig gammelt. Der skal dog tages det forbehold, understreger Trent Telenko, at der har »været et tidsforløb mellem slutningen af ​​USSR og udskiftningen/modifikationen af ​​vulkaniserings-hærdningspressen, der fremstiller russiske lastbildæk.«

Det villige Vesten. Chefredaktør Rune Lykkeberg er jo lidt af en snakkemaskine, og i dag har han fået hele 24 minutter til at udrulle sit syn på krigen, og hvad den gør ved os i Vesten. Faktisk er det ikke helt uinteressant, og hvis man alligevel skal løbe en tur eller tage opvasken, kan man da lige så godt lytte til dagens Genstart, hvor Rune er gæst.

På gensyn

Vi åbnede med Tyskland og lukker med Tyskland. For Politico bringer en veloplagt liste med overskriften »12 Germans who got played by Putin«, og den skal I ikke snydes for.

Ikke overraskende figurerer den skandaliserede altkansler Schröder på listen og får blandt andet disse ord med på vejen: »Omtrent det eneste positive, man kan sige om Schröder, er, at han er evigt loyal. Desværre er objektet for hans loyalitet Putin«.

Det er dog en anden forhenværende kansler, nemlig Angela Merkel, der topper listen. »Ingen tysker er mere ansvarlig for krisen i Ukraine end Merkel,« skriver Politico og henviser til hendes afvisning af at lade Ukraine træde ind i NATO, hendes insisteren på at gennemføre Nord Stream 2-projektet og hendes generelle tro på, at det var muligt at tale Putin til fornuft.

Og så må det også være nok med al den snak om Tyskland for i dag. På gensyn i morgen.

Anton Geist, indlandsredaktør

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Herligt at eliten nu kommer ind i kampen. I USA er en anden elite, investorerne, på vej ind i samme kamp. Nogen mener at USA og Vesten skyder sig selv i foden, big time, både med våben leverancer og sanktioner. Alm mennesker kommer igen til at betale prisen, højest i Ukraine. Dollaren er truet på livet som international top valuta. Både pga de indenlandske problemer med bla mega inflation, men også fordi USA nu har konfiskeret værdier fra Venezuela, Afghanistan og nu Rusland. Tilliden til Dollar er kraftigt truet. DEr tales om mangel på fødevarer... Og folketinget hælder bensin på bålet. De kommer nok ikke til at mangle mad eller varme...

John Andersen, Holger Nielsen og Tina Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@John Jørgensen - 05. maj, 2022 - 16:59

"Dollaren er truet på livet som international top valuta."

Aha!

Og den afløses af.... Rubel? Renminbi? Rupies? DKR? Euro? Bitcoin?

Thomas Bindesbøll, Lasse Schmidt, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Peter Hottenroth, Jørgen Mathiasen, Jacob Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Det er et glimrende nyhedsbrev. Man kunne føje forskellige ting til, - eksempelvis at Ukraine og Tyskland har genfundet tonen, men det vigtigste er, at den tyske regering er på det rene med, at Putin i negativ forstand har definitionsmagten. Han kan altså anvende, hvilket vanvittigt kriterium han vil, - nazister i Kyiv, men det kan ikke være bestemmende for Tyskland eller Ukraines andre allierede.

Torben Siersbæk, Thomas Bindesbøll, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, René Arestrup, Alvin Jensen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Vi bør under ingen omstændigheder skaffe flere våben i vesten, men i strædet nedruste - og så bør vi få andre lande til det samme. Og for dem der gerne vil opruste, vil jeg bede om svar på dette: Hvordan kan et land med bnp som Italien true store Nato der har verdens uden sammenligning dyreste hær? Den koster mindst lige så meget som alle andre hære tilsammen og det kan ikke forklares med dyrere lønninger da meget udstyr handles internationalt.

John Jørgensen, Holger Nielsen og Tina Petersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Herta Müller m.fl. udtrykker det klarest:

'Die Ukraine kämpft auch für unsere Sicherheit und die demokratische Zukunft Europas.'

Torben Siersbæk, Thomas Bindesbøll, Jørgen Mathiasen, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Peter Hottenroth anbefalede denne kommentar
Allan Nørgaard Andersen

Jeg ved godt at det sådan set er positivt ment, men Inf. bør holde sig for gode til "gode, gamle Jürgen Habermas". Man kunne jo have skrevet: "evigt aktuelle Habermas"

Peter Hottenroth

Vi skal lige have med, at de der Geparder - 50 af slagsen - var højteknologiske engang i hvert fald. Sådan ca. for 40 år siden. Tyskerne har udfaset dem for 10 år siden, men bare ikke nænnet at skrotte dem. Deutsche Wertarbeit med to kanoner på tårnet. Man bliver helt nostalgisk. FLAK - Flug Abwehr Kanone som selvkørende panser. Problemet er så bare nu, at producenten - legendariske Kraus- Maffei - kun har ammunition til 20 minutters affyring i en af de 50 Geparder, som ellers i sin tid kunne levere 1100 skud i minuttet. Så inden vi falder i svime over tyskernes Kehrtwende i våbenleverancespørgsmålet, skulle vi måske lige gå i dybden med, hvad der er for noget regelret lort, de sender af sted til de stakkels ukrainere.

René Arestrup og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Vi har overhovedet ikke behov for intellektuelle, hverken i Tyskland, Danmark eller verden i øvrigt.
Der intellektualiserer og relativiserer debatten, om vi skal levere våben til Ukraine, eller ikke!

Der er kun behov for et eneste standpunkt i det spørgsmål!

Det er at vi leverer alle de våben vi kan til Ukraine.

Men under kyndig afvejning af risici i processen, af kompetente politikere, og militærfaglig medvirken.

Jeg er sikker på at de i forening ikke handler med hovedet under armen, men blot gør det i situationen uafvendeligt nødvendige.

Med nødvendig folkelig opbakning til at vi bærer byrden, og betaler den nødvendige pris.
Ikke i blod som Ukrainerne gør det, også på vore vegne som skjoldet mellem os og Rusland.

Det er i vores egen interesse, og det eneste moralsk set rigtige!

Så nej tak her fra til Habermas og hans ligesindede, hjemme og ude.

Det er tid til handling, ikke en snak der kun udgør et svigt af Ukraine.

Rusland må og skal lide et nederlag, som de ikke rejser sig fra militært i årtier.

Rusland er vor tids repræsentant for ideen om lebensraum, på sine nabolandes bekostning.
Kun et afvæbnet Rusland, der hverken kan afpresse os på energi, eller true os militært kan sikre fred og frihed i Europa.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Thomas Bindesbøll, Herdis Weins, Holger Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Peter Hottenroth anbefalede denne kommentar
Lasse Schmidt

Jeg tænker, at de tyske intellektuelle med fordel kan se det her korte klip og tænke over, hvor de selv havde stået dengang.

https://www.youtube.com/watch?v=KrhjmT4Zg5I

Jørgen Mathiasen

En meget oplysende artikel, om den aktuelle debat i Tyskland, som hverken bedrives alene af intellektuelle eller styres af dem, kan læses på engelsk her:
https://www.theguardian.com/world/2022/may/06/german-thinkers-war-of-wor...
Som det fremgår af dokumentadressen er der også tale om en generationskløft med en yngre generation som fortaler for en aktivistisk linje.

De åbne breve var til diskussion i torsdagens udgave af »Maybritt Illner« (ZDF.de). Man skal holde ørene stive, men tyskkyndige kan her få indsigt i den del af brevdebatten, som også omhandler politiske beslutninger i Forbundsdagen og ikke-pacifistisk fredsforskning på tysk grund.

Thomas Bindesbøll og Torben Siersbæk anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Danny Hedegaard - 06. maj, 2022 - 06:06.

"Kun et afvæbnet Rusland, der hverken kan afpresse os på energi, eller true os militært kan sikre fred og frihed i Europa." .... og måske ...

afnazificeret?

John Jørgensen

Torben Siersbæk, En række lande er på vej til at tage andre valutaer ind. Kina og Rusland, Saudi og endda Israel. Det kan koste os i Vesten levestandard og tryghed...

Torben Siersbæk

@John Jørgensen - 06. maj, 2022 - 19:28

Og det er da rigtigt at en række lande gerne vil formindske deres afhængighed af Federal Reserve i Washington og Kongressen sammested.

Meen...

Vægten af en russisk beslutning er nu ikke så tung igen i den sammenhæng.
Kina har så massive tilgodehavender i USA, at de vil få endog meget ondt bagi, hvis de får skubbet US-$ ud som reservevaluta.
Saudiarabien er storeksportør af olje - og de vil helt sikker gerne bestemme noget mere - men hvem ER det nu der er deres bedste ven?
Og Israel: Give afkald på økonomisk støtte fra USA?

Jeg tror ikke på det projekt!

John Jørgensen

Torben Siersbæk; Her en amerikansk skribent med mega erfaring i økonomisk krigsførelse; Vi taber selv big time på vores sanktioner... https://www.youtube.com/watch?v=AZwjMAs4WbQ

Torben Siersbæk

@John Jørgensen - 07. maj, 2022 - 20:24.

Der er vist ingen, der har så meget som antydet at sanktioner er omkostni gsfri for den sanktionerne side? Så har jeg da sovet!

Mht. Youtube: Det er ikke en nyhedskanal jeg fæster meget tillid til.
Jeg kan - måske - bruge den til at finde en opskrift på reparation af min stavblender. Det og andet helt konkret praktisk, det er ca. hvad jeg holder mig til.
Den der "amerikanske skribent" har han et navn og antydning af kompetencer (ud over "mega erfaring i økonomisk krigsførelse" ... hvor og hvordan får en skribent det?)?