Anders Haahr Rasmussens blog

Om en uge bliver der måske stille i Skt. Petersborg

I sidste uge vedtog politikerne i Skt. Petersborg en propagandalov, der (som tidligere nævnt) gør det potentielt strafbart at skrive eller debatere eller på andre måder "fremme" homoseksualitet.

Her på bloggen er der skrevet om kunstneren Peter Ravns bortcensurerede værk Queen of Russia, som netop var inspireret af den homofobiske lovgivning, der finder sted i Rusland. Og her kommer så en lille film, som opfordrer alle og enhver til at boykotte Skt. Petersborg som turistdestination. Når nu den almindelige demokratiske proces har vist sig utilstrækkelig, forsøger russiske aktivister at ramme bystyret på pengepungen. Den kontroversielle lov er først en realitet, når byens guvernør skriver under på den, og netop guvernøren går meget op i at promovere Skt. Petersborg som rejsemål.

Det er en stærk lille film. Man kan støtte op om projektet her.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu