Grådighed er ikke længere godt. Den bliver nu betragtet som rigtig skidt. Sådan var det ikke for få år siden. Storbritanniens historie går i pendul mellem puritanisme og overflod
De vestlige diplomater opførte sig uværdigt ved at udvandre, da Irans præsident begyndte at tale om Israel, og hvad værre er: De opnåede intet andet end at smigre hans forfængelighed og styrke antivestlige fordomme i den muslimske verden
Det er nødvendigt at skære gennem parternes gensidige mistillid - det er nødvendigt at genfremsætte Den Arabiske Ligas tilbud om anerkendelse af Israel til gengæld for israelsk tilbagetrækning bag grænserne fra før 1967
Retssagen mod Karadzic kan ikke tilbyde nogen endelig tilfredsstillelse til de bosniske muslimer og serbere uden Mladic, fordi det er Mlacid, som ansvaret for massakrerne så direkte kan hæftes op på
Nyhedsmagasinet Time kårede Putin til årets personlighed, og det var ikke nogen hædersbevisning - Tysklands kanslerinde kunne derimod have fortjent at hædres
Der er valg i Iran i dag, og selv de konservative kræfter i landet er klar over, at der må gøres noget for at dæmme op for den voksende utilfredshed i befolkningen
De britiske ledere gentager i det uendelige, at terroren er ideologisk betinget, men det viser bare, at de slet ikke har forstået, at uretfærdighed ikke behøver religionen for at udvikle sig til dødelig vrede
