Anders Haahr Rasmussens blog

At hænge tøj på tynde piger

Forargelse er ikke noget, der sædvanligvis præger denne blog, men af og til kan der godt snige sig en smule 'Aj, det er for galt' ind. Som fx dengang Information på bagsiden af avisen morede sig over en sag fra USA, hvor fire kvinder havde limet en mands penis fast til hans mave med superglue. Eller som i går, da jeg læste Allan de Waals interview med kreativ direktør Kim Grenaa i firmaet GrenaaBuchard og i gang med at forberede ét af firmaets 10 modeshows i den modeuge, der er i gang netop nu.

Grenaa har netop sendt den 27. udgave af modemagasinet DANSK på gaden, og det snakker de om i interviewet, som afslutter med følgende spørgsmål fra de Waal:

- Man kan godt få en fornemmelse af, at det er personer fra Mars, der optræder på fotografierne. Eller en tynd pige i smart tøj, der ser ud til at anoreksibrække sig i en snavset håndvask …

Grenaa svarer:

"Det må gerne være provokerende, dragende. Jeg synes modefotografi er en kunstart. Og når pigerne er så tynde, er det, fordi tøjet er det vigtigste. Jeg kan godt lide runde former, men modellerne er groft sagt en bøjle at hænge tøjet op på."

Og jeg tænker: Ok, hatten af for ærligheden, og nu kan det godt være, jeg afslører mig selv som sippet, men hvor kynisk et forhold kan man lige have, ikke bare til de konkrete piger (og jeg skriver piger, ikke kvinder, fordi det ofte er piger under 18, der arbejder som modeller) der vedligeholder en som regel sygelig tynd krop, men også til udbredelsen af et kropsideal, der vel alt andet lige er medvirkende til at fx 75.000 danskere (langt de fleste piger/kvinder mellem 13 og 25) lider af spiseforstyrrelser, at fx 80 procent af amerikanske 13-årige piger har forsøgt at tabe sig, at fx anoreksi er den tredjehyppigste dødsårsag blandt europæiske teenagere næst efter ulykker og kræft. 

Jeg er med på, at modeverdenen ikke er isoleret fra resten af samfundet, at den ikke kun påvirker, men også afspejler bestemte forestillinger om køn og kroppe, men den ansvarsfralæggelse der synes at ligge i Grenaa-citatet vil jeg alligevel mene nærmer sig det usmagelige fra en repræsentant for en industri, der insisterer på at fremstille voksne kvinder ved hjælp af børns kroppe og det i sådan grad, at man allerede som 16-årig kan være for gammel til at begå sig på catwalken.

Det provokerer mig ikke kun, fordi jeg i mit eget liv blandt venner og familie er omgivet af piger og kvinder, hvis forhold til egen krop og dermed levede liv er negativt påvirket af de herskende kropsidealer. Det frustrerer mig også på et mere egoistisk plan, fordi mit eget begærende blik bliver indskrænket. På samme måde, forestiller jeg mig, som kvinder tager fra modelbilleder en forestilling om, hvordan de bør se ud, så tager jeg fra dem, hvadenten jeg vil eller ej, en snæver forestilling om, hvad jeg skal synes er flot at kigge på, seksuelt tiltrækkende, smukt. Påvirkningen er måske ikke direkte, 1-til-1, øjeblikkelig, men den er der. Og den gør intet godt for min glæde ved at færdes blandt alle mulige forskellige kropstyper i det virkelige liv.

Nå, men det får mig alt sammen til at tænke på, om der ikke måske er noget positivt at hente fra H&M's meget omtalte annoncekampagne, hvor tøjfabrikanten brugte en digitalt computergeneret krop med varierende hudfarve alt efter hvilket kvindehoved, de havde klistret på, til at markedsføre bl.a. deres bikinier. For det første fordi det fungerede som en slags indrømmelse af, at intet levende menneske, end ikke modeller på stram diæt, længere er i stand til at leve op til de krav, der stilles til idealkroppen. For det andet, fordi man vel nu kan forestille sig en onlinebutik, der tilbyder de handlende at indtaste højde og vægt og hudfarve, hvorefter hjemmesiden genererer en 3d-model af lige netop ens krop, så man kan se, hvordan diverse beklædningsgenstande ville passe til én. Måske kunne man endda forestille sig -- ligesom annonceudvalget på mange hjemmesider af en eller anden grund ved, at jeg er mand og dansk -- at ens kropstype blev en del af ens onlineprofil, så man automatisk blev udsat for modeller, der var skruet sammen til lige præcis at matche ens egne mål. Sådan at man simpelt hen blev udsat for et mindre massivt bombardement af den samme, magre, underudviklede teenagekrop som ideal for kvindekroppen.

Jeg ved ikke, om der i længden er penge i det. Forbrug hænger jo nok uløseligt sammen med følelsen af utilstrækkelighed. Så må kropslig velvære komme i anden række. På den måde har Grenaa ret: "Når pigerne er så tynde, er det, fordi tøjet er det vigtigste."

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ej hvor vanvittigt - Havde slet ikke hørt om H&M's stunt... kæft det er underligt. Tak for interessant blog.

Så er det federe hvis det er tøj eller stemning der er i fokus lige som dem her for eksempel - store piger og go' stemning

http://www.charlotandme.dk/

http://www.noanoa.com/da/Women