Anita Brask Rasmussen

Anita Brask Rasmussen

Journalist, Information
Seneste artikler af
Anita Brask Rasmussen

Sider

Om

Anita Brask Rasmussen (f. 1980), Kulturjournalist. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.

Mest læste
  1. Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk
  2. Måske kan læsning af børnelitteraturen være med til at hjælpe os med at gentænke og genforhandle menneskets placering i naturen og skabe en mere bæredygtig fremtid
  3. Store dele af København er bygget af familier, hvis formuer blandt andet kom fra slavehandel og sukkerplantager. Men vores kollektive erindring om tiden, Danmark var verdens syvende største slavehandler-nation blandt de nationer, der deltog i den transatlantiske slavehandel, er mangelfuld. Måske er det ikke så mærkeligt, for vi kan ikke se den nogen steder
  4. Nogle af de mest elskede figurer fra børnebøger og børne-tv har rod i fordomsfulde karikaturer, og racisme er indlejret i bøger og kultur for børn på en så subtil måde, at selv velmenende progressive antiracister bliver blinde for den. Amerikanske Philip Nel, der er forsker i børnelitteratur, vil åbne vores øjne for de racistiske elementer – ikke for at vi skal fjerne dem, men for at vi skal blive opmærksomme på dem og lære at læse med ubehag
  5. En af Danmarkshistoriens største tragedier blev bevidst udeladt, da besættelsestidens historie skulle formidles på film - og det skete efter pres fra ministerielt niveau, afslører historiker. Filmen ’De Fem Aar’ har formet generationer af folkeskoleelevers forståelse af Anden Verdenskrig. Den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole er ikke nævnt med ét ord
  6. Kathryn Bigelows film om raceurolighederne i 1960’ernes Detroit er et vigtigt bidrag til forståelsen af de spændinger, der stadig præger USA i dag. Som film betragtet skaber den ikke anden bevægelse end den indignation, som historien i sig selv bibringer. Men det er måske også rigeligt
  7. Særligt valget af hovedperson i første afsnit af ’Grænseland’ viser, at DR ikke bare vil fortælle historien om de glade dage i sommeren 1920. I stedet gør man generationer af sønderjyder ære ved at fortælle om hele den definerende historiske periode, hvor grænsen blev rykket rundt på magtens landkort som snubletråd under fødderne på folket med blodig konflikt og splittelse til følge
  8. Vold og kaos præger flere amerikanske storbyer efter politidrabet på den afroamerikanske mand George Floyd. Racismen har dybe rødder i USA, og diskriminationen mod den sorte befolkning er en integreret del af den amerikanske historie. Forstå de sortes vrede i USA gennem kulturen