Anders Haahr Rasmussens blog

Husk at børste din racistiske mund

Faste læsere vil huske, at der for nylig, her på bloggen, var en del skriveri om racisme og homofobi og hadefuld tale, og om hvordan man bør forholde sig til sine egne uheldige ytringer (ikke-indviede kan begynde her).

I den forbindelse er jeg blevet gjort opmærksom på et, synes jeg selv, spændende lille foredrag af John Randolph aka Jay Smooth, radiovært for New Yorks ældste hip hop-radioprogram, WBAI’s Underground Railroad.

Smooth uploadede for nogle år siden en 3 minutter kort videoguide, "How To Tell People They Sound Racist", som blev vældig populær, og nu ligger der så en 12 minutter lang såkaldt TED Talk, "How I Learned to Stop Worrying and Love Discussing Race", hvor han uddyber sine argumenter. Det gør han godt.

Smooth ærgrer sig over, at racisme så ofte bliver gjort til et alt eller intet-spørgsmål: at man enten er perfekt, ren, ikke-racist, eller et dårligt menneske, der siger racistiske ting. Det er ikke nogen konstruktiv modstilling, for den gør det sværere at arbejde med ens fejlbarlighed, med de racistiske ytringer eller handlinger, som ingen kan sige sig fri for at begå. Hans pointe er med andre ord, at det bedste bliver det godes fjende:

“When you believe you must be perfect in order to be good, it makes you averse to recognizing your own inevitable imperfections, and that lets them stagnate and grow. So the belief that you must be perfect in order to be good is an obstacle to being as good as you can be.”

Smooth minder om, at racisme er socialt konstrueret på en måde, der har været med til at rationalisere og retfærdiggøre uforsvarlige handlinger. Det er skruet sammen med det formål at forvirre os og få os til at handle imod vores bedste intentioner. ”It’s a dance partner that’s designed to trip us up.” Og hverdagen er fuld af indtryk og medier og oplevelser, der stadigt bidrager til fordomsfuld tænkning eller hadefuld ytringer.

På den måde er det vigtigt at skelne mellem, hvad man gør, og hvad man er, mener Smooth og eksemplificerer det ved at sammenligne med at få fjernet sine mandler. Når man får fjernet sine mandler, så er de der ikke længere. De er væk. Det er enten-eller med mandler. Nogle mennesker tror det samme omkring racisme. Så når man bliver anklaget for at have gjort noget racistisk, svarer man, ”Nej, jeg fik min racisme fjernet tilbage i 2005”.

Smooth foreslår, at man snarere ser racisme som plak, der bliver ved med at lægge sig på tænderne. Og som kræver kontinuerlig bearbejdelse. Selv det flotteste tandsæt bliver grimt, hvis man ikke holder det ved lige.

”Being good is a practice. And it is a practice that we carry out by engaging with our imperfections. We need to shift towards thinking of being a good person as being a clean person. Being a clean person is something that you maintain and work on every day. We don’t assume that “I’m a clean person therefore I don’t need to brush my teeth”. And when someone suggests to us that we have something stuck in our teeth, we don’t say, ‘What do you mean, I have something stuck in my teeth? I’m a clean person, why would I ...’”

Smooths formål er at gøre det nemmere, både for anklageren og den anklagede, at tale om racistiske handlinger, uden at samtalen bliver kørt af sporet. På den måde bliver der åbnet op for muligheden for at arbejde sammen omkring den systemiske racisme, der stadig gør sig gældende på arbejdsmarkedet, i arbejdsløshedsstatistikkerne, omkring børnedødelighed, boligpolitik, osv.

Hvordan diverse samfundsinstitutioner reproducerer racismen (eller homofobien eller sexismen) kommer Smooth ikke ind på. Det er måske også for meget at forvente af en radiovært. Men den enkeltes ansvar i forhold til at tale ordentligt og handle solidarisk har han godt styr på:

“We are not good despite our imperfections. It is the connection we pertain with our imperfections that allows us to be good. Our connection with our personal and common imperfections, being mindfuld of those personal and common imperfections is what allows us to be good to each other and be good to ourselves.

(...)

I hope, that bit by bit, (...) we can shift away from taking it as an indigment of our goodness, and move towards taking it as a gesture of respect and an act of kindness when someone tells us that we’ve got something racist stuck in our teeth.”

(Tak til Jacob B. for linket)

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maiken Guttorm

Anbefalet!

Helt enig med Maiken.

Jeg er bare bange for, at sådanne nuancerede indslag i debatten er alt for "komplicerede" til at de kan blive mainstream.

hvis så ens holdning er at man er ligeglad hvilken race eller religion andre har, rettere sagt ikke ligeglad men har den indstilling at alle er ligeværdige som mennesker uanset hvilke race eller religion de nu måtte have, så er der kun konstruktiv kritik tilbage dvs at der kan godt være at man så synes at nogle forhold som man ser som værende skæve i andre lande eller som dyrkes i andres religion at så er der intet i vejen med at komme med en saglig, konstruktiv kritik af disse forhold.

Imens racistiske udtalelser er ikke meget anderledes end ondsindede drillerier eller mobning hvor det nedrige dyrkes, nogle har det bedst når de kan trampe andre i støvet for så føler de sig selv hævet over de dæmoniserede og værende bedre mennesker selv, dette bunder i efter min mening i 'mobbe-drengens' egen følelse af at de er forsmåede og i et forsøg på at hævde sig selv placerer en anden i positionen hvor de kan sparke nedad og på den måde føle at de selv er noget værd.

Dem som har denne evige trang til at sparke til dem som de mener er under dem selv hvor det så nogle gange munder ud i racisme eller en urimelig kritik af andres religion, det er dem som har det reelle problem, man finder det i folkeskolen, arbejdspladsen og endda på universiteterne for nogle mennesker uanset hvor gamle de nu end er blevet lægger åbenbart ikke bare uden videre et 'værktøj' på hylden som de har brugt i gennem livet og haft stor succes med, at møve sig fremad med.

Racistiske fraktioner eller politiske grupper finder man alle steder i verden og efter min mening har de såmænd bare gang i at projektere deres egen elendighed over på nogle som de giver skylden for at noget er galt i deres eget samfund imens roden af problemet ligger et andet sted.

Jeg mener, det er fortjenstfuldt at udøve religionskritik. Man skal ikke lade sig mobbe, fordi man påpeger skøre og vanvittige påfund i såkaldte religioner.

O.Gerstrøm : Jae. Det er jo også netop de kredse, der starter race-snakkeren op overfor eksempelvis debat om religioners indhold, eller nationers interne koder, der skal huske tandbørsten. 'Race' er ren fysik, - udseende, hud og hår, og har intet med filosofi, religion, dogmatik, eller den slags at skaffe.
Segmenter er blevet kørt rundt i manegen i vores samfund på dette punkt, ganske groft og skændigt faktisk i forhold til alle de gode viljer der er blevet spildt på dette, fordi der er en befolkningsgruppe i spil, som ønsker sig selv defineret som en egen race, uafhængigt af den indoeuropæiske. En racistisk religionsdogmatik er årsag - og 'antiracister' har flittigt stået vagt om den. Og har ignoreret enhver tale om at vende deres geværer den rigtige vej.

Ja det er indviklet. Det var sørme heller ikke tanken at det skulle være nemt at gennemskue for Lille Per. Så havde det jo aldrig fungeret så godt som det har gjort.

Lars Villumsen

"Smooth foreslår, at man snarere ser racisme som plak, der bliver ved med at lægge sig på tænderne. Og som kræver kontinuerlig bearbejdelse. Selv det flotteste tandsæt bliver grimt, hvis man ikke holder det ved lige."

Jeg bad min tandlæge om et godt råd til mine gule tænder?

Han anbefalede mig at tage et bordeaux slips på!

For overfladisk!
Race er blot et enkelt muligt aspekt af identitetsopbygningen. Yderemere insistere Smooth på; udelukkende at forholde sig til det 'racistiske' udtryk fremfor meningen bag. Og natuligvis er det ønskværdigt at undgå ytringer der kan såre andre. Men uanset hvor meget man arbejder med overfalden vil resultatet aldrig blive andet end netop overfladisk.

Dersom man for alvor ønsker at forstå menneskelige problemer som f.eks. racisme er man nødt til at bevæge sig væk fra overfladen. En forudsætning herfor er erkendelsen af ordernes begrænsning. At orderne og det de beskriver er to forskellige ting og rent faktisk intet har med hinanden at gøre!

Anders Haahr Rasmussen skriver: "Det er måske også for meget at forvente af en radiovært"

Det er en racistisk bemærkning.

Peter Poulsen : det var sørme hurtigt du fik proppet ordet 'racistiske' ind i anførelsestegn. jamen det manglede også bare. Der har det hørt hjemme hele tiden. For det vi snakker om - uden anførelsestegn, hedder og har faktisk altid heddet : chauvinisme.
Den gældende new-speak stammer fra --- nåja hehe . 1984. Cirka. men det betyder også at stort set alle under 40 år er propagandakogt i deres hoveder hvad angår 'race-snak', politiske ståsteder ufortalte.

Peter Günther

Racisme er en -isme, når den er grimmest, når den er udtryk for foragt og ringeagt for mennesker af en anden race og/eller kulturel baggrund.

Omvendt bruges udtrykket lige så hyppigt af et agressivt mindretal for at på-stemple modparten denne label. Jeg har aldrig set begrebet brugt for at fremme en respektfuld dialog mellem mennesker af forskellig race-/kulturel baggrund.

Jeg vil enda gå skridtet videre end Smooth og kalde racisme en "caries" eller ligefrem "paradentose".

racisme minder en del om "kampen mod terrorisme", d.v.s. alle, som ikke er enige mod os stemples og kaldes terrorister.

Er det ikke vidunderligt/forfærdeligt enkelt at kunne lukke enhver nuanceret diskurs ved at bruge disse etiketter på de´m man ikke er enig med.

Mia Hesselberg-Thomsen

Jo, det er vidunderligt/forfærdeligt enkelt, og nemt

Nogle af de" bedste våben" i chauvinisttiske/racistiske ytringer og adfærd er ignorering, nedgørelse og forargelse - så har du fået fremhævet dig selv i et bedre (end den anden) lys.

En af mine gamle lærer fra en svunden barndom, sagde "den letteste måde at bliver højere på, er ved at stille sig oven på andre. Dem der er lettest at stille sig på, er dem der ligger ned"

Sven Damm-Ottesen

1000-tak til skribenten for at give mig 107 videoer at se på YouTube - fuck han er nice (no homo).

Tue Christoffersen

Skaber vi ikke netop en race-splid ved konstant at have fokus på om den ene eller anden udtalelse er racistisk eller ej? Og fastholder man så ikke netop de forskellige mennesker, som vi jo alle er uanset køn, farve og seksuel orientering, i en rolle som ingen faktisk er interesseret i?
Min anskuelse er, at folk med udtalelser, der kun er til for at træde på folk ganske enkelt er meget stupide mennesker uden forståelse for den virkelige verden. Hvorfor skal han have en label som racist i stedet for mangfoldig inkompetent?

Hvorfor har vi en anskuelse af, at en person, som åbenbart er et svin overfor sine medmennesker er højere rangerende end personen han træder på? Jeg ville netop mene, at personen, der ligger ned er den mest intelligente, netop af den grund, at han ikke tager latterlige midler i brug for at føle sig hævet over andre pga. manglende selvtillid eller hvad problemet nu bunder i, når man agerer på den måde.
Jeg bruger selv termer, som nogen mennesker ville mene var racistiske, men når jeg udtaler mig er det ikke fordi jeg har intentioner om at træde folk over tæerne. Men i nogle sammenhænge er det altså noget bøvl at skulle standse sig selv i en sætning og miste ideen om, hvor man var på vej hen, fordi man ikke vil hænges ud af modparten for at være racist. Og det synes jeg faktisk er et lige så stort problem, for så har vi allerede skabt kløften mellem racerne og så er vi alle racister, fordi vi forsøger ikke at være det.
Hører racisme hjemme i et samfund med ytringsfrihed? Kan det overhovedet lade sig gøre?