Anders Haahr Rasmussens blog

Riis og råb om retfærdighed

I dag er Sexarbejdernes Internationale Rettighedsdag, hvilket bliver markeret med arrangementer i Botswana, Kenya, Calgary, Mozambique, Uganda, Johannesburg, Capetown, København, Zimbabwe, Seattle, Chicago, New York og en hel masse andre steder (dog ikke i Zambia, hvor sexarbejdere, i et tilfælde af tragikomisk symbolik, har måtte opgive at gennemføre deres protestmarch på grund af politichikane) verden rundt, hvor der marcheres, protesteres, optrædes med teater, afholdes konferencer og debatter med deltagelse af sexarbejdere, venner, familie, aktivister, politikere, forskere og debattører, alt sammen for, med arrangørernes ord:

"... at kæmpe for menneskerettigheder. Vi vil ikke finde os i at blive gjort usynlige. Vi vil ikke finde os i at blive gjort stumme - vi er mennesker, vi fortjener menneskerettigheder! Vi vil ydes juridisk retfærdighed, og vi vil have adgang til sundhedsydelser. Vi vil have sat en stopper for arrestetioner af sexarbejdere, og vi vil have mulighed for at arbejde i sikkerhed. Vi vil have ret til selv at vælge vores arbejde og til at være beskyttet af arbejdslovgivningen ligesom andre arbejdere."

I København består demonstrationen af en march fra Rådhuspladsen til Halmtorvet. Det begynder klokken 17, og tiden vil vise, om Anne-Grethe Bjarup Riis deltager. Hun går jo som bekendt meget op i prostitution, og som hun siger i klippet nedenfor:

"Det går ikke at have et samfund, hvor regeringen legaliserer, at kvinder bliver krænket."

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu