Andrea Hejlskov

Andrea Hejlskov

Forfatter og journalist
Seneste artikler af
Andrea Hejlskov
  • Jeg brænder håbløshedens politik af

    ’Til helvede med håbløsheden,’ hvisker jeg, mens jeg fodrer min brændeovn. Håbløsheden er, hvad jeg ikke tager med mig ind i det nye år, den er, hvad jeg lægger bag mig
  • Imperiet må falde

    Før i tiden havde vi ’preppere’ ry for at være paranoide, men nu har virkeligheden jo indhentet sig selv. Militærindsats. Undtagelsestilstand. Forsamlingsforbud. Kapitalen bevæger sig frit i Paris – det er demonstranterne, der er blevet forbudt
  • Det nære

    Vi holder os til den boble, vi kender. Men der er begyndt at sive ting ind og ud, små brudstykker. Jeg kan helt klart og tydeligt mærke det, for mit flæskeskind er smasket op mod overfladespændingen
  • Nattens sprog

    Hvordan skal vi kunne begribe omfanget af denne amputation (følelsesmæssig, fysisk), hvis vi kalder det ’klimakrise’ og bare snakker om vejret?
  • Jeg er ikke defineret af mine gulerødder

    ’Hvad nytter det bare at flytte ud i en bjælkehytte?’ Det ved jeg sgu da ikke. Det nytter noget for mig, for mine hænder, så gør jeg noget, men jeg har ikke en plan
  • Jeg er frelst

    Nåmenøh så skrev jeg til Information.
’Hej Information,’ skrev jeg ’Jeg kunne godt tænke mig at skrive klimaklummer for jer.’ 
’Ok’, svarede Information. ’Bare det ikke bliver for frelst!’
  • Jeg har slået op med Facebook

    Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!

Sider

Mest læste
  1. De fattige er sgu så kedelige. Men de ved, hvordan man overlever. Hvordan man håndterer det ubehag, der følger med ustabilt vejr og institutionernes sammenbrud
  2. Når min generation og alle generationer før min bliver stillet for den kommende klimaforbryderdomstol i Haag, vil jeg ikke være en af dem, der lod børnene dø i en kugleregn, mens jeg selv gemte mig i en busk – og jeg vil heller ikke være en af dem, der lod, som om jeg ikke vidste noget, skriver Andrea Hejlskov i dette debatindlæg
  3. Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. ’Giv os håb’, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej tak, for det at tro på noget er åbenbart pinligt og uoplyst. Men jeg tror på, at Jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende
  4. Vi står over for den sjette masseudryddelsesbegivenhed i klodens historie, men vi sprænger først rammerne, når vi indser, at vi enten må gøre noget eller gå til grunde
  5. Han spurgte, om jeg ikke ville komme til at savne ham. Selv om det stak i hjertet, sagde jeg ’nej’ og satte kryds i boksen ’I have privacy concerns’. Men mine forbehold rækker længere end dét: Facebook, du er jo blevet psykopat!
  6. Svend Brinkmann lever ikke det, han prædiker, vrænger kritikerne. Og sådan fordyber vi os i en pseudodiskussion om, hvorvidt Brinkmann bruger nok tid med sine børn og selv tør ’gå glip’. Det bedste ved det hele er, at vi så slipper for at forholde os til den samfundskritik, han kommer med
  7. Boykot har til alle tider været en legitim protestform. Men når det kommer til klimakrisen, bliver boykot ofte opfattet som en forkælet, asocial eller i bedste fald ligegyldig protestform. Jeg vil gerne slå et slag for at stille sig uden for det moderne forbrugersamfund
  8. Det er, som om klimakrisen ikke rigtig gør det for mig. Jeg kan ikke mærke den