Andrea Hejlskov

Andrea Hejlskov

Forfatter og journalist
Seneste artikler af
Andrea Hejlskov
  • Vi er børnebørnene af de hekse, I ikke brændte

    Når man taler om seksuelle krænkelser af kvinder, bliver man opfattet som skinger. Hændelserne bliver forklaret som engangsforestillinger. En enkelt klam stodder, ikke et systemisk problem. Men efter #metoo-kampagnen er det svært at insistere på, at samfundet er uskyldsrent
  • Ingen flytter ud i en skov uden at have et politisk projekt

    Jeg har stadig til gode at møde en vildmand, som ikke er samfundskritisk. Jeg har stadig til gode at møde en vildkvinde, som ikke rasende stamper rundt om bålet, mens hun taler om ødelæggelserne – de indre og de ydre. At bo i naturen er en form for aktivisme. Et modsvar
  • Klumme

    Flyt til Sibirien og spis grankogler, Svend Brinkmann

    Svend Brinkmann lever ikke det, han prædiker, vrænger kritikerne. Og sådan fordyber vi os i en pseudodiskussion om, hvorvidt Brinkmann bruger nok tid med sine børn og selv tør ’gå glip’. Det bedste ved det hele er, at vi så slipper for at forholde os til den samfundskritik, han kommer med
  • Det er kommet dertil, at jeg finder det nødvendigt at blokere en kulmine

    Klimabevægelsen ser ud til at have fået det bedre oven på depressionen efter COP15. I de seneste dage har vi blokeret togvogne med kul på vej til Tysklands forurenende kraftværker. Her er bannere, menneskekæder og kampråb. Der er også nogle, der har bagt kage
  • Der går lang tid før klimabevægelsen kan danse i gaderne

    Folk vrisser ad mig, når de hører, at jeg har tænkt mig at protestere mod kulminerne og slås med politiet. ’Hvorfor kan I ikke være civiliserede og hyggelige? Som Priden, der kæmper med glimmer og boaer?’ spørger de. Men før man kan danse, skal man kæmpe den blodige kamp til ende – det gjaldt også for de homoseksuelle.
  • Flamewars har givet mig teflon på følelserne

    Jeg ender i ’flamewars’ på nettet, det er uundgåeligt. Jeg hamrer fingrene i tastaturet, mens blodet bruser, jeg ryster i cellerne, hæver mine spyd, forbereder mine bagholdsangreb og hyller mig i humor – og så kaster jeg mig ind i kampen. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så minder det mig om dengang, debatten virkelig betød noget
  • En narcissistnassers bekendelser


    Hvis man kritiserer samfundet ved at melde sig ud af ræset, får man nasserkortet smidt i hovedet. Det er nærmest genialt at få de kontrære til at hade sig selv, men det er mest af alt uhyggeligt
  • Før eller siden bliver jeg sat ud af Paradis

    Jeg forurettes, når mine privilegier krænkes. Når der pludselig er tørke og terror i gaderne. Jeg er vokset op med tryghed og sikkerhed som en selvfølge. Som en fed engel svævende på en vatsky. Nu forstår jeg, at det liv er ved at være slut
  • Jeg er færdig med damebladshistorier om, hvordan jeg blev en vinder

    Alle, jeg kender, drømmer om fællesskab. Om at være et med de andre. Men det meste af tiden går med at glo på os selv og fortælle om vores individuelle sejre. Om hvordan det nok skal lykkes for os at blive Napoleon og paven, kejseren og Mærsk

Sider

Mest læste
  1. Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. ’Giv os håb’, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej tak, for det at tro på noget er åbenbart pinligt og uoplyst. Men jeg tror på, at Jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende
  2. Jeg har tænkt, at positivitetsfascimen havde kapret håbet, hvorpå jeg naturligvis måtte være imod det. Jeg betragtede håbet som et udslag af et krav om optimering. Men håbet har sneget sig ind på mig. Uden at jeg helt har bemærket det
  3. Vi står over for den sjette masseudryddelsesbegivenhed i klodens historie, men vi sprænger først rammerne, når vi indser, at vi enten må gøre noget eller gå til grunde
  4. Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!
  5. Boykot har til alle tider været en legitim protestform. Men når det kommer til klimakrisen, bliver boykot ofte opfattet som en forkælet, asocial eller i bedste fald ligegyldig protestform. Jeg vil gerne slå et slag for at stille sig uden for det moderne forbrugersamfund
  6. Jeg har stadig til gode at møde en vildmand, som ikke er samfundskritisk. Jeg har stadig til gode at møde en vildkvinde, som ikke rasende stamper rundt om bålet, mens hun taler om ødelæggelserne – de indre og de ydre. At bo i naturen er en form for aktivisme. Et modsvar
  7. Nåmenøh så skrev jeg til Information.
’Hej Information,’ skrev jeg ’Jeg kunne godt tænke mig at skrive klimaklummer for jer.’ 
’Ok’, svarede Information. ’Bare det ikke bliver for frelst!’
  8. Jeg har gjort alt, hvad jeg troede, man skulle gøre for frelsen: Brugt mere tid sammen med mine børn, prioriteret håndens arbejde, hadet teknologi, samlet urter i naturen, ’christ’; jeg gjorde det hele! Men nej, frelsen kom aldrig