Kære Læser
Ved indgangen til weekenden gik krigen definitivt ind i en ny fase. Efter mødet på Ramsteinbasen i Tyskland mellem landene i den nye amerikanskledet koalition ’Countries of good will’ blev det klart, at invasionen ikke længere er en regional konflikt. Det er er nu hele verdens krig. De streger tegner vi op i dag, når vi lige har været igennem døgnets vigtigste nyheder om krigen og verdensorden.
Dagens overblik
Forbud mod Ruslands olie på vej. Tyskland ønsker ikke at udløse kaos med EU-olieembargo. Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, siger mandag, at en række af EU-landene ikke er så langt fremme som Tyskland med hensyn til at gøre sig uafhængige af olie. »Vi ønsker ikke at udløse en økonomisk katastrofe,« siger han i en udtalelse mandag med henvisning til rapporter om, at Berlin ønsker en EU-embargo mod olie fra Rusland. Udtalelsen kommer, efter at det tyske nyhedsbureau dpa søndag skrev, at Tysklands regering er kommet frem til, at den vil støtte et importforbud mod russisk olie, hvilket gør en embargo i hele EU mere sandsynlig.
Danmark genåbner ambassade i Kyiv. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er mandag ankommet til Ukraine for at deltage i genåbningen af ambassaden, der har været lukket siden Ruslands invasion af Ukraine. »Kyiv er et helt andet sted nu end i begyndelsen af krigen. Det betyder også, at vi kan være en direkte støtte og have et direkte samarbejde ved at have vores ambassade og ambassadør i hjertet af den ukrainske hovedstad,« siger Kofod til Ritzau. USA meddelte tidligere i dag, at de regner med at åbne deres ambassade igen i slutningen af denne måned.
Tilmeld dig nyhedsbrevet her
Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.
100 civile er evakueret fra belejret stålværk i Mariupol. Det meddelte præsident Volodymyr Zelenskyj søndag på Twitter. Byrådet oplyser ifølge det ukrainske medie Kyiv Independent, at evakueringerne fra den ødelagte havneby fortsætter mandag. Evakueringen sker efter forhandlinger mellem FN, Røde Kors, Rusland og Ukraine.
Krigens nye fase
Der var få makropolitiske analytikere, der havde forudset Ruslands massive invasion af Ukraine den 24. februar, og der var endnu færre, der havde forventet, at det ville tage mere end et par dage at vælte styret i Kyiv. Derfor var USA og det generelle Vestens opbakning til Ukraine i begyndelsen næsten udelukkende medfølende, moralsk og med direkte økonomisk bistand til genopbygning og humanitær hjælp. Fordømmelsen var klar fra nok og de økonomiske sanktioner mod Rusland drastiske – det var jo en kort krig – men den var også bemærkelsesværdig besindig, og USA’s præsident, Joe Biden, gentog ved flere lejligheder, at en »konfrontation mellem Rusland og NATO vil betyde tredje verdenskrig, og det må vi strække os til det yderste for at undgå«.
Med denne weekend er ikke bare denne retorik væk, det er også den bløde magtanvendelse. Efter mødet mellem det, som den amerikanske forsvarsminister, Lloyd J. Austin III, kalder koalitionen af ’Countries of good will’ på Ramsteinbasen i Tyskland er opbakningen til Ukraine nu så økonomisk og militært massiv, at der reelt er tale om en proxykrig mellem USA og Vesten mod Rusland. Koalitionen tæller 40 lande i alt og arbejder ikke i NATO-regi, men rækker længere end den historiske militæralliance.
Selv om den amerikanske retorik har været hård siden midten af marts, hvor Biden kaldte Putin for en krigsforbryder, er der nu også militært isenkram og flere hundrede milliarder dollars til at bakke den op. Alene i den seneste militærpakke til Ukraine lægger Biden op til at bruge 33 milliarder dollar, hvilket er mere end halvdelen af Ruslands samlede militærbudget, og både Tyskland, Polen, Storbritannien og Frankrig har nu sendt deres mest moderne og dyreste våben afsted til ukrainerne.
Målet er klart: Efter mødet på Ramstein sagde Lloyd Austin, at de havde i sinde at slide og »svække det russiske militær i en grad, så de ikke ville kunne gentage det, de har gjort i Ukraine«.
Truslen om en verdenskrig synes nu pludselig ikke så langt væk, og analogier til Afghanistan, Irak eller Den Kolde Krig virker ikke længere dækkende. Dels fordi det er en konfrontation mellem verdens største militære (atom)magter, og dels fordi den foregår på så mange fronter. Det er ikke en enkelt missilopstilling på Cuba eller en fjendtlig fjern og svag regering, der huser terrorister. Det er en konflikt med så mange fronter, at den næsten kunne begynde at tage form som en moderne verdenskrig.
Det, der begyndte med en regulær russisk invasion af en suveræn stat, vokser med nye fronter nærmest uge for uge. Lige nu omfatter konflikten også den lille russisksindede udbryderrepublik Transnistriens og Moldova, der også frygter en russisk invasion. Der er fronten med den ulmende energikrig på gas og olie mellem Europa og Rusland. Der er de voldsomme økonomiske sanktioner, som ikke umiddelbart ser ud til, hverken at virke eller kunne standses, der er personkulten omkring Putin og hans luner, og der er spændingerne mellem NATO og Rusland, som er vokset yderligere, efter Sverige og Finland begynder at nærme sig et seriøst medlemskab af alliancen.
Hvis det var svært at se en diplomatisk løsning på konflikten for en måned siden, er den med denne nye fase blevet endnu mere fjern.
Det bedste vi er stødt på
No Fücks: De Grønnes chefideolog mener ikke, Tyskland skal lade sig styre af frygt for atomkrig. Det krigstraumatiserede Tyskland sender med overvældende flertal tunge våben til Ukraine – endda med det gamle fredsparti De Grønne i spidsen. Hverken atomtrusler eller blind pacifisme bør stå i vejen for ukrainernes kamp for hele den europæiske fredsorden, mener den grønne tænketanksleder Ralf Fücks.
Rune Lykkeberg: Vi er igen i en krig, vi er ikke forberedt på. Krigen i Ukraine har forandret sig til noget, vi hverken er forberedt på eller har en plan for en afslutning af. Det her er en kamp mod Putin, vi ikke må tabe, og vi må nu spørge os selv: Hvad er læren af de seneste 20 års militære fiaskoer? Det er chefredaktørens bagsideleder i weekenden.
Ligeglad. Den russiske elite virker underlig apatisk over krigen. Det skriver denne anonyme privatlærer i den russiske overklasse i dette stærkt underholdende essay.
I krigens grænseland. Mere end 20.000 fra mindst 50 forskellige lande er rejst mod Ukraine for at bidrage til kampen mod Rusland. Mara Malene Raun Schmidt og Louise Bisgaard Basse fra det litterære magasin ATLAS er rejst til den polsk-ukrainske grænse, og det er der kommet en herlig reportage ud af.
En ny russisk krig på vej? Vi nævnte tidligere nervøsiteten for, at det mindre land Moldova via Transnistrien skulle blive inddraget i den russisk storoffensiv. Her er en nervepirrende reportage om balancegangen i de to stater.
På vejen ud
Der blev skam også lavet udmærkede satiretegninger over Europas oliesamarbejde med Rusland i 1980’erne. Sådan en får du med i dag, og så ses vi igen i morgen.
/Lasse Lavrsen
Der var masser af proxy krige under den såkaldt "kolde krig", så helt enestående eller ny er den nuværende konfrontation bestemt ikke. F.eks. var der Vietnamkrigen, hvor amerikanske soldater forsøgte at holde den internationalt anerkendte vietnamesiske regering ved magten, hvorimod Rusland i massivt omfang støttede de kommunistiske oprørere med våben og penge. Det nye er vel mere, at vi i 30 år håbede på, at fredelig sameksistens med Rusland var muligt, og at Rusland måske endda med tiden ville udvikle sig til et demokratisk samfund efter vestlig model.
"Spillet omfatter spillet om spillets regler", derfor er krigen helt uforudsigelig.
Nato og Rusland er i krig med hinanden, og spørgsmålet er, om Rusland vil nøjes med at angribe positioner inden for Ukraines grænser.
Hvad sker der, hvis Rusland angriber Nato uden for Ukraine?
Hvad sker der, når Rusland taber den konventionelle krig i Ukraine?
Kan Putins regime leve med et konventionelt nederlag?
Det her er en rigtig krig, og kan ikke vides, hvad konsekvenserne af den bliver, for krigen er som et spil, hvor spillets regler er med i spillet.
Kravet, om at et succeskriterium skal være defineret, for at gå med i krig, vidner om manglende forståelse for krigens væsen, for hvad rigtig krig er. Nato er med i krigen. Den beslutning er taget. Resultatet af krigen kendes ikke.
I filmen "Being there" siger Mr. Gardener, med Peter Sellers i hovedrollen: "sommeren følger foråret og vinteren efteråret". Filmen slutter med en konstatering af, at "reality is a state of mind"!
Vi lever hen i sådan en tilstand, forventning. Men krigen gør alt uforudsigeligt, og atomvinteren kan følge foråret!
Det er for sent at melde sig ud af virkeligheden.
Men vi burde nok have valgt nogle andre krige. Så havde vi undgået denne.
Jeg synes, at det er en meget spændende tid, som vi lever i.
Artiklens overskrift er alene udtryk for forfatterens mening, og ikke nødvendigvis rigtig eller sand.
I stedet for våbenhjælp "ville det så være bedre alene med humanitær hjælp indtil den Ukrainske hær og borgerne var nedkæmpet og underlagt Rusland?", - jeg kan ikke forestille mig mange hellere ville se på den nedslagtning som der ville ske i det scenarie!
"Målet er klart: Efter mødet på Ramstein sagde Lloyd Austin, at de havde i sinde at slide og »svække det russiske militær i en grad, så de ikke ville kunne gentage det, de har gjort i Ukraine«."
- Det er bare ikke der kamppladsen er "kære ven", - nok lige nu, men for fremtiden gælder det; "omstyrtelsen af denne selvoprettende mekanisme der holder landet fanget i undertrykkelse og med total ligegyldighed for menneskeliv", og som kan ses så langt tilbage som til Tzar-tiden, og nok også længere.
- Ukraine får ikke fred før Rusland er smidt ud af Ukraine inkl. Krim!
Lavrovs seneste udtalelser er yderligere en nedgradering af russiske mål i forbindelse med invasionen, - det lader til man er begyndt at få et langt mere realistisk syn på krigen gang og udfald.
Nu handler det om et krav om Ukraine(Zelensky) skal give "Rusland garantier for de vil beskytte det russisktalende mindretal i det sydøstlige af Ukraine".
- Der er ikke længere tale om "landområder der skal hjem til Rusland"!?
Krigen lader altså ikke til at gå som forventet / ønsket - tværtimod, og krigen kan måske meget snart være slut efter ønske fra Rusland om fredsforhandlinger.
- Det må i så fald blive med et krav om Rusland forlader Krim og alle andre områder af Ukraine.
Så kan Zelenski overtage Putin "sommerhus" som præsidentiel sommerbolig for Ukraines præsident.
- Det er og blev ikke den "gamle krig" som Rusland indledte med invasionen i Ukraine med, for krigen havde ændret natur og blevet moderniseret og langt mere elektronisk og præcist og hjulpet taktisk og strategisk med langt bedre overblik over fronten om hvem der befinder sig hvor - især fjenden, og som giver Ukraine en væsentlig fordel.
- Den hær som Rusland ikke udviklede til at gøre en moderne krig med, er den krig som de ser ud til at skulle tabe til fordel for de teknologiske overlegne vestlige våben af forskellig art. heri indgår droner til overvågning af kampområdet, og til uventede angreb på de russiske linjer både fremme og bagved på forsyningslinjerne.
Når Ukraine beder om hjælp i forbindelse med krigen imod den russiske invasion, så er det ikke anderledes end dengang Vietnam først bad Amerikanerne om våbenhjælp til deres frihedskamp mod Fransk kolonialisme, som stødte Frankrig der krævede det holdt op, hvorefter Vietnam bad Rusland og Kina om våbenhjælp og fik det!
Det skal blive interessant på længere sigt, at iagttage hvilke konsekvenser det vil få?
Når Rusland efter et nederlag i krigen mod Ukraine, vil opleve at verden gør sig fri af energi import fra Rusland.
Ruslands bruttonationalprodukt vil blive drastisk reduceret, og landet vil ikke kunne opretholde sin kapacitet til produktion af våben, og civil atom teknologi.
Som følge heraf vil Rusland hverken kunne servicere eksisterende våben kontrakter, og kontrakter på civil atom teknologi.
Eller servicere den våben og atom teknologi, som Rusland i årtier har eksporteret i stor stil til lande som Kina, Indien og Egypten.
Spørgsmålet kan blive, om lande der er storimportører af russiske våben og civil atomteknologi.
De ender med at invitere den intellektuelle russiske kapacitet, til at arbejde for sig i egne lande.
De måske køber eksisterende forskning, produktions teknologi og viden af russiske virksomheder der ophører med at eksistere.
Kina gjorde det da Sovjetunionen kollapsede, og fik hjælp af russiske videnskabsfolk til deres rumprogram.
Forskellen på Sovjetunionens kollaps og et russisk kollaps, er at energieksporten var etableret, og kun blev udvidet under Putin.
Et slagent Rusland uden energieksport, vil være henvist til at blive råvare eksportør af værdifulde metaller, som de ikke kan udnytte hjemme.
Fordi de ikke har en højteknologisk civil sektor der kan aftage høj værdi metaller.
Og de ikke har økonomi til opretholde et militær teknologisk kompleks, der kan understøtte egne køb af egne ressourcer.
Får vi et Rusland med et konventionelt militær, som Reichswehr i Weimar republikken op til Hitlers magtovertagelse?
Og hvad med et fallereret Rusland, uden økonomi til at vedligeholde og opretholde de atomvåben, de ender med at stå tilbage med, som deres eneste trumf i nederlaget.
Kan de presse os med atomvåben, når folket sulter og armoden vokser?
Eller kan vesten presse Rusland i sådan en situation, til at opgive sin status som atommagt.
Måske med hjælp fra Kina til at presse Rusland, mod at vesten anerkender Kina som den nye arvtager fra Rusland, som verdens ligeværdige atommagt med USA.
Måske er det bedre at Kina overtager Ruslands atomvåben, i en aftale med USA om at destruere halvdelen af de atomvåben.
Mod at USA destruerer egne atomvåben til et omfang, som Kina ender med at overtage fra Rusland.
Indien vil nok have ret så meget imod det, og kan vi få dem med i en global aftale?
Men i den bedste af alle verdner opnår vi et afmilitariseret Rusland, der ikke længere udgør en trussel mod verdensfreden.
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
"I krigens nye fase er der nu reelt tale om en proxykrig mellem USA og Vesten mod Rusland"
Vel snarere en intellektualisering på det faktum, at hvis Putin trækker sig ud af Ukraine, er der ingen krig.
Den krig er noget af det mest idiotiske i dette årti, og følgevirkningerne er katastrofale.
Enhver krig er en proxykrig.
Som det ender nu bliver det vestlig anerkendt
Russisk Krim og de tidligere ukrainske donbas republikker “beskyttet” af Rusland. Tror ikke Ukraine og vesten accepterer mere. Forhandlingsmæssigt skal de selvfølgelige sige at de vil have hele det ukrainske område før 2014 tilbage men det sker ikke. Det er mere et spørgsmål om Rusland kan beholde mere.