Bogen om en ny dansk arkitekturbølge er skabt til at lade ligge og flyde i både hjemlige og oversøiske loungesofaer. Eller er den snarere et humpende politisk statement?
(2. sektion)
Store fisk spiser de små, men de små kan også bruges som menneskeføde
Som fødekilde
Der er konsumfisk, og så er der industrifisk. De første er lige til at spise torsk, kuller, sej og sild...
Slotsfløjen skråt ud mod Havnen og Operaen har i fem år stået bag plankeværk og stilladser. Men nu er istandsættelsen overstået, og vi andre må gerne kikke med, inden kronprinsparrets flyttebiler ankommer fra Fredensborg. Uden skilderier - for de er nymalede og vægfaste på Amalienborg
En tyk bog om arkitekten, forfatteren og byplanlæggeren Steen Eiler Rasmussen tager godt fat om den alsidige og modsætningsfyldte person, som trods sin beskedne størrelse fyldte en del i offentligheden. Men hvad var hans oplysende mission, og var den så uantastelig som sit ry?
Er satire bare smags- og konjunkturbestemt? Eller er den underlagt normative begrebs-dannelser? Hvordan forvaltes dét i givet fald af DR som public service? Fokuseres der tilstrækkeligt på at producere kritisk masse-satire og vedkommende samfundsdrama i et selvfortærende spektakulærsamfunds officielle tv-kanal?
Der er tryk på, når Carsten Thau starter tidsmaskinen og speeder op i en idéhistorisk arkitek-tour de force, hvor han gennemgår arkitekturen som tidsmaskine
