Anders Haahr Rasmussens blog

Casper Christensens kontroltab

Denne tågede torsdag formiddag på Testrup handlede det om stereotyper i serien og filmen Klovn. Skuespilleren Frank Hvam og instruktøren Mikkel Nørgaard var på besøg, og de snakkede blandt andet om den scene i filmen, hvor Casper Christensen har sex med en mand på Skanderborg Festival.

Manden er gymnasielærer og meget vred på Casper, som har forsøgt at forgribe sig på hans elever. Casper beroliger gymnasielærerne gennem ’mandeflirt’ – en selvopfunden teknik, der består i at få andre mænd til at bløde op og makke ret gennem en kombination af rosende ord og venlige berøringer især på håndled og skulder.

De to ender senere på natten i et stående knald med gymnasielæreren som den aktive part. Og det var ikke tilfældigt fortæller instruktør Mikkel Nørgaard.

”I virkeligheden lavede vi scenen i to versioner. Vi lavede også en version, hvor Casper tager ham. Og det gjorde vi, fordi vi var i tvivl om, hvad for en situation, der ville være mest interessant for den overordnede historie.”

Det minder mig om noget antropologisk feltarbejde i Latinamerika, jeg engang læste om. Her bliver man ikke nødvendigvis bøsse af at knalde en anden mand. Man skal bare sørge for at være den, der giver. Så kan man faktisk bevise sin overlegne mandighed netop ved at lade den gå ud over andre mænd. Om Argentinas tidligere præsident Carlos Menem sagde man, at han var så macho, at han kneppede mænd, og i Mexico er ”soy tan macho que hasta el perrico me cogo” en fast vending. Det betyder, frit oversat, at man er så meget mand, at man knepper alt, hvad der rører sig, selv papegøjen. Lastbilchauffører praler uden skam over for deres kolleger om, hvordan ”bøsserøve er de bedste at kneppe”, især hvis man ”giver dem et par smæk på måsen, så den bliver endnu strammere”. Og hør her, hvordan en mexicansk bygningsarbejder henkastet fortæller sjakket om en af sine erobringer: ”Jeg var spritstiv og tog over til den her enke, som har en søn på 14 år. Det var egentlig meningen at kneppe hende, men hun var ikke hjemme, så jeg kneppede drengen i stedet for.”

Når to mænd knalder, er rollefordelingen hverken tilfældig eller uskyldig. Det at knalde nogen er en magtdemonstration, det at blive knaldet er ydmygende. Velsagtens fordi der er noget nedværdigende forbundet med at indtage kvindens position. Så i Klovn blev det Casper, der tog imod, fortæller Mikkel Nørgaard:

”Casper har altid i vores univers været et seksuelt væsen. Han skal bare ha’. ”Fisse, det er mit drug. Jeg skal have det fisse, Frank”. Det er ligesom hans drive. Det seksuelle er hans drive. Hvis Casper så er ham, der tager den anden, så er han stadig den dominerende part, og stadig ham, der har styr på det. Og derfor kunne vi godt mærke, da vi optog scenen, at når Casper blev taget, så var det mere interessant, for så var han for første gang sat uden for kontrol. Nu var der nogen, der gjorde det ved ham, som han havde gjort ved andre."

I filmen bliver Caspers forlystelser set af Frank. Efterfølgende tager Casper afstand fra det. Han påstår, at han blev voldtaget. Den køber Frank ikke. I et sjældent fordomsfrit øjeblik siger han, at så vidt han vurderede, elskede Casper bare med en anden mand. Virkelighedens Frank Hvam uddyber her på Testrup:

”Godt venskab mellem mænd er jo en kærlighedshistorie, hvor man lige har valgt at skære det seksuelle fra. Men man er fanderendeme tæt på en gang imellem. Hvis man er rigtig glad for en god kammerat, så er der ikke langt til et snav. Heller ikke for en mand, der erklærer sig selv som heteroseksuel. Og vi har da også snakket om, at i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selv om man ikke lige umiddelbart har det drive. Det er da åndssvagt at lukke den dør.”

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ole Hansen

Vibeke Manniche har rettet en skarp kritik imod aldersgrænsen der er sat på filmen.

Og kalder den pornografisk.

Det havde hun næppe gjort hvis der kun havde været heteroseksuel sex i filmen.

Kernen i det feministiske budskab er homofobt:

De danske mænd af familiefader typen skal ikke bryde sig om at gøre det du netop citeterer Casper Christensen for: Prøve at åbne en dør.

Det er et meget simpelt skruet sammen: Kontrol over mænd via homofobi.

Brugerbillede for Henning Hansen
Henning Hansen

Vibeke Manniche er en meningsmaskine og puritaner, som ingen gider tage alvorligt --- hun er så formynderisk overfor alt og alle, så man får kvalme.

Brugerbillede for Ole Hansen

Du har ret i det hele undtagen det med at ingen gider tage hende - og det ligeledes formynderiske Kvinder for Frihed - alvorligt. Desværre.

"Frihed" er i denne sammenhæng for censur og forbud - i det feministiske nysprog.

Jeg har med inspiration fra Anders Haahr Rasmussens artikel skrevet om det:

http://inferens.wordpress.com/2011/01/18/nar-heteromaend-har-homosex/

Heldigvis afholder Vibeke Manniche og de øvrige forbudsfeministers attitude ikke danskerne fra at gå ind og se filmen - og måske tænke over hvad det er for en plads forbudsfeministerne tiltænker mændene.