Nyhedsbrev
Læsetid: 6 min.

Ukrainetrætheden er ved at melde sig

Her er dagens udgave af nyhedsbrevet om krigen og verdensordenen
I krigens begyndelse var interessen for og opbakningen til Ukraine enorm. Men nye tal viser nu, at nyhedens interesse forsvinder, mens krigen trækker ud. Og måske bliver vi som tilskuere ligefrem en anelse vant med at høre om kaos og krig, som vi har set det i så mange andre af verdens konflikter.

I krigens begyndelse var interessen for og opbakningen til Ukraine enorm. Men nye tal viser nu, at nyhedens interesse forsvinder, mens krigen trækker ud. Og måske bliver vi som tilskuere ligefrem en anelse vant med at høre om kaos og krig, som vi har set det i så mange andre af verdens konflikter.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Redaktionen
20. juni 2022

Denne krig slutter ikke foreløbig. Det har efterhånden stået klart længe, og skulle man være i tvivl, slog NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, i går endnu en gang fast, at det »kan komme til at tage årevis«. Derfor er det måske også naturligt nok, at den brede folkelige nyhedsinteresse er begyndt at falde lidt her efter fire måneders dækning. Naturligt, men potentielt katastrofalt. Denne »Ukraine-fatiquesom Boris Johnson kaldte det fredag, vil vi se nærmere på i dag, men først kommer der lige et rask lille overblik over krigen og verdensordenen.

Dagens overblik

Ukraine forudser forstærkede russiske angreb op til EU-møde. Når medlemslandene ved den kommende uges EU-topmøde muligvis skal tildele Ukraine kandidatstatus til unionen, forudser den ukrainske præsident en russisk optrapning af krigen. »Ikke kun mod Ukraine, men også mod andre europæiske lande. Vi forbereder os. Vi er klar,« lød det fra Volodymyr Zelenskyj i en videomeddelelse søndag aften.

EU’s udenrigschef: ’Russisk blokade af ukrainsk korn er en krigsforbrydelse’. Det er en krigsforbrydelse, at Rusland blokerer for eksporten af flere millioner ton ukrainsk korn, mener EU’s udenrigschef, Josep Borrell, og opfordrer Rusland til at stoppe blokaden af de ukrainske havne. »Det er ikke til at fatte, at flere millioner ton hvede fortsat er blokeret i Ukraine, mens der er mennesker i resten af verden, som sulter,« siger Josep Borrell til Reuters. »Det er en sand krigsforbrydelse.«

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Du læser her Informations daglige nyhedsbrev om krigen i Ukraine. Vil du have mere, kan du få opdateringer om krigen og verdensordenen på mail ved at tilmelde dig her.

Danmark smider officielt forbeholdene. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har ved en ceremoni i Luxembourg underskrevet et brev, der formelt meddeler, at Danmark nu træder ind i forsvarssamarbejdet i EU. »Jeg har nu meddelt EU, at Danmark fra den 1. juli formelt træder ind i samarbejdet på lige fod med andre lande om europæisk sikkerhed og forsvar,« siger Jeppe Kofod. Danmark skal også meddele resten af EU’s medlemslande, at man den 1. juli træder ind i forsvarssamarbejdet. Det vil ske i de kommende dage.

Ukraine forbyder russiske bøger og musik. Parlamentet i Kyiv, Ukraines hovedstad, har i weekenden vedtaget to love, der indfører restriktioner mod russiske bøger og musik. Det er love, som sigter på at bryde de kulturelle bånd til Rusland, som den 24. februar gik til angreb på Ukraine. Blandt andet må man ikke længere spille russisk musik i meider eller offentlig transport, hvis musikken er lavet af russiske statsborgere fra 1991, ligesom man har nedlagt forbud mod at trykke bøger, som er skrevet af russiske statsborgere.

Ukraine-fatigue

Det ukrainske flag blafrer ikke længere over Det Kongelige Teater eller Politikens Hus på Rådhuspladsen, og de blåmalede søjler langs Nationalmuseet og på Danske Banks filial på Kongens Nytorv er malet gule, så bygningerne nu kun fremstår som Tour de France-gule.

Det kunne ligne den Ukraine-fatigue, som den britiske premiereminister påtalte i weekenden. Og han er ikke den eneste, der fornemmer en dalende interesse for krigen i Ukraine. Det kan direkte læses på mediernes besøgstal og ses i opslagene på de sociale medier. Ifølge det amerikanske eksplainer-medie Axios er interaktionen (likes, kommentarer, delinger) med historier om krigen faldet fra omkring 110 millioner daglige interaktioner i krigens første uger til efter 100 dage at ligge på mindre en fem millioner. Billedet skulle ifølge mediet gå igen i de etablerede mediers kanaler, der er faldet fra mere end en halv million daglige selvstændige artikler i verdens største medier til under 70.000 i samme periode.

Tallene kommer for de fleste næppe som nogen overraskelse, selv om det i forhold til andre store dagsordener de senere år, som for eksempel coronapandemien, er sket bemærkelsesværdigt hurtigt. Krigen trækker ud, nyhedens interesse forsvinder, og måske bliver vi som tilskuere ligefrem en anelse vant med at høre om kaos og krig, som vi har set det i så mange andre af verdens konflikter.

Men det særlige ved denne konflikt er dog, at vi med tiden er blevet mere og mere involveret frem for blot at være tilskuere. For i samme periode, som interessen for krigen er faldet, er den også rykket tættere på os andre, der ikke bor i hverken Ukraine eller Rusland. Vi i Vesten er med større og større engagement blevet involveret i krigen både militært med tungere og mere langtrækkende artilleri, økonomisk med dybere og mere gennemgribende sanktioner over for Rusland og politisk med Ukraine som kandidatland til EU. Samtidig er krigens konsekvenser også rykket ind i privatøkonomien over hele verden med stigende brændstofpriser, inflation og en fødevarekrise, der truer med at blive en regulær katastrofe i store områder af verden.

Krigens intensitet har altså globalt set ikke været større, og lokalt i Ukraine er der heller ikke noget, der tyder på, at den er ved at stilne af. Tværtimod. Hårde kampe, både i øst og sydøst, koster hver dag hundredvis af menneskeliv og smadrede byer, og samtidig ser en fredsløsning ud til at være længere og længere væk. Som NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, nedslående slog fast i går, så »kan det komme til at tage årevis«, før der kan findes en varig løsning.

Og måske hænger de to ting sammen som en ond spiral. Som den ukrainske præsidentfrue, Olena Zelenskaja, sagde til amerikanske ABC News for et par uger siden, så bliver det sværere og sværere at lægge pres på Rusland, jo mindre interessen er: »I må ikke vænne jer til denne krig. Ellers kommer den til at vare for evigt. I må ikke vænne jer til vores smerte.« 

På samme måde kan man også nemmest forestille sig, at det vil blive sværere og sværere for Vestens ledere at overbevise sin befolkning om, at de må betale en stor daglig pris for en konflikt, de bliver mindre og mindre interesseret i. Det er Ukraine fatigue’ens store offer.

Det bedste, vi har læst, set og hørt

Mystisk netværk af firmaer kontrollerer milliardværdier koblet til Putin. Det afslører en international gruppe af journalister, som vores egen Bo Elkjær er en del af. Et skjult netværk af sammenkoblede firmaer kontrollerer værdier for næsten 32 milliarder kroner, herunder paladser, lystyachter, fly og bankkonti, der kan knyttes til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Store afsløringer i den lille avis (ja og i en masse store verden over).

 

Det finske folk rejste sig i februar og forandrede deres land for altid. Det siger den finske sikkerhedsforsker Tuomas Forsberg i samtale med Rune Lykkeberg om den rystelse, som har forandret hele Skandinaviens sikkerhedsstruktur. Her fortæller han om Finlands vilje til selvforsvar, forhold til Rusland, og hvordan Putin lærte af amerikanerne at bruge blød magt til at skabe opbakning til en krig.

 

Vi tog fejl. The Guardian har lavet en virkelig medrivende podcast om den tyske afhængighed af russisk olie og gas. Der er blevet spurgt et par gange i denne konflikt, men hvordan kunne det dog gå så galt? Denne lille 30 minutters perle kommer med gode svar.

 

Verdens farligste sted. En analyse og reportage fra det sted, hvor en tredje verdenskrig mest sandsynligt ville bryde ud. Den russiske såkaldte Suwałki-passage, der løber mellem den litauiske og polske grænse og Kaliningrad til hovedlandet.

 

Er der et ulmende oprør på vej i Belarus? Nobelprisvinderen Svetlana Aleksijevitsj kommer med en analyse af de omfattende protester, der er brudt ud i landet.

Og på vejen ud

Får du lige et ordentligt skud kultur fra »Sortehavets Perle« Odessa i det højspændte sydlige Ukraine. Her overgiver musikken sig ikke. I weekenden genåbnede byens smukke opera, og The New York Times har en virkelig smuk billedbåret artikel fra premieren. Selv på afstand kalder det på stående applauser. Bravo, og vi ses igen i morgen.

/Lasse Lavrsen

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er ikke interessen, der er faldet, det er mediernes interesse for at følge op på historierne og holde os alle ajour med udviklingen.
Når der ikke længere er indlæg at kommentere, er det klart, at mængden falder.

Peter Beck-Lauritzen, Christa Una Ryholt, Ole Olesen, Holger Nielsen, Jørgen Mathiasen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Kjeldsen

Gad vide, hvilken stor katastrofe der fodrer adrenalinet næste gang.
Mette Frederiksen fik sit facebookfix da hun fik EU fællesmilitæret i mål da "alle" var enige.
Vold avler vold, krig avler krig.
Fordi det hele runger hul og fælt af :"Alle står sammen skulder ved skulder", det samme som dengang det gjaldede: "De, der ikke er med os er imod os",

Den næste store katastrofe melder sig, højst sandsynligt som den galoperende hest ved navn Hungersnøden.
Pest, Krig, Hungersnød, Død.

Det bliver særligt interessant at følge den sidste.

For hestene er sluppet fri og alle fodres de af menneskets stupiditet, for at vende velnærede tilbage til gentagelsen.

Ifølge Kirkegaard er gentagelsen dæmonisk. Manden havde ret.

erik jensen, Tina Petersen, Ninna Maria Slott Andersen, Holger Nielsen, Lilli Thorndal Rasmussen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

The Guardian har krigen i Ukraine øverst på sin forside, og der er andre eksempler på sværvægtere i de europæiske medier, som fortsætter med at behandle konflikten. "Anne Will" havde et interview med den ukrainske udenrigsminister og en diskussion af krigens strategiske aspekter.

Såkaldt "almindelige " mennesker kommer til at beskæftige sig med krigen igen, eksempelvis fordi man nu kan forudse en komplet lukning af russisk gasleverancer til Europa. Den sabelraslen Rusland nu udøver over for Litauen er nok til at illustrere, hvad man kan forvente af et russisk herredømme over Ukraine; den fremtidige europæiske sikkerhedsstruktur afgøres der.

Peter Beck-Lauritzen, Christa Una Ryholt, Ole Olesen, Michael Hullevad, Holger Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Det er underligt at høre Van der Leyen beskrive det ukrainske styre som et robust demokrati - det lover ikke godt for EU.

erik jensen, Tina Petersen, Peter Beck-Lauritzen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Annette Chronstedt

Interviewet i Vagant er 2 år gammelt. . . !
Som vides, er der effektivt lagt låg på ethvert oprør siden da.

Peter Beck-Lauritzen

Stoltenberg er krigsindustriens lakaj. Flere års krig er derfor godt. Han skulle skamme sig. Scholz sidder i samme situation. Macron har tabt flertallet. Boris sparer sammen til bøder. Biden, stor og mægtig, sender for lidt af det gode isenkram. Lausige ledere, vi har.
Vi glemmer ikke krigen. Den manglende information er vel forståelig, for russerne kan også læse aviser. Men, få nu sendt det kraftige isenkram til ukrainerne og få sendt Putin helt hjem.
Jeg undrer mig over de restriktive sanktioner: korn og gødning ikke er omfattet. Ligeså energi. Samt visse banker! Brug dog hele paletten, 100%!