Anders Haahr Rasmussens blog

Hårde tæsk til en halvdød hest (interview med K.H. Yde)

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne blogger har noteret sig en hvis diskrepans mellem indholdet af de glittede Eurowoman/Femina-magasiner, jeg læser i lægens venteværelse, og indholdet af de samtaler, jeg har med mine veninder.

Så hvad er det for noget med “dameblade”? Er de fordummende? Eller er det snarere kritikken af dem, der er for dum?

Informations filmanmelder og kulturskribent Katrine Hornstrup Yde anmeldte i januar en bunke danske dameblade og beskrev, hvordan de er fyldt med forvirrende for/imod-fremstillinger af livet (“Tab dig, tab dig ikke. Spar penge, brug penge. Hav en kæreste, hav ikke en kæreste. Køb et dameblad mere.”), lister med tips og råd, der dyrker læserens selvlede uden egentlig at gøre noget ved den (”Den eneste måde, du kan blive ved med at sælge råd til folk på, er ved aldrig at give dem nogen, der er gode nok.”), mens det verdensvendte er ”en uambitiøst prioriteret og uambitiøst formidlet parentes”. Yde konkluderede, at det kalorieløse indhold er ”udtryk for bladenes egen ineffektive og identitetsforkvaklende forestilling om ’damer’.”

Nu har Femina-journalist Tine Bendixen taget til genmæle mod såkaldte "kvindebladshadere". Fredag bragte Berlingske et læserbrev fra Bendixen, der havde fået nok af, hvad hun kaldte “en fordomsforpestet, kvindenedgørende og uskøn debat.”

Bendixen nævner en række interviews med politikere, artikler om kunst og social ansvarlighed, debatter og andet indhold, der har været bragt i Femina, men at det aldrig er nok for kritikerne, der, ifølge Bendixen (som selv har skrevet store interview-artikler til både Weekendavisen og Berlingske), har forskellige standarder til at vurdere hhv. kvindeblade og andre “seriøse” tryksager.

“I avisernes vedtaget seriøse kontekst er det helt okay at skrive om ernæring, mode, populærkultur, sex, doku-drama, følelser. Gør man nøjagtig det samme i kvindeblade, er det åbenbart kvindeundertrykkende og fordummende.”

K.H. Ydes damebladsanmeldelse i Information afviser Bendixen med henvisning til, at Yde “ikke anede en flyvende fis om, hvad hun skrev om”. Og så stiller Bendixen spørgsmålet ”Hvorfor?”:

”Hvorfor angriber man ikke på samme måde mænd for at læse (fordummende?) golfblade, motorblade, mandeblade med afklædte kom-og-ta’-mig kvinder? Hvordan i alverden kan man føle sig i sin gode ret til at tilsvine hundredtusindvis af kvinder, der nyder deres blade hver uge - for det er jo det, man indirekte gør: Nedgør andre kvinder.”

Her på bloggen er vi som bekendt glade for at interviewe venner, bekendte, kolleger og den slags, så uden yderligere omsvøb, mine damer og herrer, tillad mig at præsentere: et interview med Katrine Hornstrup Yde.

- Du bliver spurgt "Hvorfor?", så det stilles hermed videre: Hvorfor bruger du ikke krudtet på at angribe mandeblade, golfblade, motorblade? Er det her ikke bare endnu et eksempel på, hvordan kvinders valg sættes under lup og kritiseres -- speltmor, karrieremor, amning eller ej, interesse for det nære eller det fjerne, skam jer, skam jer, skam jer, I læser fordummende dameblade?

”Skam jer”, ja. Jeg kaster gerne den første sten på skampåduttelse. Jeg vil ikke have folk til at skamme sig over at læse dameblade. Men det er altid godt at holde sig kritisk på dupperne - både overfor mænds og kvinders, golfspilleres og børns kulturforbrug. Jeg skal også være kritisk over for Dagbladet Information, når det bliver en sovepude for min venstreorienterede, pseudoakademiske automattankegang eller overveje, hvad der fik mig til at se samtlige afsnit af TV3s ”Fristet”, når jeg nu forkastede de første i en anmeldelse. Al medie- og selvkritik er vigtigt, så man kan dyrke sine ”pleasures” og være kritisk over for dem på samme tid. I dette tilfælde optegner damebladene, uden den fjerneste selvironi, et kvindeunivers med et bestemt sæt værdidilemmaer (”morgenkaffe eller ej?”), som i øvrigt implementerer masser af unødvendig skam og skyld angående livsstilsvalg. Det univers, jeg blev præsenteret for, synes jeg er meget problematisk, og jeg forventer, at læserne selv kan reflektere over min holdning i forhold til deres egne oplevelser og vælge til eller fra.

Det er dertil en interessant, men en helt anden idé, at analysere golfblade, som der foreslås. Det ene udelukker ikke det andet, og jeg ville gå uvidende og åbent nysgerrigt til opgaven. Redaktionens idé med min damebladsartikel var at slæbe et “fordomsforvirret“ kvindfolk som jeg til truget af danske dameblade, at lukke en ”alien” (som drikker morgenkaffe uden at blinke) ind i damebladsuniverset og at lade min holdning basere sig på en bunke konkret foreliggende materiale.

Faktisk havde jeg ægte håbet på at kunne levere en krøllet og om muligt optimistisk damebladslæsning. Og det havde nok også været den mest progressive, Informations-agtige ting at gøre: at vende ting på hovedet i debatten, at overraske og udfordre gængse fordomme og forsøge ikke at bekræfte sig selv som kulturradikal formynder. Det var mit håb. Men da jeg så faktisk stod med snuden i truget, var jeg reelt overrasket over det lave niveau af cirkulære dameblablabla, der ikke gav plads til ironisk distance. Min hårde kritik var derfor skrevet på en skuffelse over damebladenes tomhed. Og så gav jeg altså den halvdøde hest de hårdeste tæsk, jeg kunne ”dame” mig op til

- Kan der være noget om, at det ikke kun er indholdet af damebladene, der er problemet? At artikler, som ville blive anset for kloge, nuancerede, analytiske, morsomme, rørende, politiske, verdensvendte, velskrevne i andre medier, bliver overset eller nedgjort, når de optræder i et "dameblad"? Altså, at det til dels også er formen/bladet/kategorien, der gør indholdet tomt, og ikke kun omvendt?

Selvfølgelig læser man damebladsartikler i kontekst af resten af bladet, da bladet er skabt til en særlig form for hyggelig bladren frem og tilbage mellem de forskellige fast tilrettelagte segmenter. Damebladet er et ”univers”, og det er jo netop damebladsuniverset som sådan, og paradokserne i det, og redigeringen af det, som jeg primært kritiserer. Man vil godt kunne sakse artikler ud, som kunne fungere i andre publikationer. Dét er jo ikke ligefrem et argument for damebladenes beståen.

Samtidigt tror jeg ikke på, at man alle steder ville vinkle en reportageartikel om hjemløse kvinder på Vesterbro som et spørgsmål om, at det kunne have været dig – og at kvinderne faktisk ”er stærke”. Der ligger en forventning om læserens horisont her, som er rettet mod et kvindesyn, jeg ikke kan genkende: at vi (kvinder) tænker hjemløse kvinder som svage, og derfor overraskes af budskabet. Og at vi (kvinder) kun kan sætte os ind i andres problemer, hvis vi prøver at sætte os i deres hullede damesko.

Desuden kender jeg skribenter, der redigeres til ugenkendelighed, når de skriver for dameblade, men jeg løber ikke med sladder (men sladrer jo så lidt alligevel…)

- Hvis du skulle pege på et "dameblad", som Femina & Co. kunne lære noget af, hvilket skulle det så være?

Jeg er platonisk (grænsende mod reelt) forelsket i den 15-årige chefredaktør for teenagemagasinet Rookie, Tavi Gevinson, der som 13-årig blev et kæmpe navn i modebranchen takket være hendes skæve, skidegodt skrevne modeblog www.thestylerookie.com. For et års tid siden holdt hun en fin talk om sit yndlingsmagasin for teenagepiger, 80’ernes Sassy:Nu er hun chefredaktør på det Sassy-inspirerede online-magasin for teenagepiger, Rookiemag.com. Deres skrivelyst og grundlæggende attitude til læserne måtte ”Femina & Co.” meget gerne lade sig inspirere af: her opstilles ikke en række kvindeidealer og kvindeværdier, som man enten skal leve op til eller øve sig meget bevidst på ikke-at-leve-op-til-på-en-selvstændig-moderne-kvinde-måde. Det er en meget lyst-drevet værensform. I Tavis første leder står der ting som:

”It seems that entire industries are based on answering these very questions. Who is the typical teenage girl? What does she want? (And, a lot of the time, How can we get her allowance?) I donít have the answers. Rookie is not your guide to Being a Teen. It is not a pamphlet on How to Be a Young Woman. (If it were, it would be published by American Girl and your aunt would’ve given it to you in the fifth grade.) It is, quite simply, a bunch of writing and art we like and believe in.”

Den attitude gør magasinet til et frit og behageligt og kreativt læseværested med en ”bunke (fine, personlige og inspirerende) skriverier fremfor til et uforanderligt damebladsunivers, der uge efter uge præsenterer en ny variation af elementer, der alle skal hjælpe én med at være Moderne (morgenkaffe- eller ikke-morgenkaffedrikkende) Kvinde ud fra nogle sære, synes jeg, syn på identitet.

- Hvilke magasiner og blade læser du selv?

Jeg læser, ikke overraskende, en selvvalgt kombination af danske og angelsaksiske høj- og lavpandede artikler i aviser, pop- og sladderblogs, i musik- og litteratur- og filmtidsskrifter osv. – og rigtigt meget af det online. Jeg abonnerer på The New Yorker i håb om at den læser sig selv, og engang læste jeg pokerblade på grund af et sært og moralsk tvivlsomt studiejob, som jeg ikke vil tale om. Som kulturskribent får jeg drønet alt muligt herligt lort og lagkage igennem under research og er altså bredt bekendt med magasinverdenen uden for elfenbenstårnet. Tak, www.

- Har du nogensinde smagt en juice af babyspinat, selleristilke, rød peberfrugt og agurk?

Nej. Men jeg har prøvet at sippe til det agurkesaft, man klemmer ud af viskestykket, når man laver tsatsiki, fordi det ser grønt ud på en sådan en vild måde. Og jeg har planer om at supplere min sølle salær som freelanceskribent ved at introducere unisex fiskecocktails og kødsmoothies på det danske marked: reje-martini. Boeuf Bourguignon i tre slurke. Jeg tror, at der er masser af plads til nytænkning i Danmark.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie Bach Nielsen

Tak for fin blog og interview - og ikke mindst for tippet til Tavis online mag. Adressen er dog rookiemag.com, ikke rookie.com.
Mvh

Sara Bindeballe

Ja! Rookie! Hvorfor har vi ikke et Rookie for voksne i Danmark? Det kan kun gå for langsomt

De fleste uge- eller månedsblade sælger drømme, bådmagasiner prøvesejler en Swan 82 (Mærsks fødseldagsgave til sig selv til 60 mio), bilblade tester om en Ferrari eller Lamborghini (begge til over 5 mio) kører bedst, gør-det-selv blade hvordan man på en weekend, for 2000 kr bygger sig en flot havestue osv. Det samme gælder masser af TV-udsendelser om mad, haver, boliger, bonderøve mv.

Konceptet er det samme, målgrupperne og drømmene forskellige, men lige urealistiske, uanset om det er rettet mod kvinder eller mænd.

Lis K. H. Montes

ærgerer mig over ikke at kunne "anbefale" bloggen. Kan dog anbefale kommentarerne og dele på semi-oldschool maner med højreklik etc.

Tak iøvrigt..

Sara Bindeballe

Det her er ret fedt:

http://www.xojane.com/

God artikel. Kan godt lide at Yde gør opmærksom på at et blad ikke nødvendigvis hele tiden skal dreje som om at optimere en selv, men også blot kan være en måde at udvide sin horisont.
Så bliver man også så dejlig fri for at få dårlig samvittighed over man ikke er superwoman!