Anders Haahr Rasmussens blog

Hævnen er ikke sød, den er fuldstændig ude af proportioner

Jeg har lige læst artiklen på bagsiden af dagens Information. Den blev jeg stødt af.

Min dygtige kollega Annegrethe Rasmussen har skrevet om en sag fra USA, hvor fire kvinder står anklaget for blandt andet at have limet en mands penis fast til hans mave med såkaldt superglue.

Når jeg bliver stødt af at læse artiklen, er det ikke så meget på grund af selve forbrydelsen, som det er på grund af mediernes, og i dette tilfælde Informations, behandling af sagen.

Ifølge artiklen har en gift mand haft fortløbende affærer med to forskellige kvinder. De tre kvinder, altså konen og de to elskerinder, fandt så sammen og lokkede manden i en fælde på et motelværelse, hvor han i troen om en forestående omgang sex med den ene af sine elskerinder lod sig binde til sengen og få bind for øjnene. Herefter hidkaldte hun de to andre samt sin søster. De fire kvinder begyndte så at råbe ukvemsord af manden, hvorefter de slog ham for til sidst at lime hans penis fast til maven med superglue.

Superglue er efter sigende så kraftigt, at man ikke kan få fingrene fra hinanden, skulle man være så uheldig at lime dem sammen. Huden rives af, hvis man forsøger.

"Hævnen er sød" lyder den kække rubrik, som er efterfulgt af en underrubrik, der formidler historiens morale om, at utro ægtemænd skal passe godt på i lyset af den populære lims nye anvendelsesmuligheder.

Sagen sammenlignes med den berømte Bobbit-sag fra 1993, da Lorena Bobbit skar sin voldelige ægtemands penis af. Den aktuelle sag handler om en mand, der har "bedraget sin ægteviv". Formålet for disse fire kvinder har været at give manden "en lærestreg", som det hedder. Aktionen kaldes en "(u)dåd", så vi forstår, at det afhænger af øjnene, der ser, hvorvidt "hævnen" udført af disse "militante feminister" bør bifaldes eller ej.

Historien er fortalt som en sjov lille bagsideartikel, men jeg kan ærlig talt ikke se, hvad der er sjovt ved den. En person bliver bundet til en seng, hvorefter fire personer går i gang med at overfalde ham verbalt og fysisk, slå ham i hovedet og mishandle hans kønsdele. Er det sjovt?

Ville det være lige så sjovt, hvis historien handlede om fire mænd, der var gået sammen om at binde og banke en kvinde, fordi hun ikke levede op til deres forventninger om monogam adfærd?

Ville vi skrive artikler om, hvor sød hævnen var, når de fire mænd afsluttede deres overfald med at fylde kvindens skede med superglue? Ville vi skrive artikler om, hvordan firmaet bag denne superglue havde kronede dage på grund af den megen medieomtale? Eller ville vi skrive artikler om vold i hjemmet, kvindeundertrykkelse og kontrol af den kvindelige seksualitet?

Hvad er det for store fortællinger om Patriarkatet og strukturel sexisme og misogyni, der lægger til grund for den aktuelle "høhø"-fremlægning af fire kvinders voldelige overfald på en mand? Det er ikke for at sige, at førnævnte fortællinger ikke stadig har relevans, det har de i høj grad. Men de mister deres relevans, når de bliver misbrugt til at trække på smilebåndet af grov vold. Her er jo ikke tale om fire slavebørns hævn over for en voldelig plantageejer i 1800-tallets Virginia. Her er tale om fire hvide kvinders overfald på en sort mand, hvis eneste "forbrydelse" så vidt vides består i at have haft fordækte seksuelle relationer.

Det er ikke bare ikke sjovt. Det er hyklerisk.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Annegrethe Rasmussen

Kære Anders,
jeg ser din pointe, og også jeg finder, at der er (må være) visse grænser for hvad der kan laves sjov med. Decideret mishandling er f.eks. ikke sjov, selv om der i USA lige nu florerer en del vitser om waterboarding, som nogen synes at finde ret morsomme ...
Du har også ret i, at det eneste, der kan kvalificere denne historie som morsom (den bliver set som hylende morsom herovre, men kvinderne er også meget langt fra ligestilling, meget længere end hos os) er fordi det ses som at "de svage" hævner sig på "den stærke", altså en overgribende patriarkalsk struktur, der udfordres.
Nuvel - lad mig blot sige, at superglue kan opløses kemisk og at det foregår uden problemer, hvis man tager på hospitalet eller køber den rette blanding hos sin isenkræmmer. Donessa T. Davis (den overfaldne utro mand) har ikke fået men af hændelsen og forsøgte ikke at rive sin limede kønsdel fra kroppen. Dertil kommer at han ikke er nogen sympatisk skikkelse af flere grunde end der var plads til på en lille bagside. Han afventer pt. en fængselsdom for både misbrug af et barn og vold mod sin hustru. Der har nok været flere grunde til, at hun ikke længere havde varme følelser for ægtemanden.
Endelig vil jeg sige, at kvinderne jo netop står til straf, hvilket fremgår af artiklen. Så jo - det handler om undertrykkelse og det handler (selvfølgeig) om sex, for ellers havde det ikke været potentielt morsomt men bare en voldelig episode.
Men som sagt: jeg forstår din kritik, og ser frem til at høre, hvad avisens begavede og engagerede læsere måtte mene om historien.
alt godt
Annegrethe

Bortset fra jeg heller ikke synes historien er morsom så forstår jeg ikke hvad de 2 af de fire kvinder havde at hævne? Som elskerinder var de jo med til at bedrage en fjerde - hustruen - med åbne øjne?

Lennart Kampmann

Det er sjovt på samme måde som når en indbrudstyv bliver bidt af husets hund.

Desuden er der en morale for en snyder. Tro ikke at alt kan ske uopdaget eller ustraffet.

Om straffen gennemførelse så er for hård eller ej, beror efterfølgende på øjnene der ser. Nogle vil mene han slap nådigt, andre for hårdt.

Historikere vil vel hæfte sig ved at det er et billede af moralske værdier a la 2009.

Historien er sjov, da det jo sjældent er manden det går ud over. Så kan han lære det. Det er værkstedshumor. Hvis han i forvejen har begået en række overgreb, bliver det endnu mere forståeligt at kvinderne skrider ind.

Med venlig hilsen
Lennart

Martin Kristensen

For at blive i platte hjørne historien lægger op til vil jeg mene sex med op til flere af de afbillede kvinder må være straf nok i sig selv...

Derudover har Anders naturligvis ret - fordømmelsen ville ingen ende tage hvis kønsrollerne var byttet op.

Til gengæld ville selv grove overgreb mod kvinder ikke skabe så megen opmærksomhed, da de desværre er så almindelig forekommende.

Annegrethe Rasmussen

Tak for indlæggene. Værkstedshumor er meget passende synes jeg egentlig.
Lad mig blot sige til Ole Falstoft, at du naturligvis i det ligestillede DK har helt ret i at elskerinderne har bedraget hustruen, men manden fortalte ikke til nogen af kvinderne, at der var andre på banen. Begge elskerinder troede at de havde et specielt og særligt forhold til en ugift mand, så de følte sig alle bedragne og netop fordi de i USA ses som svage (kvinderne ses ofte som svare pr. se - det er det med at de lever i et patriarkat - men i dette tilfælde var de altså også konkrete ofre for et bedrag) har de ikke "noget på hinanden". De undertrykte rottede sig sammen, og ser ikke hinanden som havende bedraget de andre kvinder.
gode hilsener
Annegrethe Rasmussen

Men der er en pointe i, at det omvendte ikke havde været morsomt.
Jeg har ofte undret mig over, at mange kvinder nutildags føler, at det er deres "ret" at fortælle nedgørende (og umorsomme) vittigheder om mænd af en karakter, der, hvis rollerne blev byttet om, ville blive opfattet som groft sexistiske. Når jeg bemærker det, får jeg at vide, at "nu er det vores tur".
Er det et fremskridt?

Anders Ejsing

Det er aldrig i orden at bekæmpe ondt med ondt. Og skadefryd er decideret modbydeligt, hvilket gør, at jeg heller ikke på nogen måde kan se det morsomme i historien. Jeg griner heller ikke af voldsfilm.

Det er langtfra ok at bedrage sin hustru eller husbond, men der findes bedre måder at få ham/hende til at lade være.

Det er en fælles sag for mænd og kvinder at bekæmpe undertrykkelse på baggrund af køn (som med forskelligt indhold foregår begge veje) på en konstruktiv måde, men hævn á la "nu er det vores tur" skaber bare bitterhed og gør det hele værre.

Martin Kaarup

Selvtägt er aldrig i orden i et retssamfund og vold og overgreb hörer til de värste af slagsen. Er kvindernes handlinger strafbare i deres samfund sker retfärdigheden vel fyldest.

Hvad angår fjolset som fremover må pisse op og ned af sig selv.... tjaaa, Anders Ejsing har jo ret, men alligevel tänker jeg vel et eller andet sted - Så kan du läre det, makker.

Rachel Henderson

Ja, det var dog et ubehageligt overgreb.

Den "superglue", der omtales er det samme som cyanoacrylatlim, det, der herhjemme kaldes sekundlim, fordi det hærder ekstremt hurtigt.

Jeg skal dog gøre opmærksom på, at hvis hud er blevet limet sammen med hud, vil den klæbende effekt gå over i løbet af få dage i takt med at hudens øverste lag udskiftes. Der vil som regel ikke være grund til at "flå" eller skære noget fra hinanden eller bruge kemikalier til hjælp, blot man udviser lidt tålmodighed og bevarer roen.

Der er dog en vis risiko for at man bliver allergisk overfor acrylater.

Se også: http://access.health.qld.gov.au/hid/AccidentsInjuriesandPoisonings/Safet...

Pøbelvælde

"hvor sød hævnen var, når de fire mænd afsluttede deres overfald med at fylde kvindens skede med superglue?"

Den historie ville slet ikke blive fortalt - det er den for almindelig til - superglue eller en granrafte you name it - anden kønslig omgang ville det blive kaldt.

Det der er interessant i Annegrethe Rasmussens beretning er, at de fire kvinder føler sig berettiget til hævn - og at de gennemføre den. Kollektiv hævn er et krisefænomen. Tiden har en dunst af pøbelvælde - og det er åbenbart også en feminin følelse. Den findes helt sikkert mange steder i dag. Indtil videre i de bedre kredse – jeg husker hvad Nørbygaard fortalte han kunne tænke sig at gøre ved Stein Bagger - og jeg tror ikke man skal gå i byen Reykjavik og svinge spadserestokken i kjole og hvidt ...

Anders Haahr Rasmussen

Ja, jeg er enig med Bill i, at det er interessant, at de fire kvinder føler sig berettiget til hævn. På grund af 'utroskab'. Det siger nok, som Lennart skrev tidligere, mest af alt noget om moralske værdier i 2009.

Jeg kan godt se pointen med, at vold mod kvinder er så udbredt, at denne historie bliver interessant, fordi den er unik/vendt på hovedet, ligesom andre "mand bider hund"-historier. Jeg ved bare ikke helt, om det er i overensstemmelse med virkeligheden. Hvis vi tager vold i hjemmet som eksempel, så får det hovedsageligt opmærksomhed som et "mænds vold over for kvinder"-fænomen. På trods af at en anseelig mængde vold i hjemmet begås af kvinder mod mænd. For slet ikke at snakke om niveauet af vold mellem to kvindelige partnere, der så vidt jeg ved ligger lige så højt som i hetero-parforhold.

Der er en tendens, synes jeg, til pt. automatik at læse den her slags hændelser ind i den store fortælling om patriarkatet og mænds dominans. Det er ikke altid gavnligt for forståelsen. Og hvis vi endelig skal lægge større strukturer ned over begivenhederne i Wisconsin, så er raceperspektivet vel oplagt.

Anders Haahr Rasmussen har fuldstændig ret. Det minder om dengang da rapperne Jokeren og LOC ,prøvede at sætte ord på deres, af kvinder krænkede, følelser. De blev skældt ud så det gjorde noget pga deres ordvalg. Omvendt var ingen feminister på banen da den der 'Malene-sang* hærgede landet. Den hvor sangens fortæller, praler med at have brændt en eks' lejlighed ned. Og så er kvinders vold mod mænd og ikke mindst deres børn, et område som kunne fortjene noget journalistisk opmærksomhed.

Søren Rehhoff

@Anders Haahr Rasmussen

"Jeg kan godt se pointen med, at vold mod kvinder er så udbredt, at denne historie bliver interessant, fordi den er unik/vendt på hovedet, ligesom andre “mand bider hund”-historier. Jeg ved bare ikke helt, om det er i overensstemmelse med virkeligheden. Hvis vi tager vold i hjemmet som eksempel, så får det hovedsageligt opmærksomhed som et “mænds vold over for kvinder”-fænomen. På trods af at en anseelig mængde vold i hjemmet begås af kvinder mod mænd. For slet ikke at snakke om niveauet af vold mellem to kvindelige partnere, der så vidt jeg ved ligger lige så højt som i hetero-parforhold."

Ja så kvinder er ligså onde, grusomme, luskede og liderlige som alle andre. Det ændrer bare ikke ved, at mænd som regel står for den meste og den mest excessive vold i samfundet. Så hvis man vil dæmpe volden i et samfund så er det vel først og fremmest den kultur i samfundet, man skal problematisere. Hivs man ellers er et forholdsvis uvoldeligt eksemplar af manderacen, så burde det vel også kunne ske uden, at nogen føler sig specielt skyldige eller forfulgte af den grund.

@Frej Bentsen

"Det minder om dengang da rapperne Jokeren og LOC ,prøvede at sætte ord på deres, af kvinder krænkede, følelser. De blev skældt ud så det gjorde noget pga deres ordvalg."

Det var da også fuldstændig ynkeligt. Og tag ikke fejl en del kvinder synes sikkert godt om en vis grad af af verbal og fysisk vold, for så viser "Buller" da endelig nogle følelser. Det er ligesom den gamle sang "He Hit Me And It Felt Like A Kiss"

Umiddelbart burde man jo tage afstand fra denne handling.
Men var og er han en sex-og voldspsykopat, så kan jeg ikke have så ondt af ham.
Lidt ligesom i Mænd der hader kvinder, hvor ingen vel? kunne have ondt af sex-og voldspsykopaten, der fik straf som fortjent?
Kvinder er blevet, bliver og vil, desværre, forsat blive skændet sexuelt verden over. Kvinder bliver næsten altid sexuelt undertrykt, enten verbalt eller korporligt.

Er en mand glad for kvinder og behandler dem godt, så bør kan ikke straffes på den måde.
Men en følelseskold, afstumpet og kvindeundertrykkende psykopat, han må godt smage lidt af sin egen cocktail!

Camilla Hjort

Jeg VIL så gerne være enig med Anders Haahr Rasmussen i denne sag - for det er jeg som regel ;). Og jeg elsker pointen med, at kvinders vold mod mænd gøres til underholdning, hvilket ville være utænkeligt den anden vej rundt (på samme måde, i hvert fald - på andre måder fungerer mænds vold mod kvinder jo også ofte som underholdning, f.eks. i horror/thrillerfilm. Jo, der er det så meningen, at vi skal have medfølelse med ofret, og det har vi også, hvis det er godt lavet, meeen... Vi nyder vel også volden).

Men efter at have læst Annegrethe Rasmussens uddybning af sagen, må jeg sige, at jeg er enig med Karen West ovenfor. Hvis han selv har været voldelig imod både kone og barn - who cares om han får nogle bank? Jeg synes heller ikke ligefrem, historien er "sjov", men jeg er heller ikke oprevet på mandens vegne overhovedet. Det tror jeg heller ikke, jeg ville være, hvis det var en kvinde, som havde opført sig ligesådan (og her tænker jeg meget mere på volden end på utroskaben - selvom det sidste jo vitterlig også er en dødssynd i nogle menneskers øjne, og kan såre og ydmyge forfærdeligt, hvis man ikke har opbygget et reflekteret og realistisk syn på det... Hvad jeg synes, man burde have som voksent menneske, men sådan er der jo så meget...).

Jeg synes ikke, raceperspektivet har noget at gøre i historien, og jeg er heller ikke overbevist om, at "hævnen mod patriarkatet" fylder så meget endda i almindelig menneskers måde at opfatte historien på. Kan det ikke bare være, at mange synes (herunder rigtigt mange mænd, vil jeg vædde med), det er underholdende, når kvinder gør den slags, fordi kvinder nu engang er fysisk svagere end mænd, og derfor i reglen afholder sig fra fysiske hævnaktioner? Jeg kommer her til at tænke på et fænomen som Charlie's Angels - dem er der ikke noget ved... Bortset fra, at de er kvinder. Det er det, der gør, at folk gider at se filmene. Actionfilm med hårdtslående mænd er der jo så mange af.

I øvrigt kan jeg ikke forstå, hvorfor kvinderne i historien skal kaldes "feminister". Er det ikke at misbruge begrebet lidt rigeligt?

Jeg er til gengæld meget enig: For det handler ikke om den specifikke mand, men om en noget beskæmmende samfundsmentalitet og journalisters fuldstændige mangel på refleksion.

Hvis offeret var voldsmand - er det et faktum? - er der måske grund til nogen skadefryd. Det var bare ikke en del af den sjove historie, Nej, historien blev præsenteret som en lille morsomhed på bagsiden, fordi den utro ægtemand "fik som fortjent". Altså blev bundet og tæsket af fire kvinder, og limet sin pik fast med superlim, hihi.

Og jeg køber altså ikke den, at det ikke ville være en historie, hvis det var en kvinde. Det ville blive slået stort op i alverdens Ekstrablade: LIMEDE HENDES SKEDE SAMMEN MED SUPERLIM: KVINDE BUNDET OG MISHANDLET I TIMEVIS AF FIRE MÆND! Ingen, gentager, ingen kunne finde på at grine af den utro kvinde, som fik sin straf. Enhver finder tanken væmmelig.

Medlidenhed reserveres helt generelt for kvinder og børn, og det synes jeg ikke er noget flatterende træk. Det er vel heller ikke særligt fedt for kvinder, at de skal sidde der i børnekategorien.

Jens Sørensen

Fuldstændig enig med Jens Hartree.

Pressen/journalisterne er KUN intersseret i sager hvor kvinden er ofret. Aldrig hvor manden er ofret.

Jeg er spændt på at høre debatørenes indlæg om mænds vold mod kvinder, i de tilfælde hvor volden er grundet i kvindens ulovlige nægtelse af skilsmissebarnets ret til samvær med sin far. Eller i de tilfælde, hvor moren fremkommer med falske anklager mod eks'en for incest/vold.
Så går jeg ud fra at ALLE vil skrive indlæg som :

"Hun fik hvad hun fortjente" eller
"Bare han havde givet hende nogen flere bank"

Men sjovt nok, det hører man aldrig.

AHR tager et godt emne op. Hvorfor er mange ting OK, når det er kvinder, der gør det ?
Når kvinder siger : "Jeg stemmer kun på en kvinde"
er hun en helt.
Hvis jeg siger "Jeg stemmer kun på en mand" er jeg dømt ude af stort set alle.

Hvorfor har kvinder langt større frihedsgrader end mænd ?

Hanne Christensen

Ole Falstoft m.fl. I kan ikke konkludere at elskerinderne ikke også er blevet bedraget. Der er vist ikke lavet undersøgelser omkring elskerinders bevæggrunde. Men med baggrund i de historier jeg har hørt el. læst fra elskerinder, så stiller manden dem ofte andet i udsigt end elskerinderollen. Og for at få det til at virke troværdigt, udstiller han konen, som noget der bestemt ikke er værd at samle på, at de allerede er ved at blive skilt, eller de i mange år har levet i et søskende forhold uden sex, eller konen er meget syg og igen intet sex imellem osv.

Mener man, det er dybt naivt af kvinden at hoppe på den slags historier, ligger der implicit heri en indrømelse af, at de historier er meget anvendt. Så ja, jeg er enig i, det er naivt.

Men dermed er elskerinderne jo rent faktisk også blevet bedraget.

Jeg mener helt generelt ikke, at man kan tale om at elskerinder bedrager en mands kone. Det kan kun være manden, som er bedrageren, da der manden og konen imellem er indforstået aftale om, at der ikke dyrkes sex uden for ægteskab. Konen og elskerinden har givet vis aldrtig mødt hinanden og har aldrig indgået nogen form for direkte eller indirekte aftale indbyrdes.

Med Rachel Hendersons bemærkning kan jeg i øvrigt ikke forarges frygteligt meget, men trækker mere på smilebåndet.

Jeg mener faktisk det er temmelig groft at tilegne sig sex pba af en løgn. Det kan faktisk give langvarig psykisk mén også for elskerinderne, som har lagt krop til en løgner.

Endvidere synes jeg, at nogle af holdningerne her afspejler en indstilling til "elskerinder" som burde høre fortiden til. Før i tiden var der vist en større beskyttelse mod mænd der foregav at ville gifte sig med en kvinde, uden at ville det. Det var nok lige volsomt nok, men i dag er en partner fuldstændig prisgivet - i frigørelsens hellige navn -, om partneren er en ærlig eller løgnagtig person. Min pointe er, at det ikke burde være ok at tilegne sig sex ved at fremsætte falske forventninger.