Andrea Hejlskov

Andrea Hejlskov

Forfatter og journalist
Seneste artikler af
Andrea Hejlskov
  • Jeg har samlet urter i naturen og hadet teknologi – men frelsen kom ikke

    Jeg har gjort alt, hvad jeg troede, man skulle gøre for frelsen: Brugt mere tid sammen med mine børn, prioriteret håndens arbejde, hadet teknologi, samlet urter i naturen, ’christ’; jeg gjorde det hele! Men nej, frelsen kom aldrig
  • Dunk mig i hovedet med dit faktum

    Nogle gange tænker jeg, at jeg måske troller alle jer andre med mit mig, mig, mig. Altså ikke med vilje, bare som en slags ubevidst politisk protest. Jeg protester over den kropsløse analyse, tal og statistikker, retoriske tryllenumre og illusionen om, at der findes én sandhed
  • Jeg savner en stærk leder

    Ikke en messiastype, Gud nej. Men måske bare lidt en, der kan tale helt klart og tydeligt og uden noget pis. Og angive en retning. Det længes jeg virkelig efter
  • De rene og skære følelser

    I min søn ser jeg de reneste følelser, og jeg kan ikke lade være med at glo på dem. Det er så fascinerende. Kærlighed er så fascinerende. Had er. Han har ikke lært at pakke tingene ind endnu, han har ikke lært at gemme sig
  • Jeg har krævet min plads i naturen tilbage

    Det meste af mit liv har jeg haft et anstrengt forhold til naturen. En usikkerhed på, om jeg måtte være der. En frygt for, at jeg trådte på en eller andens ejendomsret. En angst for dræbersnegle og dræberflåt og dræbermyg. Men nu er jeg begyndt at kræve min ret. Og min plads
  • Jeg kom ud af systemets klør, fordi det virkede

    På et tidspunkt blev jeg indkaldt til et møde. Så sad der to hundrede mennesker rundt om et bord og talte om, hvorvidt mine børn var i trivsel eller ej. Ingen sagde det direkte, men jeg kunne godt regne ud, hvad det handlede om
  • På mit kadaver kan I bygge jeres slotte

    Jeg tilhører en generation, hvis opgave det åbenbart er at dø. Jeg tror egentlig, vi intuitivt forstod det tidligt. Punk, emo, grunge. Vi prøvede at mestre kroppen i et sidste desperat forsøg på kontrol, men min generation er altså den generation, der mister
  • Jeg brænder håbløshedens politik af

    ’Til helvede med håbløsheden,’ hvisker jeg, mens jeg fodrer min brændeovn. Håbløsheden er, hvad jeg ikke tager med mig ind i det nye år, den er, hvad jeg lægger bag mig
  • Imperiet må falde

    Før i tiden havde vi ’preppere’ ry for at være paranoide, men nu har virkeligheden jo indhentet sig selv. Militærindsats. Undtagelsestilstand. Forsamlingsforbud. Kapitalen bevæger sig frit i Paris – det er demonstranterne, der er blevet forbudt

Sider

Mest læste
  1. Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. ’Giv os håb’, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej tak, for det at tro på noget er åbenbart pinligt og uoplyst. Men jeg tror på, at Jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende
  2. Jeg har tænkt, at positivitetsfascimen havde kapret håbet, hvorpå jeg naturligvis måtte være imod det. Jeg betragtede håbet som et udslag af et krav om optimering. Men håbet har sneget sig ind på mig. Uden at jeg helt har bemærket det
  3. Vi står over for den sjette masseudryddelsesbegivenhed i klodens historie, men vi sprænger først rammerne, når vi indser, at vi enten må gøre noget eller gå til grunde
  4. Det er absurd at forsøge at pakke den grønne opstilling ind som et spændende projekt i brunt økopapir med uldsløjfe. Ingen omstillingsperiode i menneskets udvikling har været behagelig
  5. Nåmenøh så skrev jeg til Information.
’Hej Information,’ skrev jeg ’Jeg kunne godt tænke mig at skrive klimaklummer for jer.’ 
’Ok’, svarede Information. ’Bare det ikke bliver for frelst!’
  6. Boykot har til alle tider været en legitim protestform. Men når det kommer til klimakrisen, bliver boykot ofte opfattet som en forkælet, asocial eller i bedste fald ligegyldig protestform. Jeg vil gerne slå et slag for at stille sig uden for det moderne forbrugersamfund
  7. Jeg har stadig til gode at møde en vildmand, som ikke er samfundskritisk. Jeg har stadig til gode at møde en vildkvinde, som ikke rasende stamper rundt om bålet, mens hun taler om ødelæggelserne – de indre og de ydre. At bo i naturen er en form for aktivisme. Et modsvar
  8. Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!