Ransagningen af Tvinds hovedkvarterer i 2001 forbinder Tvind med statsstøttede skoler, der ellers har fået støtte betinget af et brud med skolesamvirket
Sundhedsstyrelsen, din chef og din træner anbefaler det i coronanedlukningen: gåture. Men gråvejret er ikke ligefrem motiverende. Vi har derfor fundet musik, historier, podcasts og andre gode ting at putte i ørerne, så du faktisk får lyst til at gå ud og fordybe dig i det tunge skydække
Pernille Fischer Christensens film om Astrid Lindgren er rørende, klog, smuk, naturlig og melankolsk som forfatteren selv, og Alba August er lysende i fortællingen om den tid i Lindgrens liv, der for altid placerede hende på børnenes side
Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
Dokumentarfilmen om Greta Thunbergs kamp for at skabe opmærksomhed omkring klimaforandringerne viser både hendes sårbarhed, forbilledlige styrke og den store pris, hun betaler, og som ingen voksne synes villige til at risikere. De vil bare have en selfie med hende. Det er en film, der fortjener hele verdens opmærksomhed, ligesom Greta Thunberg selv
I år fejres det, at Brødrene Grimms eventyr lever i bedste velgående, 200 år efter at førsteudgaven udkom. Men i ønsket om at glæde børnene med prinser og prinsesser er noget gået tabt: de psykologiske splittelser, de fascinerende grusomme detaljer og de seksuelle undertoner
Greta Thunbergs mor, Malena Ernman, er en kendis i Sverige. Det er vigtig viden, når man går i gang med at læse den bog, hvor Greta Thunbergs navn står størst på forsiden, for ellers forstår man ikke, hvad det er for en bog. For det her føles ikke som Greta Thunbergs bog. Det føles som en omsorgsfuld mors bog. Det burde forlaget have fortalt
Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
