Er den omdiskuterede ’autofiktion’ ikke blot én ud af flere måder, hvorpå danske forfattere de senere år har udfordret dogmet om litteraturens autonomi? Kan vi ikke i det mindste blive enige om det?
Når mange sikkert genkender Kirsten Thorups træthed ved at høre begrebet autofiktion – enten komisk udskreget eller belærende udpeget – som tidens åbenbaring i dansk litteratur skyldes det formentlig, at der simpelthen er al for megen uoriginal, slap og kedelig litteratur, som tildeles opmærksomhed
Forfattere. Historien om Det Danske Akademi burde forlænges med et kapitel om, hvordan særlige forfattere, omkring forlaget Arena alt for sent opnåede Det Danske Akademis anerkendelse
Når mange sikkert genkender Kirsten Thorups træthed ved at høre begrebet autofiktion – enten komisk udskreget eller belærende udpeget – som tidens åbenbaring i dansk litteratur skyldes det formentlig, at der simpelthen er al for megen uoriginal, slap og kedelig litteratur, som tildeles opmærksomhed
Forfattere. Historien om Det Danske Akademi burde forlænges med et kapitel om, hvordan særlige forfattere, omkring forlaget Arena alt for sent opnåede Det Danske Akademis anerkendelse
Er den omdiskuterede ’autofiktion’ ikke blot én ud af flere måder, hvorpå danske forfattere de senere år har udfordret dogmet om litteraturens autonomi? Kan vi ikke i det mindste blive enige om det?
