Læsetid: 2 min.

Etisk Råd: Det skal være muligt at sige nej til genoplivning

Etisk Råd anbefaler nu at en samtale mellem sundhedspersonale og en uafvendelig død person skal fastslå om den døende ønsker genoplivning i tilfælde af hjertestop. Ældresagen støtter anbefalingen
Etisk Råd anbefaler nu at en samtale mellem sundhedspersonale og en uafvendelig død person skal fastslå om den døende ønsker genoplivning i tilfælde af hjertestop. Ældresagen støtter anbefalingen

Sille Veilmark

10. december 2016

Det skal sikres, at ingen bliver genoplivet ved hjertestop imod deres vilje. Folk skal med andre ord have lov at dø en naturlig død, hvis de ønsker det. Det anbefaler Etisk Råd nu i en ny udtalelse. Men som rådet også skriver i udtalelsen:

»Det er sin sag at undlade forsøg på genoplivning, hvis man ikke er helt sikker på, at den bevidstløse person foran én gerne vil have lov til at dø i fred. Derfor skal det aftales på forhånd.«

Etisk Råd pointerer samtidig, at mange er glade for at blive genoplivet. Derfor siger rådets formand Gorm Greisen til DR, at »det eneste, forslaget går ud på, er, at man på forhånd skal kunne sige, at man ikke ønsker genoplivning.«

Personalet på plejehjem er med de nuværende regler tvunget til at forsøge at genoplive ældre, der har fået hjertestop, selvom de med stor sikkerhed ved, at vedkommende ikke ønsker det.

Det dilemma har Information tidligere beskrevet, ligesom Information har spurgt en række ældre på plejehjemmet Akaciegården på Frederiksberg, om de ønsker at blive genoplivet. Det ønsker de ikke, og den tendens kan Ældresagen genkende. Foreningen tager derfor godt imod forslaget fra Etisk Råd.

»Man risikerer at vågne op og være hjerneskadet, lammet eller noget andet forfærdeligt. Hvis en af de gamle er så 'heldige' at få et hjertestop, så skal de have lov til at dø i fred, fordi det er en hurtig og nådig død at få et hjertestop,« siger chefkonsulent i Ældresagen Magrethe Kähler til Information. 

Hun er enig med Etisk Råd om, at men ved samtaler bør høre de ældre, om de ønsker at blive genoplivet. Ældresagen ønsker sig desuden, at ældre eller andre, der står foran en uafvendelig død, skal bære et statsautoriseret kort på sig, der oplyser, om de vil genoplives.

Og det er netop også en af de tvister, som Etisk Råd har haft internt. Rådet er nemlig splittet i forhold til, hvor vidtgående ønsket om ikke at blive genoplivet skal være. Skal det kun gælde i lukkede miljøer med pårørende og sundhedspersonale på et eventuelt plejehjem, eller skal ønsket om at dø i tilfælde af hjertestop også gælde i det offentlige rum, hvor borgere som den pågældende ikke kender i forvejen, kan risikere at påbegynde hjertemassage?

Serie

Genoplivning på plejehjem

Ældre borgere risikerer at få en mere uværdig og smertefuld død end nødvendigt. Reglerne for genoplivning uden for sygehusene fungerer nemlig ikke i praksis og konsekvensen er, at man udsætter ældre borgere for genoplivning mod deres vilje.

Information sætter i denne serie fokus på reglerne for genoplivning.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vildt nok, at noget som dette overhovedet er et emne det er nødvendigt at have oppe og vende i etisk råd. Retten til at bestemme over ens egen død burde være mere selvfølgelig end alle de andre menneskerettigheder tilsammen. Selv hvis man blander gud og alle hans regler ind i billedet, burde det stadig være lysende klart at valget er personligt, og at den eneste som kan stilles til regnskab er en selv.

Døden er og bliver tabu, primært fordi den er så skræmmende, hvis man ikke tænker lidt dybere over den. F.eks. er der ikke rigtigt nogen tvivl om at de troende står i en win-win situation når de dør. Selv hvis det viser sig at alt det med himlen bare var en skrøne, vil de aldrig opdage hvis de var blev snydt. For os ikke troende er konsekvenserne lidt værre, hvis vi havnede ved porten, og skulle til at undskylde vores manglende tro.

Har vi derimod ret, er der stadig intet at frygte andet end selve processen omkring døden. Når først den er overstået er det bare evig bevidstløs hvile, og hvem sætter ikke pris på en god lang lur? Det er stadig synd for de efterladte, men selv det er vi dybest set ikke i stand til at registrere når vi først er døde.

Søren Kristensen

Jeg troede allerede det var sådan. Jeg har i hvert fald en seddel liggende i min tegnebog om at hvis de kan se deres snit til at slukke for et eller andet, så skal de bare gøre det. Det håber og forventer jeg da der bliver fulgt op på, hvis det kommer dertil?

Grethe Preisler

Desværre nej, Søren Kristensen,
Vil du være på den sikre side, skal du rekvirere og udfylde en blanket til et såkaldt livstestamente, som foruden din egen underskrift skal underskrives af to vitterlighedsvidner på at du er ved din forstands og dine sansers fulde brug. Disse vidner skal være personer uden privat interesse i din snarlige død.

Desuden skal du deponere en bekræftet en kopi af dokumentet på et sikkert sted udenfor dine eventuelt utålmodige arvingers rækkevidde. Tag en snak med 'Ældresagen' i det område, hvor du boer. De ved hvad der skal til og, hvordan du bærer dig ad med at få opfyldt dit ønske om ikke at blive genoplivet, hvis du bliver ramt af et slagtilfælde.

Jeg synes ikke det er så enkelt i praksis. Mennesker kan bestemme hvad de vil over eget liv/død, men ingen genoplivning betyder at de også vil bestemme over andres handlinger, på et helt tilfældigt tidspunkt, hvor ikke alle tilstedeværende kan sikre sig, at der ikke skal gives livreddende behandling. Dem der undlader livreddende behandling, skal leve med muligheden af at "svigte" et menneske.
Er diagnosen hjertestop rigtig I situationen, skal vi lede efter små sedler I tegnebøger/håndtasker, får "vi" går igang med livreddende behandling. Gælder det andet end hjertestop?
Det er hjertestop! STOP STOP med hjertemassage, han/hun vil hellere dø ! Imens tager vi lige en kop kaffe og ser på, eller skal vi vende ryggen til!

@Henning

Der har du en god pointe, men det må der være en løsning på i disse dage, hvor man kan betale i supermarkedet, bare ved at holde ens kort hen mod automaten.

Hvis man ser en 35-årig mor med to børn, som får pludseligt hjertestop midt på Købmagergade, er der vel ikke så meget at være i tvivl om, men hvis det er en 90-årig på et plejehjem, som er mæt af livet og træt af skavankerne, er der vel lige så lidt at være i tvivl om? Nu ved jeg godt det er yderlighederne, og at du vil pege på noget midt imellem, men jeg synes problemet er størst for dem som vitterligt bare ønsker at komme herfra, og hvor omverdenen ikke er i tvivl.

Henriette Bøhne

Det passer jo ikke, Grethe Preisler.

Livstestamente oprettes enten ved brug af dit Nem-id eller ved indsendelse af en blanket. Det koster 50 kr at få registreret det.
Når du så indlægges på hospital eller flytter ind på plejehjem oplyser du til personalet eller din læge, at du har oprettet livstestamente, det skrives i din journal og så må vi ikke påbegynde genoplivning ved hjertestop.

Problemet opstår hvis du falder om på gaden og modtager hjælp af fremmede, som selv sagt ikke har mulighed for at checke registeret, før de påbegynder hjertestopbehandling.

Grethe Preisler

@Henriette Bøhne,
Da det lader til, at du er bedre opdateret vedr. proceduren for oprettelse af et retsgyldigt livstestamente, takker jeg herved for korrektionen.

m.v.h.

Henriette Bøhne

Grethe Preisler,

Det skulle jeg gerne være, eftersom jeg til januar har arbejdet i mange forskellige områder af den danske sundhedssektor i 25 år... :-)

Jeg kan ikke understrege vigtigheden af at tage stilling - sammen med dine pårørende! - FØR du kommer i en situation, hvor du er ude af stand til at tage stilling selv.
Få nu oprettet de livstestamenter, tal med dine pårørende og fortæl din læge om beslutningen og registreringen i registeret!