TV 2’s farcekostumedramaserie ’Badehotellet’ er dejlig, fordi den dyrker sin overtydelige lethed og ikke forsøger at være samfundskritisk drama. Men sjette sæson er ved at tippe over, når manuskriptforfatterne lader sig friste af at invitere Anden Verdenskrig ind på Andersens Badehotel, endnu inden den er brudt ud. Det viser, hvor svært det er at lade, som om man ikke kender historiens gang
Sprogligt er ’Hvis Cilla kunne se mig nu’ for meget, men børnebogen er en relationsundersøgende forfinet historie om at miste én, man troede, man ikke kunne blive voksen uden
Når man nu har så meget rigtigt at fortælle om Socialdemokratiets historiske betydning, så kan det undre, at man vælger at gengive noget, der ikke er helt rigtigt
Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
Historien om skammerens datter handler om skammens civiliserende egenskaber og de grænseløse drømmes farer og nødvendighed og kan fortælle os en masse om, hvorfor begge dele er nødvendige, når man opbygger et samfund. Men den anden film baseret på Lene Kaaberbøls romanserie er mest interesseret i at lave en genrebevidst eventyrfilm. Det gør den til gengæld godt
Jacob Thygesens Radiofortælling ’Når frie børn leger bedst’ fortæller på forbilledlig afbalanceret vis Børnemagts opløftende historie om fællesskab og frisind og nedslående historie om misbrug og svigt. Begge dele kan sige os noget om børns vilkår og potentiale – også i dag
Kan man tillade sig både at ærgre og glæde sig over, at det tilsyneladende virker at lade en overentusiastisk designer stilisere og erotisere vikingetiden? På Nationalmuseet kan man lige nu opleve en art kulmination på museumsverdenens heftige formidlingsdebat. Præsenteret af Jim Lyngvild
Hvis du er i tvivl, om dystopier er særligt relevante, når det gælder børnelitteratur, så kan du bare se på biograflisterne og bibliotekshylderne. I børnelitteraturen har vi længe vidst, at kloden er fucked – til gengæld ved vi også, at hvis nogen kan modarbejde det, så er det ungdommen
Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
Kan man tillade sig både at ærgre og glæde sig over, at det tilsyneladende virker at lade en overentusiastisk designer stilisere og erotisere vikingetiden? På Nationalmuseet kan man lige nu opleve en art kulmination på museumsverdenens heftige formidlingsdebat. Præsenteret af Jim Lyngvild
Det er ikke alle superhelte, der bærer kappe. Nogle holder bare døren. Og forsvarer børnene mod de voksne. Sådan en er Jakob Stegelmann, der blev hyldet på weekendens metalfestival Copenhell som den, der til alle tider har taget børnenes kulturforbrug dybt seriøst – fremfor at se det som en trussel mod deres dannelse
Jacob Thygesens Radiofortælling ’Når frie børn leger bedst’ fortæller på forbilledlig afbalanceret vis Børnemagts opløftende historie om fællesskab og frisind og nedslående historie om misbrug og svigt. Begge dele kan sige os noget om børns vilkår og potentiale – også i dag
Historien om Marie, der forsøger at forblive barn, men må blive voksen, er lastet med lige nøjagtig den rette mængde moderne ungdomsromanstof til at holde den godt flydende. Også selv om den virker ret uinteresseret i den historiske periode, den foregår i
Når man nu har så meget rigtigt at fortælle om Socialdemokratiets historiske betydning, så kan det undre, at man vælger at gengive noget, der ikke er helt rigtigt
Vi har ventet og ventet og ventet – men i 2019 kommer både Cityringen, Downtown Abbey som film, Første Verdenskrig som film, X-Factor som ... tja, X-Factor og genopstandelsen af The Strokes. Der er så meget at glæde sig til i 2019, synes vi på kulturgangen
