|
Grønt foregangsland. Danmark har fået en historisk ambitiøs klimaaftale. Men det er op til os alle sammen at føre den ud i virkeligheden. Journalist Jørgen Steen Nielsen skriver om den grønne omstilling som nationalt samlingsprojekt.
Invitér den vilde natur indenfor. Selvom der også skal strukturelle ændringer til, så kan en helt almindelig haveejer være med til at forbedre biodiversiteten. Det er ikke engang særlig svært.
Men først: Grøn energi vinder frem globalt! Vi begynder vores ugentlige klimaoverblik med nyheden om, at en tredjedel af den globale el-kapacitet nu er grøn. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene.
Lad os komme i gang!
|
|
En tredjedel af verdens el-kapacitet er grøn
|
|
|
Udbygningen af vedvarende energi steg med 7,9 procent i 2018, hvilket betyder, at grønne energikilder som sol, vind og vand nu udgør en tredjedel af den samlede globale kapacitet til at lave strøm. Danmark er med 61 procent et af de lande med den højeste kapacitet til at producere grøn energi.
Det skriver det Internationale Agentur for Vedvarende Energi, IRENA, i deres seneste statusrapport for 2018, hvori de dog også sender en lille advarsel til klodens politiske beslutningstagere. For selv om udbygningen af vedvarende energi fortsat stiger, er investeringsniveauet for første gang stagneret.
»Grøn energi er blevet det foretrukne valg ved opsætning af ny energiproduktion, men udbygningen skal foregå endnu hurtigere, hvis vi skal sikre os at leve op til vores klimamål og FN’s bæredygtighedsmål,« siger Adnan Z. Amin, generalsekretær for IRENA.
|
|
RUC skal forske i fremtidens fødevarer
|
|
|
Hvordan ser fremtidens landbrug ud – når fødevarerne skal være bæredygtigt og hele verden skal leve op til Parisaftalen?
Det skal et nyt europæisk forskningsprojekt med mere end 50 mio. kroner i EU-støtte forsøge at finde ud af. Forskningsprojektet hedder NEXTFOOD, finder sted i 13 forskellige lande og har i Danmark hjemme på Roskilde Universitet.
»Den kommende generation af fagfolk får brug for en konkret viden om, hvordan vi bedre og hurtigere får omstillet vores landbrugs- og fødevareproduktion til at blive mere bæredygtig og klimavenlig,« siger professor Niels Heine Kristensen, der leder den danske del af forskningen.
»Vi ved fra eksempelvis vindmøllesektoren, at en sådan målrettet viden om både de tekniske og organisatoriske forhold kan være med til at skabe ny dynamik i en hel sektor og skubbe på en grøn omstilling.«
|
|
Trump sikrer kulkraft mange år frem
|
|
|
Samtidig med at staten New York er i gang med at udarbejde den mest ambitiøse klimaplan for en amerikansk delstat – blandt andet med mål om 100 procent grøn strøm i 2040 og 100 procent CO2-neutralitet i 2050 – gør USA’s præsident Donald Trump alt, hvad der står i hans magt for at hjælpe kulindustrien i USA.
Det sker blandt andet ved, at den amerikanske miljøstyrelse, EPA, fjerner den eneste lov, der sikrer, at USA’s kulkraftværker tvinges til at nedbringe udslippet af CO2. Det skriver blandt andet The Guardian.
Konkret drejer det sig om en lov implementeret under Obama, som kræver, at kraftværkerne omstiller til naturgas og biomasse. Den lov ændres nu, så USA’s gamle kraftværker kan fortsætte mange år endnu, hvis de bliver mere effektive.
|
|
Amazonas ryddes med større hast
|
|
|
Ifølge satellitbilleder fra det brasilianske rumforskningsinstitut, INPE, ryddes der i dag mere regnskov end for bare et år siden. Således blev der i maj måned i år ryddet 739 kvadratkilometer regnskov i Amazonas, mens tallet for et år siden var 550 kvadratkilometer.
Det er samtidig en fordobling af skovrydningen i forhold til for to år siden, og derfor frygtes det, at tendensen fortsætter. Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Reuters.
Klimaorganisationer mener, at den accelererende skovrydning skyldes, at præsident Jair Bolsonaro har skåret markant i støtten til Brasiliens offentlige programmer for beskyttelse af Amazonas, og at Bolsonaros regering har lagt skovmyndighederne ind under landbrugsministeriet, der domineres af de store landejeres interesser.
|
|
De vigtigste klimahistorier fra Information
|
|
Det grønne flertal vil gøre Danmark til klimaforegangsland. Nu må vi alle hjælpe til
|
|
|
Aftalen mellem Socialdemokratiet og dets tre grønne støttepartier er historisk, når det gælder forpligtelsen til at gennemføre en radikal grøn omstilling. Klimatruslen gør det til en bunden opgave – den kan kun lykkes, hvis erhvervsliv, forskning og borgere i fællesskab gør det til et nationalt samlingsprojekt, skriver journalist Jørgen Steen Nielsen. Læs artiklen her
|
|
Vindbranchen: Jagerfly, fiskeri og olie blokerer for, at Nordsøen kan blive Europas grønne kraftværk
|
|
|
Der er et enormt potentiale for vindenergi i Nordsøen, men fiskeri, forsvars- og olieinteresser står i vejen for, at de bliver opfyldt, lyder det fra den danske energi- og vindmøllebranche. Problemet er, at mange af de attraktive områder for vindenergi er reserveret til andre brancher, hvilket gør et massivt sats på dansk vindenergi dyrere og mere besværligt. Læs artiklen her
|
|
Teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen – der er to fortællinger om GMO. Ingen af dem er forkerte
|
|
|
GMO-afgrøder bliver på en gang fremstillet som et teknologisk mirakel og et overgreb mod naturen. Ifølge FN’s klimapanel er de genmodificerede planter en del af løsningen på klimakrisen. Spørger man Greenpeace, er de en miljømæssig katastrofe. I disse år nærmer de to positioner sig hinanden. Læs artiklen her
|
|
Derfor bliver der skrevet så lidt god litteratur om klimakrisen
|
|
|
Rune Lykkeberg har genlæst den indiske forfatter Amitav Ghosh formidable essay ’The Great Derangement’, som afdækker, hvorfor klimakrisen også er en krise for vores forestillingsevne og fælles fantasi. Læs artiklen her
|
|
Mennesker i klimaforandringerne: For mange er klimaforandringer allerede folks virkelighed, kamp og hverdag. Deres levevilkår, kultur, hjem, fremtid og ret til selv at vælge, hvordan de vil leve, er under pres. Kom og hør blandt andre den grønlandske poet og aktivist Aka Niviâna, Frida Simon Jahn fra Den Grønne Studenterbevægelser og Florian Carl fra Protect the Planet, der alle vil tale om emnet ’mennesker i klimaforandringerne’.
Arrangementet er på Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København fra kl. 16.30-18.00. Det er gratis, men tilmelding er nødvendig.
|
|
|
Debat med Extinction Rebellion: Planeten er i økologisk krise, og vi står midt i den sjette masseudrydelse jorden har oplevet. Dette er en nødsituation. Arrangementet foregår kl. 18:30 – 20:30 på Kapelvej 44, 2200 København
|
|
|
Har vi overset en vigtig historie, eller kender du til et arrangement, som nyhedsbrevets læsere skal vide besked om? Skriv til os på klima@information.dk
|
|
|
PS: Har du en have? Så kan du være med til at forbedre Danmarks biodiversitet
|
|
Intet land i verden er så intensivt opdyrket som Danmark, hvor det gælder mere end 60 procent af vores areal. Kan en parcelhushaveejer virkelig gøre den store forskel?
Selv om der (naturligvis) skal strukturelle forandringer til for at afbøde biodiversitetstabet, så er svaret faktisk ja, viser et nyt studie. Vi skal bare invitere den vilde natur ind bag ligusterhækken. Omstillingsskribent Signe Frese guider dig til hvordan.
|
|
|
Det var, hvad vi havde på programmet i dag. Tak for, at du læste med, vi ses i næste uge.
|
|
|
|
