Anders Haahr Rasmussens blog

Sinofobien stak sit grimme fjæs frem i tredje sæt

Endnu en stor tennisbegivenhed er overstået, den prestigefyldte Indian Wells-turnering, hvor Roger Federer overlegent ekspederede Rafael Nadal ud i semifinalen og vandt mændenes turnering (siden US Open i september han har vundet 37 ud af 38 ATP-kampe, inkl. seks turneringssejre, den seneste med influenza i kroppen), mens kvindernes nye verdensetter, Victoria Azarenka, fortsatte sin perfekte sæsonstart, der nu lyder på 23 sejre og fire turneringstrofæer i træk.

For Caroline Wozniacki fortsatte nedturen (hun har ikke spillet sig frem til en finale siden august måned), da Ana Ivanovic i fjerde runde gav danskeren en lektion i offensive forhåndsslag, 3-6, 2-6, lød nederlaget på. På den seneste verdensrangliste ligger Wozzen nu nummer seks, og mere skal der åbenbart ikke til, før hun falder ned i patriarkatets klassiske kategori som romantisk vedhæng til sin succesrige kæreste, golfspilleren Rory McIlroy – her omtalt på New York Posts ”set i byen”-side:

“Golf’s top-ranked Rory McIlroy and girlfriend Caroline Wozniacki dining in the private wine room at Philippe Miami.”

I sommer blev hun ellers vurderet til at være den niende mest værdifulde idrætsudøver i verden, den højest placerede kvinde. Det går hurtigt ned af bakke. Heldigvis for Wozzen har hun det sjovt uden for banen med at crashe pressemøder og springe balloner bag om ryggen på modstanderne.

Ellers gjorde Indian Wells sig mest bemærket, da franske Michael Llodra – elegant serve-flugt-spiller, nr. 41 i verden – på vej mod sejr over Letlands Ernests Gulbis blev så frustreret, at han lod det gå ud over en tilskuer, der heppede på Gulbis.

Alex Lee Barlow, hedder hun, en tilrejsende tennisfan fra Oakland, som Llodra kiggede vredt i øjnene og tiltalte med ordene ”putain chinoise”, altså noget i retning af ”kinesiske luder” eller ”fucking kineser”.

Barlow, der er af koreansk-amerikansk afstamning og talte engelsk fra tilskuerpladserne, blev efterfølgende kontaktet af turneringsdirektør Steve Simon, der fortalte hende, at Llodra var blevet tildelt en bøde på 2.500 dollar og en officielt reprimande (I andre sportsgrene giver den slags otte spilledages karantæne). Barlow fik også at vide, at Llodra ville ringe til hende fra Simons kontor, men det lykkedes ikke turneringsdirektøren at overtale Llodra til at foretage opkaldet. Franskmanden havde i det hele taget svært ved at se, hvorfor hans udbrud skulle være værre end alle mulige andre former for bandeord og eder, som spillere med jævne mellemrum bliver taget i, såkaldt verbal abuse.

Det synspunkt bakkes på mange måder op af berømmet tennisjournalist og -forfatter, Pete Bodo, der i sin klumme på tennis.com, argumenterer for, at man må give spillerne lidt line i forhold til at sige dumme ting i kampens hede, især når der er tale om udsagn som ”kineser”, der jo ikke i sig selv er racistisk, pointerer Bodo.

“It's never a good sign when our first instinct is to identify a person on the basis of race, ethnicity, or national origin. On the other hand, people do it all the time; should they be fined for it when there's nothing inherently demeaning in their choice of words?

And what would have been the offense and fine had the spectators been called, say, "Effing Americans?" Is it worse to taunt on the basis of race, ethnicity, or nationality, and at what point does height, weight, or hair color take a rung on that great, towering ladder of grievance?”

Det er efterhånden et udbredt argument. Det gør det ikke mindre ignorant. Jeg har i hvet fald svært ved at se, at det skulle være det samme, om man ved en spiller ved en tennisturnering i Californien kalder en tilskuer ”fucking amerikaner” eller ”fucking kineser”. For er det ikke sådan, at ordene i høj grad henter deres evne til at skade fra historiske uretfærdigheder? Det er i hert fald sådan, at USA har en lang historie med racisme over for kinesere, der systematisk er blevet nægtet indrejse og udsat for masseoverfald, ligesom sinofobiske satiretegninger om "den gule terror" florerede dengang, da the Chinese Exclusion Act of 1882 diskriminerede kinesiske immigranter helt frem til 1943.

Så nej, Llodra kunne ikke lige så godt have råbt ”din fucking universitetsuddannede amerikaner,” til Alex Lee Barlow, og hvis han havde, ville det have været anderledes harmløst, eftersom hun ikke lever i et samfund, hvor højt uddannelsesniveau og ”amerikanskhed” har været grundlag for strukturel diskrimination, vold og ligefrem død. Hun lever i et samfund, hvor hendes udseende gør det muligt for at andre at kategorisere hende som tilhørende en gruppe, der historisk set er blevet opfattet som værende mindre værdige mennesker. Smid "luder" eller "fucking" oveni, og du har en modbydelig nedgørelse af en tilfældig tilskuer.

Det eneste mere håbløse end Llodras udbrud og manglende forståelse af situationen, er hans forsøg på at forklare sig, da han efterfølgende blev interviewet til den kinesiske nyhedsside sina.com.

”Mine ord var ikke rettet mod Kina,” begyndte Llodra, inden han brugte sit heteroseksuelle begær som argument for, at han ikke har noget imod kinesere.

”Jeg elsker kinesere – jeg kunne sagtens elske med en kinesisk pige.”

Mere nåede Llodra ikke at sige, før han blev afbrudt af en ATP-official, der holdt øje med interviewet. Det var vist meget godt.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu