Anders Haahr Rasmussens blog

Når feminister siger nej

 

Her er, hvorfor jeg af og til har det lidt svært med de såkaldte 'blå' feminister.

Sidste uge i TV 2 Lorrys Meningsmaskinen diskuterede Kvindelogen, i anledning af Hanne B. Sørensens udnævnelse som topchef i Maersk Tankers, hvorfor der er så relativt få kvindelige topledere.

I panelet sad blandt andre Charlotte Kirkegaard, som er jurist og chefkonsulent i Dansk Industri. Hun argumenterede for, at mænds kvalifikationer bliver vurderet til at være mere værd end kvinders. Hun citerede undersøgelser, der viser, at den samme matematiske rapport bliver vurderet forskelligt af censorer alt afhængig af, om den bliver præsenteteret som forfattet af en mand, en kvinde eller med kønsneutrale initialer. På en skala fra 1 til 5 scorede manden 1, den kønsneutrale 2 og kvinden 3. Kirkegaard berettede også om optagelserne til symfoniorkestre, hvor kvinder først i større omfang blev ansat, efter prøverne begyndte at blive afholdt anonymt bag forhæng. Pointen var, at der findes et glasloft, der besværliggør specifikt kvinders vej til toppen:

"Vi er nødt til at sande, og det gælder både kvinder og mænd, at vi ofte undervurderer kvinders præstationer og overvurderer mænds præstationer, og hvis ikke vi har det for øje, at vi har en kønsvinkel, at kønnet træder foran kvalifikationerne, så tror jeg ikke, vi rykker ved det her. Så der er vi nødt til at bruge nogle andre strategier."

Her kom så Camilla Paaske Hjort på banen -- freelancejournalist på 180 grader, klummeskribent på Børsen, debattør og studerende. Hun repræsenterede en udbredt feministisk synsvinkel, som vel kan kaldes borgerligt liberal. Paaske Hjort afviste al snak om glasloft:

"Vi skal huske, at det i virkeligheden er ret simpelt, når vi snakker om det private erhvervsliv. Virksomhederne de har kun en interesse, og det er profit. Derfor er det tåbeligt, for at sige det rent ud, at forestille sig, at der skulle sidde nogle onde mænd i virksomhederne, som skulle have en interesse i at lukke kompetente kvinder ude, fx fra topledelsen, fordi virksomhederne har slet ingen interesse i ikke at tage de mest kompetente, der er på markedet. Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan det er i symfoniorkestre og til matematikprøver, og hvad det ellers var, men jeg synes, der er nogle helt simple principper, man ligesom glemmer, hvis man tror, at der er en eller anden konspiration, der er til for at holde kvinder uden for ledelsen."

Det sjove ved hendes udtalelse er, at hun, så vidt jeg kan vurdere, ikke har nogen at diskutere med. Der er ingen, i hvert fald ikke Charlotte Kirkegaard, der har påstået, at "onde mænd" har gang i en "konspiration" mod kvinder. Tværtimod, så er argumentet, at diskriminerende adfærd ofte sniger sig bag om ryggen på folk, uden om deres bevidsthed, sådan at de rent faktisk tror, de vælger den bedste, men at deres parametre for at vurdere folks præstationer er (det er ikke ligefrem breaking news det her) påvirket af fordomme og strukturelle uligheder og ubevidst nedvurdering af bestemte kroppe (det kunne lige så vel være overvægtige eller folk med anden hudfarve, det er mildt sagt veldokumenteret).

Men Paaske Hjort lader til at tro, at aktørerne i lige netop det private erhvervsliv er komplet gennemsigtige for sig selv og fuldt ud målrationelle i deres adfærd. Som om symfoniorkestre ikke i princippet er interesserede i at ansætte den dygtigste violinist, og som om censorer ikke i princippet er interesseret i at belønne den dygtigste matematiker. Som om det private erhvervsliv er fuldstændig undtaget enhver form for gruppedynamik, socialt spil, magtkampe, irrationelle handlinger og systemisk diskrimination, blot fordi profit er det overordnede mål.

Heldigvis var der andre deltagere i logen, fx Caroline Meldgaard, stifter af Børn i Byen, der fortalte, hvordan hun som kvindelig leder oplever, at det er nemmere for nogen end andre at træffe de valg, der skal til for at nå til tops.

"Jeg er direktør, og jeg har nogle medarbejdere, og jeg er nødt til at have nogle babysittere, der henter mine børn osv, og det er der da nogle, der ser ned på, og det møder jeg noget modstand på i min hverdag, det er negativt for mig, og det kunne jeg godt tænke mig at få noget fokus på, så jeg føler mig fri og ligestillet med mine mandlige kollegaer, som ikke møder den kritik fra omverdenen."

Der er så vældig meget snak om offermentalitet og klynk, når det kommer til spørgsmål om diskrimination. Jeg har svært ved at se, hvordan det at påpege strukturelle forhindringer i sig selv er udtryk for offermentalitet. Og jeg har, efter at have overhørt debatten her, svært ved at se, hvad feminister som Paaske Hjort egentlig har som politisk projekt. Nu kan det selvfølgelig godt være væsentligt i sig selv at stille sig kritisk an over for diverse ligestillingstiltag, hvadenten det er bestyrelseskvoter eller øremærket barsel. Men hele bidraget til debatten synes at være et stort Nej. Som i: Nej, der er ikke noget glasloft. Nej, der er ikke diskrimination. Nej, vi skal ikke som samfund gøre noget, nej, det må folk selv finde ud af, og mere grundlæggende: Nej, der er ingen problemer.

Hvis feminisme til dels skal forstås som et vedvarende, kritisk engagement i de måder, samfundets opfattelser af køn fungerer urimeligt hindrende og hæmmende i konkrete menneskers hverdag, så er det fristende at kalde den her type nej-femimisme for en slags ikke-feminisme, eller måske anti-feminisme, siden det, der synes at motivere det kritiske engagement ikke så meget er strukturel ulighed og forskelsbehandling, men snarere de feministiske løsningsforslag, der mere eller mindre vellykket forsøger at udvide mulighederne for mennesker til at leve, som de ønsker.

Uanset hvad man kalder den, så fremstår den svært reaktionær.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bolette Westerholt

At anti-feministerne får taletid og megamedie-eksponering alene på grund af deres køn bidrager kun til de selvmodsigelser de så elegant og uhindret kaster ud i verden.

Jeg ser en fint dekoreret babushka dukke for mig, som gemmer på en mindre, men lige så gennemført udsmykket og glaseret patriark - en patrushka!

Anders,

politik er ikke løsningen på alting. Tværtimod.

Du og andre indfører forestillingen om en usynlig diskrimination. Denne påståede diskrimination virker så som retfærdiggørelse for alskens politiske tiltag. Heriblandt kvoter og øremærkede stillinger.

Men hvis 40 procent af pladserne i en bestyrelse er øremærkede til kvinder, betyder det blot, at mænd er udelukket på forhånd fra at konkurrere om disse.

Dette er dels statssanktioneret hård diskrimination af mænd på basis af deres køn. Dels nedsætter det performance.

De undersøgelser Charlotte Kirkegaard brugte som eksempler er baserede på kunstige opstillede situationer og ret tvivlsomme forsøgsprotokoller - og udført af feministisk forskere med en dagsorden.

I Norge har man udført eksperimentet i virkeligheden og resultatet var klart en nedsat performance som følge af kvoter.

Nu ved jeg god, du måske tillægger lab forsøg mere værdi end virkeligheden, så længe du har en interesse deri.

Jeg vil derfor nøjes med at appellere til tænkende læsere: Drop alt om positiv særbehandling og kvoter. Det er skidt for alle parter.

PS. Du forsøger at komme alle modargumenter i forkøbet ved mere eller mindre explicit at påstå, at dem, der ikke accepterer, at der findes usynlig diskrimination af væsentligt omfang, lider af falsk bevidsthed. Men det viser bare, at du på forhånd er overbevist om at dit spøgelse findes og faktisk slet ikke er interesseret i en debat baseret på falsificerbare fakta.

En ting til, Anders.

I den Darwinistiske udvælgelsesproces, der foregår på markedet, vil virksomheder, der vælger dumme mænd frem for kloge kvinder - alene fordi de bedre kan lide mænd eller diskriminerer kvinder, snart falde bagud i kapløbet i forhold til de virksomheder, der vælger den bedste uanset køn.

Med din baggrund i sport, burde du have forudsætningerne for at forstå denne indbyggede selvjusteringsmekanisme.

Det er slet ikke nødvendigt at bringe bureaukrater og politikere på banen for at regulere og bestemme.

Lennart Kiil, din store fejltagelse er, at der for den enkelte sportsmand er en direkte sammenhæng mellem indsats og præstation.
I en organisation er der helt anderledes komplekse delmål, hvor den enkeltes arbejde for egne interesser ikke nødvendigvis er sammenfaldende med helhedens. Kun en formodentlg fraværende idealisme i organisationen, en kooperativ, nærmest kollektivistisk indstilling kan forhindre den enkeltes melen egen kage.
Der er alt for stor tiltro til den enkeltes på forhånd givne sæt af egenskaber, som taler imod al erfaring om modning og udvikling, samt det forhold, at det er de deltagende, der tilsammen skaber det miljø, hvori beslutninger træffes. At inddrage nye typer og nye stemmer i dette arbejde udvikler og ændrer, og det er i sig selv ønskværdigt.

Jeg er glad for at der endelig er en der vover at trække bæstet ud af stalden - nemlig at beslutningstagerne i erhvervslivet vurderer mænd til at være bedre end kvinder.

Det er også min oplevelse. Jeg tog engang en kopi af mit CV på Jobindex, ændrede et enkelt ord satte kopien til at være en mand. Begge profiler medio 40 - dvs. formodes uden småbørn.

Til manden blev der rettet henvendelser om interessante tunge jobs, som min kvindelige profil aldrig modtog. Til gengæld modtog min (kvindelige) profil en del henvendelser om begynderjobs, som var helt irrelevante for en person med over 20 års erfaring og med adskillige lederjobs i bagagen.

Det var i øvrigt interessant at se, at der var en stor skævhed i de henvendelser, der kom fra rekrutteringsfirmaer. Hvilket kunne tyde på, at de er med til at cementere kønsopfattelserne i virksomhederne.

(Jeg har gemt samtlige mails og henvendelser, så det jeg skriver her er dokumenterbart.)

Og hvorfor tager virksomhederne ikke bare de bedste? Men det tror de jo også, at de gør. Beslutningstagerne er ikke klar over, at de er påvirket af fordomme og vanetænkning. Og når alle virksomheder gør det samme, er der jo ingen der bliver stillet ringere i konkurrencen.

Det er så også min erfaring, at jo mere hardcore kvalifikationer der kræves, jo større er min chance for at komme til en samtale/blive tilbudt et nyt job. F.eks. stiger sandsynligheden for at jeg kommer til en samtale til ca. 80%, hvis det kræves at ansøgning og CV er skrevet på engelsk.

Peter Hansen, din indsigelse ændrer ingenting. En virksomhed der sætter kunnen over køn vil klare sige bedre end en virksomhed der sætter køn over kunnen.

Uanset om diskrimination på andet end kunnen er bevidst eller ubevidst, synlig eller usynlig, vil den påvirke performance negativt.

Skal jeg udvide metaforen til holdsport? ;)

Vibeke Svenningsen

Godt indspark.

Personligt undgår jeg helst mandlige chefer.

Kære Anders Haahr Rasmussen

Det er utroligt flot, at du kan få en tredjedel af et blogindlæg til at gå med at argumentere for, at jeg ikke er feminist. Det svarer til at argumentere for, at argurker ikke er røde.

Jeg er ikke feminist, og har aldrig kaldt mig selv feminist.

Det er kun Camilla Dorthea Bundgaard fra Damefrokosten, der kalder sig selv for "blå feminist".

Gider du ikke at lave research næste gang, du påtænker at underholde verden med et af dine politisk korrekte substandard-akademiske blogindlæg?

Camilla Hjort, ja, det var nu mere interessant, hvis du forholdt dig til de mærkværdige symspunkter, Anders Haahr Rasmussen beskriver, at du har.

Karen von Sydow

Anders og Bolette,
nu kunne det jo også tænkes, at 'anti-feministerne', som I kalder dem, siger nej til den biologiske determinisme som en kønskvotering abonnerer på.

Den er idéforladt og indsvøbes i trivialdikotomien mand | kvinde, der intet nyt bidrager med. Det er en affirmativ tilgang, der blot bekræfter kønnenes ulighed og ulige chancer.

Vil man den transformative kønspolitik, er det altså helt andre værktøjer, der skal på banen. Man kunne fx kigge på ledelsesstil og medarbejderdemokrati.

Jeg har skrevet en et definitivt svar her:
http://www.manfo.dk/node/105

Karen von Sydow, altid dette enten-eller. Man kan gøre både, hvad du foresltår, og hvad der iøvrigt ligger i Anderses blog. Det vigtigste må være, at det endelig afsløres, hvordan primitive automatforestillinger maskeres som objektiv stillingtagen. Det er på mange måder uhyre interessant, også i det videre perspektiv om menneskets frie vilje - for hvis man så let kan tro, at man træffer uhildede, objektive beslutninger og kan ræsonnere, at det er det, man gør, kan man på samme vis forestille sig, at beslutninger truffet i troen på viljefrihed også er underlagt en farlig forud fastlagt determineret tankegang.
Da mennesket superhurtigt ændrer på dén slags egenskaber, typisk i løbet af 1½-2 generationer, er det godt, at det kommer frem, så en mere moderne og fri egenskabsstruktur kan blive implementeret.

Lennart Kiil, du fortsætter med at våse på din blog - sagen er jo den simple, som også er blevet påpeget her, at når alle virksomheder gør det samme, vil problemet aldrig blive løst. De vil befinde sig i den samme ganske vist ugunstige, men ligelige situation, som de ikke bryder med, fordi de holder fast i de samme indprægede fejlbedømmelser.
Derudover er kampen for en verden af i går ærlig talt lidt latterlig. Arbejdslivet indskrænkes heldigvis for flere og flere, hvad det undertiden glimrende program Harddisken i denne uge beretter om i et interview med prof. MacAfee fra MIT.

Karen von Sydow

Peter,
er for så vidt enig.

Jeg anerkender også, at en affirmativ tilgang, så som kvotering, kan være et bump på vejen til et mere transformativt opgør med stereotype køns(vrang)forestillinger.

Hvad vi ihvertfald ved er, at det kommer til at tage laaang tid.

Peter Hansen,

Du ved jo intet. Markedet bygger netop på mangfoldighed, da producenter hele tiden prøver at finde nye veje til forbrugernes pengepunge.

Derfor vil der også være variation i holdningen til ledelse.

I øvrigt, hvorfor skulle feminister, bureaukrater og politikere være hævet over de fordomme folk i forretningsverdenen i dine øjne åbenbart er håbløst underlagte?

randi christiansen

Hvis en virksomhedsleder skal vælge imellem to lige kvalificerede personer, vil andre end faglige parametre være i spil : øvrig medarbejderprofil og, kunne jeg forestille mig, især : hvorledes forholder det sig med nuværende og evt kommende børn, barselsorlov, etc.

Det ved jeg godt, man ikke må sige højt, men sålænge lovgivning ikke ligestiller mænd og kvinder her, kan ansættelseskulturen ikke ændres.

Hvordan ligestilles biologisk - heldigvis - forskellige køn ? Tvungen barsel til mænd ? Så er det næste vel, at der går karriere i at være single eller leve i skjult partnerskab ?

En temmelig omfattende bevidsthedsrevolution er tiltrængt, så solidaritet og forståelse for alles gensidige afhængighed indtager sin rette plads.

Indtil da kan vi jo så bare fortsætte med kønnenes kamp og svigtede børn i denne ørkenvandring af et flænsende primitivt arbejdsmarked.

Majbritt Nielsen

randi christiansen
Der er nærmest også tvungen barsel til kvinder. I det at den pænt sor del af den kun kan tages af Kvinden.
Hun kan fravælge den, så falder den bort.

Hvorfor sidder der flere mænd end kvinder på topposter? Kunne det have noget at gøre med, at i de fleste industrier er flertallet af medarbejdere mænd, og at der rekruteres fra egne rækker?

Jesper Frimann Ljungberg

@Niklas Monrad.

Hos 'os' er der faktisk en større % del af kvinder i lederjob end, der er sådan generelt er på gulvet i virksomheden.
Men vi har også en hel del positive særbehandlings programmer.

// Jesper

Jens Overgaard Bjerre

Det er det eneste af feministernes argumenter, som er tilbage: Den højere middelklasses kvinder har ikke de samme muligheder for at nå til tops inden for det private erhvervsliv som mænd.

Om det er rigtigt ved jeg ikke men ellers har de ellers vundet kønskampen fuldt ud.

Hvad med at se problematikken ud fra en klassespecifik synsvinkel?

Anders Haahr Rasmussen

Hej Camilla.

Velkommen til. Jeg skal beklage, at jeg kaldte dig feminist. Jeg kan godt se, hvordan det for dig personligt må virke besynderligt, når nu du ikke identificerer dig som feminist.

For substansen af nærværende blogindlæg har det, vil jeg mene, ikke den store betydning. Hvis vi for en stund ser ud over din egen personlige oplevelse af at blive omtalt som feminist (som selvfølgelig ikke er rar, men måske alligevel ikke det mest væsentlige i et større perspektiv), så forsøger jeg at skrive om en bestemt form for engagement i kønsdebatten og ligestillingsspørgsmål, som man kan kalde blå eller borgerlig eller liberal eller et af de mange andre termer, der florerer. Et engagement, der fra mit synspunkt ser ud til at vinde frem og få meget plads i medierne med nogle argumenter, som jeg så her stiller mig kritisk over for.

Nu blev det lige dig, der i dette tilfælde kom til at stå som repræsentant for denne samling af synspunkter. Det kunne lige så vel have været en anden. De argumenter, jeg citerer dig for, er jo ikke unikke. Dem støder man ofte på fra en række forskellige debattører.

Mit formål med blogindlægget her har aldrig været at påvise, om du personligt er eller ikke er feminist. Det er ikke som sådan væsenligt for mig. Det væsentlige er, hvad du (og andre ”som dig”) siger og mener omkring feminisme og ligestilling i den offentlige debat, I er en del af. Der er det så min vurdering, at den slags argumenter, som jeg citerer i blogindlægget her, er reaktionære.

Det kan være, du er uenig med mig i den vurdering, det kan være, du mener, jeg har misforstået dine synspunkter, og det vil jeg så se frem til at læse eller høre nærmere om. Det kunne der måske komme noget spændende ud af.

vh Anders

Som arbejdsgiver - det er jeg - ser man på kønnet. Barsel er et problem, man mangler medarbejderen i en periode og det kan koste meget. Vikarer duer ikke, de er der kun i en periode og bliver kun kørt ind til sidst, men når så barslen er færdig er vikaren at foretrække fordi vedkommende er "inde" i sagerne men man er tvungen til at tage den barslende tilbage. Man kan lovgive lige så tosset man vil, det fjerner ikke problemet. Mænd kan sikkert ikke tvinges på barsel i ret lang tid, de fleste foretrækker at arbejde.
Det offentlige er storaftager af kvinder, her betyder penge ikke meget, derfor er der et underskud på 100 milliarder.

randi christiansen

Majbritt : Hvad skulle formålet med det være ? At den bedst lønnede tager mindst barsel ?

En karrieremor (chefjurist i storbank)i min søns børnehave anno 1994 udtalte engang at : hvis hun var for længe væk fra sit job, ville hun blive overhalet af en person, som kunne lægge 80 timer ugentlig - hvem ville det mon typisk være ? Iflg samme mor, en ung mand.

Her skal altså seriøs nytænkning på bordet - et Columbusæg el.lign.

randi christiansen

Søren Jensen - dit indlæg peger netop på problemet - som kræver noget nær et columbusæg eller en meget stor bevidsthedsændring at få løst.

Men at det offentliges forhold til kvinders barsel skulle være årsagen til hele underskuddet på 100 milliarder - den må du altså lige tygge om.

Hej Anders.

Interessant blogindlæg.

> Tværtimod, så er argumentet, at diskriminerende adfærd ofte sniger sig bag om ryggen på folk, uden om deres bevidsthed, sådan at de rent faktisk tror, de vælger den bedste, men at deres parametre for at vurdere folks præstationer er [kun delvist saglig]

Som Lennart Kiil påpeger (http://www.manfo.dk/node/105) belønner forbrugerne dem der fremstiller de produkter de gerne vil ha', og dermed motiverer de virksomhederne til at se på evner frem for alt andet. Den tendens er, som du tydeligt understreger, selvfølgelig ikke den eneste der påvirker hvem der bliver ansat; det er menneskeligt at fejl, som man siger, og gud (høhø) hvor har vi dog mange af dem.

> Hvis [kønsdebat] til dels skal forstås som et vedvarende, kritisk engagement i de måder, samfundets opfattelser af køn fungerer urimeligt hindrende og hæmmende i konkrete menneskers hverdag [...] [vi vil gerne] udvide mulighederne for mennesker til at leve, som de ønsker.

Her tror jeg sagtens vi---i det røde hhv. blå ringhjørne---kan være enige: jeg synes individer skal ha' så brede rammer som muligt til at indrette deres liv efter eget forgodtbefindende, så længe de tager de nødvendige hensyn til andre således at der bliver plads til os alle. Og jeg synes at folk bør være tolerante over for folk der er forskellige fra dem selv, eller lever anderledes end folk typisk gør. Mænd som kvinder.

> [D]et, der synes at motivere det kritiske engagement [er ikke så meget] strukturel ulighed og forskelsbehandling, men snarere de feministiske løsningsforslag[.]

Det tror jeg du har ret i: vi (blå) vil gerne et samfund hvor man bliver vurderet på evner frem for arbitrære medfødte træk, ligesom (antager jeg) i røde. Jeg finder det lidt spøjst at vi skal kaldes anti-feminister fordi vi gerne vil i mål via en anden vej end jer.

For os er lige rettigheder og lighed for loven særdeles vigtigt. Derfor, og ikke fordi vi ikke ka' li' kvinder, er vi imod kvoter.

Også selv om man mener at et lovkrav om forskelsbehandling---eller blot en skelen til køn frem for evner hvis man går ind for kvoter for begge køn---er acceptabelt, så tror jeg ikke det er en god kur mod det underliggende problem.

I Norge har de haft problemer med at finde nok kompetente kvinder til at udfylde de påkrævede poster. Dermed tror jeg---desværre---at mange har oplevet kvinder der fik `success' (ansættelse) på grund af deres køn frem for deres kompetencer, og tager med dem i deres underbevidsthed at kvinder (i højere grad end mænd) mangler de nødvendige evner. Dermed kan kvoter meget vel være med til at forværre det underliggende problem.

Når det kommer til øremærket barsel, så er det problem man ønsker at løse at mænd ikke påtager sig mere af ansvaret for at få familien og hjemmet til at fungere. Det er vist det der kommer til udtryk i Caroline Meldgaards udmelding: der er en opfattelse af at det er kvindens ansvar at hente børn.

Jeg vil ikke modsætte mig at der sker et skift i folks forventninger, således at kvinden der ønsker at gøre karriere ikke bliver sat i bås (med glasloft) fordi hun har børn---eller at manden der går op i at tage sig af børnene og det hjemlige (huslige) arbejde ikke bliver set ned på.

Men hvilket signal vil øremærket barsel sende? Vil det ikke netop sende det signal at mænds primære interesse i at ta' barsel er eksterne belønninger (penge og ting der kan købes for disse) frem for den glæde der er forbundet med at ha' et (mere) nært forhold til ens børn? Igen: vil det ikke bare gøre problemet værre?

Skal det nu være reaktionært? :-)

Karen von Sydow

Jonas Kölker,
det er jo en velkendt position fra 'de blå', at man ønsker formel (de jure) ligestilling. 'De røde' ønsker at udvide denne formelle ligestilling med reel ligestilling - altså, at fællesskabet skal være proaktivt i opnåelse af bedre chancer for ligestilling mellem kønnene.

Det er jo det, det handler om: bedre ligestillingschancer.

Øremærket barsel et et vigtigt skridt mod en reel ligestilling. Når en direktør fx skal ansætte en ung mand i sit firma, kan han ved en øremærket barsel ikke længere spekulere i, at kvinden tager hele molevitten.

Karen von Sydow,

Venstrefløjen sigter mod en bestemt fordelingen. Det er close-ended - eller det Karl Popper ville kalde et lukket samfund. Når målet på forhånd er fastlagt helliger det midlet. Derfor er venstrefløjen klar til særbehandling og favorisering.

Borgerlige sigter ikke på en bestemt fordeling. Det er open-ended - det Karl Popper kaldte et åbent samfund, hvor alle sikres de samme rettigheder, men ellers gives fra til at fordele sig efter inklinationer, evner og behov.

Venstrefløjens sigte på lige fordelinger og enshed leder altid til totalitære samfundsformer, fordi enshed kræver at staten regulerer og kompenserer og micromanager overalt for at sikre det på forhånd fastlagte slutresultat, der aldrig kan opnås ved frivillighed eller spontant, fordi kønnene er forskelle og prioriterer forskelligt her i livet.

Det er langt mere visdom, realisme og indsigt i den borgerlige anskuelse end der er i den socialistiske, hvor politikere, bureaukrater og administratorer skal blande sig overalt. Desværre elsker sidstenævnte gruppe målmodellen, fordi den giver dem mere at lave. I den borgerlige model overlader man jo mere til borgeren selv. Det går ikke blandt socialisterne, der dybest set ikke tiltror borgeren kontrollen over eget liv.

Karen von Sydow

Lennart Kiil,
jeg mener om nogen, at den tidligere, borgerlige VOK-regering førte centralistisk og kvasi-totalitær politik samt bureaukratiserede store dele af det danske samfund.

Så ja, hvis vi ønsker bedre ligestillingschancer er vi nødt til at handle og begynde med at forsøge at adfærdsregulere markedet via lovgivningen (det er der ikke noget nyt i).

Vel artikuleret, Lennart; jeg må få læst mig noget Popper (når jeg er færdig med Locke, Mill, Mises, Hayek og ...)

Til Karen von Südow: når du snakker om hvad fællesskabet skal gøre, så går jeg ud fra du mener hvad statsmagten---i sidste ende med trusler om ejendomskonfiskering, indespærring og vold---skal tvinge folk til. Er det rigtigt forstået?

Karen von Sydow

Jonas Kölker,
wtf?

@lennart kill

nogen burde måske lade være fortie: kritik af gotha-programmet

Lars Villumsen

Nogle gange undres jeg!

Da jeg for nogle år siden blev ansat som adm. direktør i en privat virksomhed, erfarede jeg at de kvindelige ansatte lå væsentlig under deres mandlige kollegaer.

Jeg kaldte dem (kvinderne) ind én for én, løftede dem lønmæssigt op på samme niveau som deres mandlige kollegaer og sagde til dem, at den løn fortjente de og den var begrundet i deres indsats og resultater for virksomheden.

Ved næste års lønsamtale med mine ansatte, sad jeg overfor kvinder der var nogenlunde tilfredse med deres løn, men mænd som var temmelig utilfredse med deres "lave" løn!!

Ekstrapolation af den oplevelse giver mig svaret på hvorfor krokodiller er vinder over pandaer!

Will women ever win? No, Darwin!

Lars Willumsen:

Klart dine mandlige medarbejdere er utilfredse. Instinktivt har de følt sig bedre kvalificerede end deres kvindelige kollegaer og er derfor ikke tilfredse med at alle nu får samme løn.

Men Darwin? Hvorfor blande ham ind i at mænd og kvinder i deres opdragelse bliver indpodet at mænd er mere værd end kvinder på arbejdsmarkedet.

Når jeg hører Camilla Paaske Hjort tale om de onde mænd, der bevidst holder kvinder ude, kommer jeg til at tænke på en lille præcis gruk af Piet Hein:

"En yndet form for polemik består i det probate trick, at dutte folk en mening på, hvis vanvid alle kan forstå."

Nej, jeg tror ikke på at nogen holder kvinder bevidst ude. Men beslutningstagerne undervurderer kvinderne - på samme vis som de undervurderer indvandrere, bøsser, seniorer, lave mænd etc.

Karen von Südow: lad os sige en virksomhed ansætter mindre end 40% kvinder i topledelsen. Hvad synes du fællesskabet skal gøre ved den virksomhed?

Eini Carina Grønvold

Anders, jeg synes, du fremfører nogle valide pointer imod Camilla Paaske Hjorts argumentation, men jeg synes også, det er meget problematisk, at du derpå og med baggrund deri beskylder den liberale feminisme for at være en "anti-feminisme".

Der er vel god grund til at sige nej til noget, hvis man mener, at det 'noget' arbejder imod en feministisk dagsorden om ligestilling, også selvom det selv påstår at gøre det modsatte.
Og ja, visse feministiske tiltag KAN virke stik imod en hensigt om ligestilling, så der kan være god grund til at sige NEJ. Tag bare sexkøbsdebatten.

Det er i hvert fald vigtigt altid at kunne diskutere feminismens væsen for at udvikle den, og der er de liberale feminister for mig at se nogle kærkomne debattører, uanset at jeg ikke altid er enig med dem.

Hvis vi først begynder at beskylde dem, der siger os imod, for ikke at mene noget, har vi lukket den debat på en temmelig uheldig måde.

Anders Haahr Rasmussen

Hej Eini.

Det er jeg for så vidt helt enig med dig i. Netop din pointe om, at der i visse tilfælde kan være god grund til at sige fra/sige nej, refererer jeg til, når jeg skriver, at "det selvfølgelig godt [kan] være væsentligt i sig selv at stille sig kritisk an over for diverse ligestillingstiltag, hvadenten det er bestyrelseskvoter eller øremærket barsel".

Det er ikke den kritiske attitude over for bestemte løsningsforslag, jeg opponerer mod. Det er det konsekvente Nej. Det er Nej'et, ikke bare til kvote-løsningen, men til at der overhovedet skulle være noget problem at beskæftige sig med.

For at tage parallellen til sexkøbsdebatten. Det nej, der er blevet fremført, og som har været en vigtig del af debatten, har været et nej til en meget bestemt løsningsmodel (kriminalisering).
Hvis det 'nej' var et Nej til, at der overhovedet var problemer forbundet med sexindustrien/prostitution, så ville det efter min mening være stærkt problematisk. Men det er netop ikke tilfældet. For nej'et til kriminalisering går som regel hånd i hånd med en anerkendelse af, at der ER problemer -- men at de bør løses på en anden måde end kriminalisering, fx med rettigheder, afstigmatisering, etc.

Jeg er ikke ude på at lukke munden på folk, der mener noget andet end mig. Men jeg vil gerne pege på folk, der forsøger at lukke en væsentlig debat omkring fx køn og ledelse ved at insistere på, at der slet ikke er grund til at debattere det, fordi der ikke er nogle problemer.

Er du pige skal du ikke arbejde så hårdt for at få en god karakter, hvis læreren er kvinde, de diskriminerer nemlig drengene.Fascinerende.

http://www.independent.co.uk/news/education/education-news/female-teache...

@marie

hvis en kvindelig lærer sidder med to ens skriftlige opgaver så giver hun opgaven med et drengenavn lavere karakter, det er det undersøgelsen har dokumenteret.

Det er da godt at der ikke er nogen der mener det er iorden, men det forekommer åbenbart alligevel.Forhold dig til det.

"1200 børn i et land med over 50 millioner mennesker er mildest talt en dråbe i havet"

Hvis du havde lidt mere logisk sans ville du have sammenlignet med antallet af skoleelever, og ikke den samlede befolkning.
Tror egt ikke du har belæg for at udtale dig om sådan en undersøgelse,beklager

@marie

Hvis du ikke synes undersøgelsen er relevant, så kan du jo bare ignore mit indlæg.Når du går ind og motivfortolker på mig og undersøgelsen uden egt at have sat dig særligt ind i sagerne, så kan jeg faktisk også beskylde dig for at polemisere,
men lad os holde her.

Marianne Mandoe

Nu siger jeg det.
Jeg har holdt mund i mange timer.... men nu siger jeg det altså.

HVAD SAGDE JEG.

"Men Paaske Hjort lader til at tro, at aktørerne i lige netop det private erhvervsliv er komplet gennemsigtige for sig selv og fuldt ud målrationelle i deres adfærd"

Uden at forsøge, at tale på Paaske Hjorts vegne, vil jeg gerne svare, at selvfølgelig er de ikke det. Mange af aktørerne kan være nok så meget præget af irationel adfærd. Men det er vel at mærke fuldstændigt irelevant, for pointen er jo, at markedsvilkårene netop straffer dem der ikke varetager deres firmas interesser rationelt. Og det er derfor, at postulatet om et glasloft ikke mindst udfordres, når det bruges om erhvervslivet, hvor dem der bedst forstår at udnytte ressourcerne, inkl. de menneskelige, har de bedste vilkår i konkurrencen.

En bastant fastholdelse af en bestemt retning for kønsdebatten, med tilhørende forståelse af "kritisk engagement" vil, uanset hvad, fremstå svært reaktionær.